Astma hos voksne - klassifikation

Revideret: 22.09.2021

Vurdering afastmasværhedsgrad  

Den kliniske vurdering af en patient med astma omfatter vurdering af de daglige symptomer, måling af lungefunktion og vurdering af risikoen for fremtidige eksacerbationer, forbruget af behovsmedicin, comorbiditerer, medicinadhærens, inhalationsteknik og bivirkninger til behandlingen. Det er vigtigt at skelne mellem astma, som er svær at behandle, og astma, som ikke er velbehandlet på grund af dårlig medicinadhærens.  

Faktorer, som er associeret til høj risiko for eksacerbationer omfatter anamnese med mange tidligere eksacerbationer, dårlig medicinadhærens og inhalationsteknik, tobaksrygning, overvægt og fedme, lav socialt status, lav lungefunktion, højt eosinofilt tal i blodet og højt niveau af FeNO.  

 

Den kliniske klassifikation efter indledt behandling baseres på graden af sygdomskontrol i de sidste 4 uger (Tabel 2). Ved sygdomskontrol forstås kontrol af sygdommens manifestationer herunder daglige og natlige symptomer, begrænsninger i dagligdagen på grund af astma, opblussen (akutte forværringer) samt forbrug af anfaldsmedicin. Sygdommen klassificeres, efter opnået grad af kontrol, i velkontrolleret, delvis kontrolleret og ukontrolleret astma.

Tabel 2. Klassifikation af astma på baggrund af graden af astmakontrol efter indledt behandling
 

 

Karakteristika  

 

Velkontrolleret  

 

Delvist kontrolleret  

 

Ukontrolleret  

Symptom-hyppighed 

Ingen symptomer (højst 2 gange om ugen) 

Oftere end 2 gange om ugen 

3 eller flere karakteristika for delvist kontrolleret astma er til stede i løbet af samme uge 

Begrænsning i daglige aktiviteter pga. astma 

Ingen 

Undertiden 

Natlige symptomer/ opvågninger pga. astma 

Ingen 

Undertiden 

Behov for anfaldsmedicin 

Ingen (højst 2 gange om ugen) 

Oftere end 2 gange om ugen 

Lungefunktion, peakflow eller FEV1 

Normal 

Mindre end 80 % af det normale eller af det personlige bedste 

Akutte forværringer 

Ingen 

Forekommer 

Forekommer hyppigt