Gravide

Anvendelse af lægemidler under graviditeten har siden thalidomidsagen været et følsomt og ofte kontroversielt emne blandt befolkning, patienter, politikere, journalister og sundhedsprofessionelle. Dette er blevet forstærket i de senere år i takt med informationssamfundets materialisering og en udvikling af vores videnskabelige metoder, som har medført en hastig strøm af faglige artikler på området. I 2021 kom der fx omkring 80 nye videnskabelige artikler om anvendelse af SSRI under graviditeten. Disse har langt fra altid overensstemmende resultater eller tilhørende anbefalinger. Formidlingen af sådanne resultater til den enkelte patient/patientpopulation vil meget ofte hvile på personlig overbevisning og livsopfattelse relateret til empati og risikoopfattelse. 

For medierne er der ret let spil med hensyn til at finde ulykkelige hændelser og sætte disse i relation til et tilsyneladende misforhold mellem faglige informationskilder og videnskabelige meddelelser. Flere undersøgelser har samstemmende vist, at risikoen for uønsket fosterpåvirkning under graviditet som følge af lægemiddelpåvirkning er overvurderet både i befolkningen generelt, men også blandt sundhedsprofessionelle. Nyere danske data tyder dog på, at læger i Danmark generelt har et nogenlunde realistisk billede af de involverede risici. En fejlagtig overdreven frygt for at behandle gravide medicinsk kan medføre, at man fraråder graviditet, en insufficient behandling, unødvendige lidelser for den gravide eller ubegrundet svangerskabsafbrydelse. 

I praksis vil man til de fleste sygdomme kunne finde lægemidler, der kan anvendes med meget lille risiko for fosterpåvirkning. Selv ved lav risiko for fosterpåvirkning skal man selvfølgelig altid vurdere nytten af behandlingen i forhold til de mulige risici og tilgængelige sikkerhedsdata. 

Under graviditet sker en række fysiologiske ændringer, der kan have betydning for, hvorledes et lægemiddel skal anvendes. Det gælder især lægemidler, som overvejende elimineres renalt, idet den glomerulære filtrationshastighed øges med op til 50 % under graviditeten. Dosisjustering kan derfor være nødvendig, hvis der er tale om renalt udskilte lægemidler med et snævert terapeutisk indeks, fx lithium og digoxin. Dosisjusteringen bør vejledes af koncentrationsbestemmelser af lægemidlerne. Det er vigtigt straks efter fødslen at reducere dosis igen, idet den glomerulære filtrationshastighed normaliseres kort efter fødslen.  

Visse lægemiddelmetaboliserende enzymer i lever induceres i betydeligt omfang under graviditeten. Dette gælder især CYP2D6, CYP3A4 og CYP2C9. Dette kan medføre subterapeutiske plasmakoncentrationer, og man bør være opmærksom på muligheden for dette. Såfremt der er tale om prodrugs, kan det modsatte gøre sig gældende ^{(5670) (5671)}. 

Andre fysiologiske ændringer under graviditeten, fx nedsat plasma-albumin, induceret hepatisk enzymaktivitet og øget hepatisk blodgennemstrømning, har ingen praktiske konsekvenser for valg af lægemiddel eller dosis. 

Klinisk Farmakologiske Afdelinger 

De Klinisk Farmakologiske Afdelinger i Danmark tilbyder systematisk Lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle i den pågældende region - fra både sygehuse og almen praksis. Dette er særligt anbefalet i tvivlstilfælde ved behandling af gravide eller ammende. 

Se kontaktoplysninger for de Kliniske Farmakologiske Afdelinger.