Salamol

R03AC02
 
 
Sympatomimetikum med stimulerende virkning overvejende på β2-receptorer, anvendes som bronkodilaterende middel.

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Inhalationsspray, suspension. 1 dosis (pust) indeholder 100 mikrogram salbutamol (som sulfat). 

Doseringsforslag

Akut bronkospasme 

  • Voksne og børn. 100-200 mikrogram, normalt højst 4 gange dgl.

 

Profylakse ved astma udløst af anstrengelse eller allergen 

  • Voksne og børn. 100-200 mikrogram.
  • Dosis tages 10-15 min. før fysisk anstrengelse eller eksponering for allergen.

 

Bemærk: 

  • Sprayen skal omrystes inden brug.
  • Film med instruktion i brugen af inhalationsspray kan ses under "Instruktioner".

Instruktioner og anden information

 

 

Forsigtighedsregler

  • Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet).
  • Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning).
  • Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika).

Diabetes 

Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. 

Bivirkninger

Hyppigheder og bivirkninger i tabellen gælder inhalationsbehandling. 

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Takykardi
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelkramper
Nervesystemet Tremor Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Palpitationer
Psykiske forstyrrelser Agitation
Luftveje, thorax og mediastinum Halsirritation
Sjældne (0,01-0,1 %)
Metabolisme og ernæring Hypokaliæmi
Vaskulære sygdomme Perifer vasodilatation
Meget sjældne (< 0,01 %)
Hjerte Arytmier  (herunder atrieflimren, ekstrasystoli og supraventrikulær takykardi)
Immunsystemet Allergiske reaktioner  (herunder angioødem og anafylaktisk reaktion)
Psykiske forstyrrelser Hyperaktivitet Søvnforstyrrelser
Luftveje, thorax og mediastinum Bronkospasme**
Ikke kendt hyppighed
Hjerte Myokardieiskæmi
Metabolisme og ernæring Lactatacidose*

* Laktatacidose førende til dyspnø og kompensatorisk hyperventilation er set ved brug af høje doser korttidsvirkende β2-agonist. 

** Paradoks bronkospasme er forekommet i enkelte tilfælde ved inhalationsbehandling. Behandlingen seponeres straks. 

Kliniske aspekter

Administrationsvej og dermed systemisk eksponering har betydning for bivirkningshyppighed og visse bivirkninger er også kun set ved bestemte formuleringer.  

 

Oral administration 

De systemiske bivirkninger som fx tremor, hjertepåvirkning og metaboliske påvirkninger forekommer hyppigere ved oral behandling i forhold til inhalationsbehandling. 

 

Injektions- og infusionsvæske 

  • Behandlingen seponeres ved tegn på lungeødem.
  • Takykardi, palpitationer samt tremor ses hos over 10 % og hypokaliæmi, muskelkramper samt hypotension hos mellem 1-10 % ved anvendelse af injektions- eller infusionsvæske.
  • Myokardieiskæmi og hyperglykæmi er set som sjældne bivirkning ved injektions- eller infusionsvæske.
  • Lactacidose er set som en meget sjælden bivirkning ved infusionsbehandling i forbindelse med eksacerbationer.

 

Inhalationsbehandling 

  • Inhalerede β2-agonister er effektive bronkodilatatorer, som de fleste anvender uden kliniske bivirkninger.
  • De systemiske bivirkninger er normalt ringe ved terapeutiske doser, men bl.a. tremor, muskelkramper og takykardi kan forekomme, særligt ved højere doser hos personer med lav kropsvægt. Hos en del patienter aftager bivirkningerne i løbet af de første behandlingsuger.
  • Tendens til hovedpine og lægkramper ses sjældnere end ved de langtidsvirkende β2-agonister.
  • Oftest vil dosisreduktion reducere bivirkningerne. Længerevarende hjertebanken bør give mistanke om tendens til takykardier (paroxystisk supraventrikulær takykardi) eller forhøjet stofskifte og give anledning til udredning for dette.
  • Ifm. selve inhalationen kan der udløses hoste eller i sjældne tilfælde forekomme forværring/udløsning af astmaanfald. Hvis reaktionen skyldes selve sprayen (fx drivgasserne), kan man forsøge at skifte til pulverinhalator.
  • De mulige metaboliske bivirkninger som fx forhøjet blodsukker er sjældent klinisk relevante, hvis der ikke er anden samtidig sygdom.
  • Paradoks bronkospasme er forekommet i enkelte tilfælde ved inhalationsbehandling. Behandlingen seponeres straks.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Salamol

Samtidig brug af β-blokkere kan svække virkningen. 

