Søgning efter: "Aripiprazol"

2. generationsantipsykotika (Aripiprazol Krka)

Andre midler mod bipolar lidelse (Aripiprazol Krka)

Behandling med antipsykotika (...aripiprazol , risperidon og olanzapin . Alternativt kan man overveje at anvende orale opløsninger af 2. generations antipsykotika ( risperidon eller aripiprazol ) eller 1.generations antipsykotika ( zuclopenthixol eller haloperidol ). Asenapin er i Europa alene godkendt til behandling af manisk episode ved bipolar lidelse. Allerede ved behandlingsstart bør der foreligge en plan for både den akutte- og efterfølgende behandling, som tilsigter at monitorere bivirkninger, forebygge tilbagefald og optimere behandlingen i tilfælde af persisterende symptomer - så som positive, negative, depressive eller kognitive symptomer. Det vil ofte være nødvendigt at justere behandlingen løbende. Ved alvorlige bivirkninger, fx EPS eller metaboliske problemer, bør man, hvis dosisreduktion ikke afhjælper, tilstræbe skift til andet antipsykotikum. Ved alvorlige bivirkninger, fx EPS eller metaboliske problemer, bør man, hvis dosisreduktion ikke afhjælper, tilstræbe skift til andet antipsykotikum. Ved utilstrækkelig effekt af mindst 2 behandlingsforsøg med to 2. generationsantipsykotika, bør behandling med clozapin overvejes/forsøges. Depotpræparater Depotantipsykotika ser generelt ud til at nedsætte risikoen for tilbagefald, også tidligt i behandlingsforløbet og har mere stabile plasmakoncentrationer gennem døgnet. Depotbehandling bør derfor indgå som en behandlingsmulighed allerede tidligt i behandlingsforløbet. Det er dog især ved tidligere compliance-problemer eller kognitive problemer, at depotformuleringer af 2. generations antipsykotika ( risperidon , paliperidon , olanzapin eller aripipraxol ) eller 1. generationsantipsykotika ( perphenazin , flupentixol , haloperidol eller zuclopentizol ) bør overvejes under hensyntagen til medicinrådets behandlingsvejledning . Der er patienter, som foretrækker depotadministration for at undgå daglig indtagelse af medicin. Antipsykotisk polyfarmaci Som hovedregel skal antipsykotisk medicinering foregå som antipsykotisk monoterapi, da der ikke foreligger evidens, for at polyfarmaci forbedrer den samlede antipsykotiske effekt, ligesom der ved polyfarmaci vil være øget risiko for lægemiddelinteraktioner og bivirkninger. Normalt bør 3-4 antipsykotika inklusiv clozapin have været afprøvet i antipsykotisk monoterapi, før antipsykotisk polyfarmaci overvejes. Der kan dog være specielle situationer, hvor kombination af to antipsykotika kan være hensigtsmæssigt, fx en patient med dårlig nattesøvn, som er i behandling med et ikke-sederende dopamin D 2 -receptorspecifikt depotpræparat, hvor tillæg af et sederende antipsykotikum p.o. til natten evt. kan forbedre nattesøvnen. Et andet eksempel kunne være tillæg af aripiprazol...)

Antipsykotisk behandling af gravide og ammende (... , olanzapin og aripiprazol . Der er data for henholdsvis mere end 5.300 (quetiapin), omkring 2.500 (olanzapin) og omkring 1.900 (aripiprazol) 1. trimester-e...)

Midler mod Tourettes syndrom (...art dosis 0.05 mg med øgning til 0,1-0,3 mg. Vedrørende dosering med antipsykotika (aripiprazol, risperidon, topiramat)( ikke-registreret indikation )) henvises til referencer. Gu...)

Antipsykotika - bivirkninger (...t som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT):...)

