Eksacerbation af astma og KOL ("kort prednisolonkur").
Langtidsbehandling af meget svær astma med systemisk steroid kan i sjældne tilfælde være en nødvendighed, når inhalationssteroid-behandling ikke kan gennmføres eller effekten ikke er tilstrækkelig (specialistopgave).
Systemisk behandling af KOL er kun indiceret ved akut eksacerbation.  

Kort prednisolonkur anvendes dog også ved reversibilitetstest hos patienter med uafklaret luftvejsobstruktion. 

Astma 

Patienter med svær persisterende astma, der trods maksimal inhalationsbehandling ikke har opnået bedring, kan sættes i oral behandling med 0,5 mg prednisolon/kg legemsvægt i 7-14 dage, hvilket er tilstrækkeligt hos langt de fleste patienter (i praksis anvendes ofte dosering på 37,5 mg daglig i 10 dage).
Ved større doser stiger hyppigheden af bivirkninger, men hos enkelte patienter kan det være nødvendigt at øge dosis til 1 mg prednisolon/kg legemsvægt. Ved astma suppleres altid med inhalationssteroid. Når astmakontrollen er opnået, seponeres eller aftrappes dosis af systemisk steroid med fx 25% dagligt over en uge under tæt kontrol af astmagraden.
Ved status asthmaticus og akut eksacerbation af KOL gives glukokortikoider oralt eller intravenøst i doser på 0,5-1,0 mg prednisolon/kg legemsvægt eller ækvipotente doser af andre glukokortikoider i 7-14 dage (fx 37,5-50 mg dgl - "kort prednisolonkur"). De første par dage kan dosis godt være større og fordeles på 3 dagsdoser, hvorefter behandlingen kan gives som éngangsdosis om morgenen. Samtidig iværksættes (eller fortsættes) middel- eller højdosis inhalationsteroidbehandling.
Behandlingen kan ofte seponeres efter 9-14 dage. Langvarig aftrapning bør undgås, da det forhøjer risikoen for, at patienten fortsætter på en oral steroid vedligeholdelsesdosis, hvilket på sigt fører til mange bivirkninger. Patienten bør følges tæt i ugerne efter eksacerbationen for at sikre, at lungefunktionen og funktionsniveauet optimeres og stabiliseres, og patienten skal informeres om at henvende sig, hvis symptomerne recidiverer.
I nogle tilfælde af svær astma kan langtidsbehandling med systemisk glukokortikoid være indiceret og må betragtes som specialistbehandling. Disse patienter skal undersøges for osteoporose, da der ofte vil være behov for osteoporoseprofylakse, se Farmakologisk frakturprofylakse. 

KOL 

Ved stabil KOL bør fast oral steroidbehandling undgås. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at seponere en behandling, som er startet i forbindelse med akut eksacerbation, bør patienten henvises til lungemediciner. I nogle tilfælde er man nødt til at forsætte med en prednisolondosis på 5-10 mg dgl., som må betragtes som pallierende behandling til terminale patienter. 

Fem-dages behandling af KOL-eksacerbation var lige så effektiv som 14-dages behandling ⁽²¹⁹⁴⁾ og standardbehandlingen er i dag prednisolon 37,5 mg daglig i 5 dage (nogle patienter kan have behov for en længere behandling).
Se endvidere Glukokortikoider. 

Ved i.v. behandling, som kun er indiceret i det første døgn af en meget svær eksacerbation af KOL eller astma, bør methylprednisolon foretrækkes frem for hydrocortison. Ved oral behandling er prednisolon / prednison førstevalg. 

Glukokortikoiderne absorberes hurtigt, men den antiastmatiske effekt kommer først efter 4-8 timer og holder sig i 1-2 døgn. Glukokortikoiderne metaboliseres i leveren. Plasmahalveringstiden for prednison er 1 time, for hydrocortison ca. 2 timer og for prednisolon 3-3,5 timer. Prednison metaboliseres til det aktive prednisolon i leveren. Langtidsbehandling medfører risiko for at hæmme den endogene hydrocortisondannelse. Doseres som éngangsdosis om morgenen.