  

Ved systemisk administration: 

  • Behandlingen bør afbrydes mindst 6 timer før behandling med halogenerede anæstetika.
  • Forsigtighed ved kombination med midler, der kan øge risikoen for hypokaliæmi (fx diuretikadigoxinkortikosteroider).
  • Justering af antidiabetisk behandling kan være nødvendig.
  • Kombination med systemisk kortikosteroid kan øge risikoen for hyperglykæmi.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Der er data for > 10.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Føtal takykardi kan forekomme ved høj systemisk dosering. Forbigående neonatal hypoglykæmi er set ved systemisk anvendelse sidst i graviditeten. 

 

Evt. indhold af benzylalkohol  

Ventoline® oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til gravide og ammende. Læs mere her

Se også: Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 3863, 3864, 3866, 3878

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Inhalation kan anvendes. Salbutamol bør ikke anvendes systemisk på grund af utilstrækkelige data.  

Bloddonor

Bloddoner
Må tappes. NB: Hvis donor ikke er i en stabil fase med sin astma, herunder er symptomfri på aktuel behandling, bør donor gives karantæne (fx 4 uger).

Doping

Restriktioner

Inhalationsbehandling med salbutamol er tilladt i doser op til 1.600 mikrogram pr. døgn opdelt i mindre doser. Dog max 600 mikrogram salbutamol over 8 timer beregnet fra første dosis.  

NB: En koncentration af salbutamol over 1.000 nanogram pr. ml i urinen betragtes som ulovligt analytisk fund, medmindre det kan bevises at være en konsekvens af behandlingen.  

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Salamol påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Salamol påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Forgiftning

Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion. 

Farmakodynamik

Korttidsvirkende β2-agonist. Virker dilaterende på bronkierne via stimulering af β2-receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur.  

  • Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer.
  • Ved parenteral anvendelse opnås endvidere afslapning af den glatte muskulatur i uterus.

Farmakokinetik

  • Plasmahalveringstid 4-6 timer.
  • Metaboliseres i leveren.
  • Ca. 20 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
  • Inhalation. Den systemiske absorption er ringe.
  • Oral administration. Biotilgængelighed 40-50 %. Maksimal plasmakoncentration efter 1-4 timer.

Se endvidere Sympatomimetika (adrenergika)

Holdbarhed og opbevaring

Holdbarhed og opbevaring

Håndtering 

Se instruktioner for anvendelse.  

Rengøring:  

  • Beholderen tages ud af inhalatoren.
  • Plasthylsteret rengøres ved at lade varmt vand løbe igennem i ca. ½ minut, hvorefter det lufttørres.
  • Beholderen sættes tilbage i hylsteret, når dette er tørt.

Klima og miljø

Klima og Miljø

Klimapåvirkning 

Salamol, inhalationsspray indeholder norfluran (HFC-134a/HFA-134), som er en kraftig fluorholdig drivhusgas. Med mindre særlige kliniske forhold (fx behov for brug af spacer) taler for anvendelse af inhalationsspray, anbefales anvendelse af pulverinhalator (5747) (5748)

Indholds- og hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) inhalationsspray, suspension 100 mikrogram/dosis
Salamol
077315
200 doser
196,65 0,98 7,87

Foto og identifikation

Foto

Inhalationsspray, suspension  100 mikrogram/dosis

Mål i mm: 51 x 96
Salamol 100 mikg/dosis
 
 
 
 
 
Salamol 100 mikg/dosis
 
 
 
 
 
Salamol 100 mikg/dosis
 
 
 
 
 

Referencer

5747. Forberg S. Brug pulverinhalator i stedet for inhalationsspray - også for klimaets skyld. Rationel Farmakoterapi, SST. 2022; 4, https://www.sst.dk/udgivelser/2022/rationel-farmakoterapi-4-2022 (Lokaliseret 12. januar 2026)


5748. Woodcock A, Janson C, Rees J et al. Effects of switching from a metered dose inhaler to a dry powder inhaler on climate emissions and asthma control: post-hoc analysis. BMJ Journals. 2022; 77; 12, https://thorax.bmj.com/content/77/12/1187 (Lokaliseret 26. oktober 2023)


3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 18. marts 2026)


3878. Briggs GG, Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 19. marts 2026)


3864. Ali Z, Hansen AV, Ulrik CS. Exacerbations of asthma during pregnancy: Impact on pregnancy complications and outcome. J Obstet Gynaecol. 2016; 34(4):455-61, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26467747/ (Lokaliseret 18. marts 2026)


3863. Garne E, Hansen AV, Morris J et al. Use of asthma medication during pregnancy and risk of specific congenital anomalies: A European case-malformed control study. J Allergy Clin Immunol. 2015; 136(6):1496-502, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26220526/ (Lokaliseret 18. marts 2026)


3866. Lim A, Stewart K, König K et al. Systematic review of the safety of regular preventive asthma medications during pregnancy. Ann Pharmacother. 2011; 45(7-8):931-45, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21712513/ (Lokaliseret 19. marts 2026)

 
 

Revisionsdato

10.03.2026 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 30. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...