Klassifikation af antipsykotika (...Aripiprazol 15-30 75 (+)*** + + + Asenapin 10-20 24 (+) ++ + + Brexpiprazol 2-4 91 (+)*** + + +(+) Cariprazin 1,5-6 Ca. 50** + + + + Clozapin 100-900 12 - +++ +++ +++ Lurasidon 37-148 18-37 + + + + Olanzapin 5-20 30 + ++ +(+) +++ Paliperidon 3-12 23 +(+) + + ?**** Quetiapin 300-750 7 (+) ++ + + (+) Risperidon 1-10 20-30 +(+) + +(+) +(+) Sertindol 12-24 72 (+) (+) ++ + Ziprasidon 80-160 7 + + +(+) - * Ekstrapyramidale symptomer ** Effektive halveringstid for total cariprazin (moderstoffet og de vigtigste aktive metabolitter) *** Akatisi **** Formentlig som for risperidon, idet risperidon primært nedbrydes til paliperidon (9-OH-risperidon) Asenapin er udgået af det danske marked, og kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Antipsykotika inddeles i 1. generations og 2. generations antipsykotika. Inddelingen baseres primært på graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). 2. generations antipsykotika fremkalder generelt færre EPS end 1. generations. Opdelingen er dog ikke absolut, idet en række 2. generations antipsykotika medfører EPS, mens flere 1. generations antipsykotika også kan medføre vægtøgning og metaboliske symptomer, hvorfor opdelingen har mindre klinisk betydning, men fastholdes til trods for dette. Øverst i tabel 1 ses de såkaldte lavdosis antipsykotika , der har relativt ringe sedativ og autonom effekt, men som kan fremkalde svære EPS, og nederst de såkaldte højdosis antipsykotika , der primært medfører sedation, autonome bivirkninger, højere risiko for vægtøgning og metaboliske forstyrrelser, men relativt få EPS. Imellem disse findes middeldosis antipsykotika , der indtager en mellemstilling. Disse bivirkningsprofiler svarer til, at lavdosis antipsykotika binder sig relativt selektivt og højpotent til dopaminreceptorerne (og giver derfor EPS), mens højdosis antipsykotika binder sig svagere til dopaminreceptorerne og blokerer andre receptorer, herunder kolinerge receptorer, hvilket er med til at modvirke EPS. 2. generations antipsykotika inddeles ud fra deres effekt på dopaminreceptoren (D 2 -receptor antagonist eller D 2 -receptor partiel agonist) og analogt med 1. generations præparaterne er de inddelt efter dosis (se tabel 2). Hvad angår dopamin-D 2 -receptor-bindingsaffinitet er den kraftigst for amisulpirid og herefter følger paliperidon og risperidon (næsten lig hinanden), sertindol og ziprasidon . På grund af en relativt kraftig dopamin-D 2 -receptorblokering synes risperidon kun at opfylde kravene (lav risiko for EPS) til et 2. generationsantipsykotikum i det lave dosisområde (< 4 mg). Lurasidon kan medføre motoriske og metaboliske bivirkninger. Den næste gruppe udgøres af de receptorbredspektrede antipsykotika clozapin , olanzapin og quetiapin . Clozapin og quetiapin har i rekommanderede doser den laveste dopaminreceptorblokering (40-50 % af D 2 -receptorerne mod olanzapins 60-80 %). Det bevirker, at behandling med clozapin og quetiapin ofte medfører færre EPS. Til gengæld giver clozapin sedation og talrige autonome og metaboliske bivirkninger, hvilket også ses i mindre grad ved behandling med olanzapin og quetiapin. Endelig følger aripiprazol , brexipripazol og cariprazin , hvis partielle agonist virkning på dopamin D 2 receptoren forårsager relativt få motoriske bivirkninger, fraset akatasi - særlig i lavere doser. Den delvist dopaminreceptorstimulerende virkning kan også medføre kvalme og opkastning, især i starten af behandlingen. 1. generations antipsykotika som haloperidol og zuclopenthixol har kraftig dopaminblokerende virkning. Aripiprazol, brexipripazol og cariprazin binder sig kraftigt til dopamin-D 2 -receptoren, men har partiel dopamin-D 2 -agonistvirkning og beskrives derfor at virke som receptorantagonist, når der er øget dopaminaktivitet, og som receptoragonist, når der er lav dopamintonus. Denne partielle receptoragonistvirkning indebærer bl.a., at risikoen for at aripiprazol...)

Præparatændringer

Lav risiko for smitte med hantavirus

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Du har søgt på: Aripiprazol

Kontakt

Om medicin.dk – professionel