S
Øjne og ører
Glukokortikoider og antibiotika i kombination (øjenmidler)
S01CA
Glukokortikoider og antibiotika er kombineret i øjenmidler til behandling af inflammatoriske processer, hvor en bakteriel infektion er medvirkende, eller for at forhindre, at en bakteriel superinfektion opstår. Sådanne midler må anvendes med forsigtighed på grund af bivirkningsrisiko, såvel på grund af glukokortikoidindholdet som på grund af indholdet af antibiotika. Se endvidere Glukokortikoider ved øjensygdomme og Antibakterielle midler til lokal brug.
Anvendelsesområder

Øjeninflammationer, der er forbundet med bakteriel infektion eller med risiko for infektion. Se endvidere Glukokortikoider ved øjensygdomme.
Kontraindikationer

Herpes- og svampeinfektioner uden samtidig brug af midler mod herpes og svampe.
Forsigtighedsregler

- På grund af bivirkningerne bør glukokortikoider anvendes med forsigtighed ved behandling af allergisk conjunctivitis.
- Der er ikke indikation for brug af antibiotikadråber før eller efter en rutine katarakt-operation (5264).
- Suspensioner bør ikke anvendes i forbindelse med kontaktlinser, da krystallerne kan lædere cornea.
- Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Se endvidere Glukokortikoider og Glukokortikoider ved øjensygdomme.
Bivirkninger

- Nedsætter resistensen mod infektioner. Dette er særlig farligt ved herpes simplex- og svampeinfektioner.
- Intraokulær trykforhøjelse. Debuterer typisk 2-8 uger efter start på behandlingen. Ubehandlet kan der opstå glaukom med blivende synsfelttab. Trykstigningen kan også ses hos børn. Derfor bør øjetrykket jævnligt kontrolleres hos alle i længerevarende steroidbehandling ud over 2 uger. Trykstigning kan ses efter alle applikationsformer.
- Både systemisk og lokal behandling med steroider kan accelerere udviklingen af katarakt.
- Ved substanstab i cornea kan der optræde et Descemetocele og øget risiko for corneaperforation. Dette gælder også for kombinationspræparater.
- Ved behandling af øjenlågskant eller øjenlåg kan opstå hudatrofi med telangiektasi.
- Se endvidere Glukokortikoider og Glukokortikoider ved øjensygdomme.
Præparater

Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|
Hydrocortison Oxytetracyclin Polymyxin B |
Cortinova B Paranova
|
øjen- og øredråber, suspension 15 + 5 + 1 mg/ml | 5 ml | 15,15 | |
Chloramphenicol Dexamethason |
Dexamcol 2care4 Generics
|
øjendråber, opløsning 1+5 mg/ml | 5 ml | 14,05 | |
Dexamethason Levofloxacin |
Ducressa Santen
|
øjendråber, opløsning 1+5 mg/ml | 5 ml | 40,61 | |
Hydrocortison Oxytetracyclin Polymyxin B |
Hydrocortison m.terramycin®+polymyxin-B Pfizer
|
øjen- og øredråber, suspension 15 + 5 + 1 mg/ml | 5 ml | 15,15 | |
Hydrocortison Oxytetracyclin Polymyxin B |
Hydropol Parallelimport
|
øjen- og øredråber, suspension 15 + 5 + 1 mg/ml | 5 ml | 36,19 | |
Dexamethason Tobramycin |
Oridecin Orifarm Generics
|
øjendråber, suspension 1+3 mg/ml | 5 ml | 18,72 | |
Chloramphenicol Dexamethason |
Spersadex® Comp. Thea Nordic
|
øjendråber, opløsning 1+5 mg/ml | 5 ml | 14,05 | |
Dexamethason Tobramycin |
Tobradex® Novartis
|
øjendråber, suspension 1+3 mg/ml | 5 ml | 19,03 | |
Dexamethason Tobramycin |
Tobradex® Novartis
|
øjendråber, suspension 1+3 mg/ml | 5 ml | 18,80 |
Referencer

5264. Sundhedsstyrelsen. Behandling for aldersbetinget grå stær - National Klinisk Retningslinje. SST. 2020; 2. udg, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/NKR---behandling-af-aldersbetinget-graa-staer/Publicering_NKR-graa-staer-2020.ashx?sc_lang=da&hash=CE879360D6711DD931E21C4C8D885A34 (Lokaliseret 9. marts 2022)
