M
Muskler, led og knogler
Relevante links
Inflammatoriske reumatiske sygdomme
Inflammatoriske reumatiske sygdomme er en heterogen gruppe bestående af bevægeapparatets inflammatoriske sygdomme.
Hyppige er artritissygdommene, der primært involverer perifere og aksiale led. Sjældne er bindevævssygdomme, hvor sygdomsprocesserne hyppigt medinddrager hud og flere indre organsystemer. Fælles for sygdommene er, at den tilgrundliggende årsag skyldes autoimmune processer og heraf følgende inflammation, som er vævsødelæggende. Udredning og primær behandling er en specialistopgave.
Mulighederne for tidlig diagnostik inden vævsødelæggelse og hurtig og aggressiv behandling kombineret med implementering af nye potente behandlingsmodaliteter, har gennem de seneste årtier markant bedret effekten af den antiinflammatoriske behandling og dermed prognosen for disse sygdomme. Der udvikles fortsat nye diagnostiske kriterier med baggrund i international konsensus, samtidigt bedres de diagnostiske muligheder. Ligeledes udvikles der løbende nye potente antiinflammatoriske stoffer med forskellige virkningsmekanismer.
Karakteristika og behandling af artritissygdommene omtales i det følgende.
Reumatoid artritis (RA)
RA er en kronisk autoimmun sygdom karakteriseret ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc.
Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling.
Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD. Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave.
Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, Herpes, Zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer.
Se også:
Tilskud til vacciner til visse persongrupper
Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV
På området findes flg. behandlingsvejledninger:
- Medicinrådet:
- Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt. Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation.
- Dansk Reumatologisk Selskab:
- Leddegigt (NBV), National Behandlingsvejledning.
- EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742).
Aksial spondylartritis (axSpA)
axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA.
Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition, vævstype HLA-B27, til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen.
Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis,, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis.
SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur.
Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk.
Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis
Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år).
Karakteristika for SpA er følgende:
• Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg
• Artritis*
• Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene)
• Anterior uveitis*
• Daktylitis
• Positiv HLA-B27
• Psoriasis*
• Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa*
• Godt respons på NSAID
• Familiær disposition
• Forhøjet CRP
Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA.
AxSpA kan behandles med træning, NSAID, TNF-hæmmere, JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere.
Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er "Assessment of SpondyloArthritis Society" (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering.
På området findes flg. behandlingsvejledninger:
- Medicinrådet:
- Dansk Reumatologisk Selskab:
- Aksial Spondylartritis, National Behandlingsvejledning.
- ASAS-EULAR:
- ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477).
Psoriasis artritis (PsA)
Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD, TNF-hæmmere, IL-12/IL-23-hæmmer, IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave.
På området findes flg. vejledninger:
Medicinrådet:
- Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation, 2024.Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation.
Dansk Reumatologisk Selskab:
- Psoriasis arthritis, National Behandlingsvejledning, 2023.
Reaktiv artritis (ReA)
Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen.
ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som ved andre kroniske inflammatoriske gigtsygdomme i form af intraartikulær steroid, NSAID, DMARDog i svære tilfælde og særlig ved aksial involvering biologisk behandling.
Enteropatisk artritis (SpA)
Forekomst af SpA ved de inflammatoriske tarmsygdomme er hyppig, men mange har asymptomatisk sacroiliitis.
Den aksiale artritis er ikke koblet til aktivitet i tarmlidelsen, mens den perifere artritis følger tarmsygdommen og ofte rammer store led i underekstremiteterne. Der henvises til behandlingsvejledningen for AxSpA på danskreumatologi.dk
Referencer
1742. Smolen JS, Landewé R, Bergsta SA et al. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis with synthetic and biological disease-modifying antirheumatic drugs: 2022 update. Ann Rheum Dis. 2023; 82(1), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36357155/ (Lokaliseret 28. november 2024)
5163. Bravo A, Kavanaugh A. Bedside to bench: defining the immunopathogenesis of psoriatic arthritis. Nat Rev Rheumatol. 2019; 15:645-56, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31485004/ (Lokaliseret 19. oktober 2023)
3477. van der Heijde D, Ramiro S, Landewé R et al. 2016 update of the ASAS-EULAR management recommendations for axial spondyloarthritis. Ann Rheum Dis. 2017; 76(6):978-91, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28087505 (Lokaliseret 22. februar 2022)
5164. Ritchlin CT, Colbert RA, Gladman DD. Psoriatic Arthritis. N Engl J Med. 2017; 376:957-70, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28273019/ (Lokaliseret 19. oktober 2023)
5165. Schmitt SK. Reactive Arthritis. Infect Dis Clin North Am. 2017; 31:265-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28292540/ (Lokaliseret 19. oktober 2023)
2808. Smolen JS, Breedveld FC, Burmester GR et al. Treating rheumatoid arthritis to target: 2014 update of the recommendations of an international task force. Ann Rheum Dis. 2016; 75:3-15, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25969430 (Lokaliseret 4. maj 2023)
1738. Van der Heijde D, Sieper J, Maksymowych WP et al. 2010 Update of the international ASAS recommendations for the use of anti-TNF agents in patients with axial spondyloarthritis. Ann Rheum Dis. 2011; 70(6):905-8, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21540200/ (Lokaliseret 15. december 2021)