Dorlatim®

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg dorzolamid (som hydrochlorid) og 5 mg timolol (som maleat). 

1 dråbe 2 gange dgl. 

Bemærk: 

• Ved kombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe.
• Ved nasolakrimal okklusion i 2 minutter reduceres den systemiske absorption.

På grund af risiko for absorptive bivirkninger af timolol: 

• astma
• syg-sinus-syndrom herunder AV-blok af 2. eller 3. grad, der ikke kontrolleres af pacemaker
• sinoatrialt blok
• manifest hjerteinsufficiens
• tilstande med udtalt bradykardi og/eller hypotension
• kardiogent shock
• corneadystrofi
• alvorlig allergisk rhinitis
• allergi over for β-blokkere.

På grund af risiko for absorptive bivirkninger af dorzolamid:  

• Hyperkloræmisk acidose
• Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi.

• Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger
• Svært regulerbar diabetes mellitus
• Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose)
• Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom)
• Kan forværre myasthenia gravis
• Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension
• Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke
• Syre/base-forstyrrelser
• Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden
• Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til cornea. Derfor har kontaktlinsebærere en øget risiko for skader på cornea. Det anbefales, at patienter med skadet cornea, herunder patienter med diabetes mellitus eller cornea-dystrofi, overvåges nøje
• Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve
• Konserveringsmidlet benzalkoniumchlorid misfarver bløde kontaktlinser.

• Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af:
  • calciumantagonister
  • β-blokkere
  • antiarytmika
  • digoxin
  • parasympatomimetika
  • monoaminooxidase (MAO)-hæmmere
  • CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi.
• Mydriasis ved samtidig brug af adrenalin.
• Bør ikke anvendes sammen med oral carboanhydrasehæmmer.

Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres, hvis patienten får timolol. 

Baggrund: Absorberes systemisk i nogen grad. Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Timolol  

• β₁- og β₂-adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb.
• Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning.

Dorzolamid 

• Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion.

Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter ca. 2 timer. Virkningen opretholdes i 12 timer.  

Dorzolamid  

• Absorberes systemisk i nogen grad. Udskilles overvejende gennem nyrerne.

Timolol 

• Absorberes systemisk i nogen grad.

Holdbarhed 

Efter åbning: Kan opbevares højst 28 dage.