Astma, KOL, bronkieektasier. 

Generelt bør inhalationsbehandling foretrækkes frem for systemisk administration. Forskellene mellem de enkelte korttidsvirkende sympatomimetika er så små, at man ved valg af præparat, primært bør fokusere på, om patienten kan håndtere inhalatoren og undgå alt for mange forskellige devices hos samme patient. For de langtidsvirkendes sympatomimetikas vedkommende er der ingen forskel mellem salmeterol eller formoterol, når det gælder vedligeholdelsesbehandling af KOL og astma. Formoterol kan også anvendes som p.n.-behandling ved astma i kombination med ICS.  

Salmeterol er ikke egnet til p.n.-behandling. Indacaterol og olodaterol anvendes kun til KOL, og da virkningsvarigheden er over 24 timer, administreres stoffet kun én gang dgl. 

Sammenligning mellem indacaterol og tiotropium over 3 måneder, hos patienter med moderat og svær KOL, viste samme effekt på lungefunktionen, men en lidt bedre effekt af indacaterol på åndenød ⁽¹⁷⁵³⁾. Sammenligning af de 2 lægemidler med fokus på forebyggelse af eksacerbationer, viste en lidt bedre effekt af tiotropium ⁽²¹⁹¹⁾. 

Ved oral administration foretrækkes depotpræparater.  

Korttidsvirkende β2-agonister (SABA) - inhalationsdevices

* Priserne er gældende pr. mandag den 20. marts 2023.  

Langtidsvirkende β2-agonister (LABA) - inhalationsdevices

* Priserne er gældende pr. mandag den 20. marts 2023. 

Forsigtighed ved hjerteinsufficiens, tyrotoksikose og ved samtidig indgift af non-selektive β-blokkere.
Farmakoepidemiologiske studier har relateret højt forbrug af inhalerede β₂-agonister til øget risiko for astmadøsfald. Der er international konsensus om, at langtidsvirkende inhalerede β₂-agonister ved behandlingen af astma altid skal anvendes sammen med inhalationssteroid ^{(2518) (3307).} 

Hyppigst ses tremor og muskelkramper samt irritation i mund og svælg. Inhalationen i sig selv er i stand til at give hoste eller i sjældne tilfælde udløse eller forværre et astmaanfald. Der kan her være tale om inhalationsmanøvren eller en direkte irriterende effekt udløst af sprayen, især drivgasser. Hos disse patienter kan man som regel anvende pulverinhalatorer. Stoffer med β₂-receptorstimulerende virkning giver især efter infusion dilatation af arteriolerne i den tværstribede muskulatur med kompensatorisk takykardi. En direkte stimulation af receptorer i den tværstribede skeletmuskulatur er årsagen til tremor hos nogle patienter. Denne synes at aftage efter ugers behandling. Behandling med β₂-agonister kan medføre hypokaliæmi, og store doser kan give anledning til ekstrasystoli og hjertearytmi. Hyperglykæmi kan forventes hos type 1 diabetikere. Søvnbesvær kan forekomme. 

β₂-agonister absorberes hurtigt fra luftvejene. Virkningen indtræder 2-5 minutter efter inhalation og når 90 % af maksimal virkning i løbet af 30 minutter. Undtaget er salmeterol, hvor virkningen indtræder efter ca. 10-20 minutter, men når 90 % af maksimal virkning i løbet af 30 minutter. Efter subkutan indgift indtræder virkningen efter 5 minutter. Der er lav oral biotilgængelighed på grund af førstepassage-metabolisme. Stofferne virker generelt lokalt på receptorerne i den glatte muskel og bronkieslimhinden. Absorptionen via lungerne er meget lille. De korttidsvirkende præparater virker typisk i 4-6 timer, mens de langtidsvirkende er effektive i 10-24 timer. Virkningsvarigheden opleves i øvrigt forskelligt af patienterne, afhængig af om behandlingen bruges profylaktisk fx forud for anstrengelse eller symptomlindrende fx i forbindelse med eksacerbation (se i øvrigt de enkelte stoffer).