Induktionsterapi med en interleukin-2-hæmmer anvendes for at mindske risikoen for akut afstødning efter organtransplantionen. Interleukin-2-hæmmeren basiliximab gives som induktionsterapi til immunologisk lavrisiko-patienter ved nyretransplantation sammen med en vedligeholdelsesbehandling, som oftest består af en calcineurinhæmmer, en antimetabolit og prednisolon. Interleukin-2-hæmmere er ikke førstevalg som induktion til hjerte-, lever- og lungetransplanterede, men kan overvejes.  

Interleukin-2 (IL-2) er et vigtigt cytokin i det cellemedierede immunforsvar. IL-2 secerneres fra aktiverede T-lymfocytter, og dets virkning som vækstfaktor for lymfocytter medieres via IL-2-receptorens α-kæde (CD25), som har høj affinitet for IL-2-molekylet. CD25 præsenteres kun på aktiverede og ikke på hvilende lymfocytter. Immunsuppression ved organtransplantation er blandt andet rettet mod at hæmme syntese af IL-2 og hindre IL-2’s virkningsmekanisme. Hæmning af IL-2’s receptorbinding blokerer for klonal ekspansion af aktiverede T-lymfocytter i det cellemedierede immunforsvar. 

En interleukin-2-hæmmer er et monoklonalt CD25-antistof, som hæmmer IL-2’s binding til dets receptors α-kæde (CD25). En IL-2-hæmmer kan gives som induktionsbehandling for at forebygge akut afstødning efter organtransplantation. 

Basiliximab er et kimært muse-humant monoklonalt CD25-antistof af IgG₁-type. Det er et meget selektivt immundæmpende medikament, som kobles til IL-2-receptorens α-kæde. 

Basiliximab gives intravenøst i de første postoperative døgn uden at have nævneværdige bivirkninger eller interaktioner. Basiliximab har en plasmahalveringstid på 7 dage. Det mætter IL-2-receptorerne på cirkulerende lymfocytter i flere uger.