Det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor) spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation ved reumatoid artritis, spondylartritis og psoriasisartritis/kutan psoriasis. 

Lægemidlerne adalimumab, certolizumab pegol, golimumab og infliximab er antistoffer, der specifikt binder cytokinet TNF. Etanercept er en solubel TNF-receptor. Alle hindrer stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den autoimmune inflammation. 

Ved reumatoid artritis medfører binding af TNF en hurtigt indsættende (dage til uger) sygdomskontrol, som hos ca. 60% fastholdes i flere år. Dette er signifikant bedre end den hidtidige effekt af DMARD-monoterapi. Hertil kommer, at den radiologisk påviste brusk- og knogleskade i leddene opbremses bedre med TNF-hæmmere end DMARD-monoterapi. For adalimumab, etanercept og golimumab er vist, at kombination med methotrexat potenserer effekten. 

Undersøgelser og behandling med infliximab er altid foregået i kombination med methotrexat for at mindske syntesen af antistoffet, der er rettet mod den murine del af infliximabmolekylet, og derved nedsætte risikoen for immunologiske bivirkninger. 

Der er udført undersøgelser på nydiagnosticerede RA-patienter og også på patienter med sygdomsvarighed på 6-10 år. I den daglige klinik har præparaterne gradvis vundet indpas tidligere i behandlingsforløbet, og der foreligger dokumentation for gunstig effekt ved tidlig og mere langvarig reumatoid artritis. 

Ved psoriasisartritis/kutan psoriasis og juvenil idiopatisk artritis er der dokumenteret en hurtigt indsættende effekt vedr. inflammationskontrol, og den kan fastholdes i flere år hos en stor del af de patienter, hvor konventionel behandling har svigtet. Enkelte studier har vist en vedvarende effekt på radiologisk progression i op til to års follow-up. 

Ved spondylartritis (mb. Bechterew og aksial artritis som led i kronisk reaktiv artritis, psoriasisartritis og artritis ved inflammatorisk tarmsygdom) er der ligeledes påvist en hurtigt indsættende inflammationskontrol, der fastholdes i flere år. Data vedrørende radiologiske forandringer i det aksiale skelet tyder umiddelbart ikke på, at behandling med TNF-hæmmere påvirker den radiologiske progression inden for studiernes relative korte observationsperioder. Et enkelt nyligt publiceret studie finder imidlertid nogen effekt på den radiologiske progression ⁽²⁵⁷⁶⁾. 

På området findes en klinisk vejledning fra Dansk Reumatologisk Selskab og behandlingsvejledning fra Medicinrådet.