A
Fordøjelsesorganer og stofskifte
Diagnostika til påvisning af Helicobacter pylori
V04CX
Påvisning af Helicobacter pylori-infektion i ventriklen baseres på denne bakteries produktion af enzymet urease. Urease katalyserer omdannelsen af carbamid (urea) til kuldioxid og ammoniak. Det nydannede kuldioxid optages i blodet og frigøres i udåndingsluften. Efter indgift af carbamid, mærket med den naturligt forekommende, stabile isotop 13C, vil et øget indhold af 13CO2 i udåndingsluften afspejle ureaseaktivitet i ventriklen.
Testens diagnostiske pålidelighed er større end serologiske undersøgelser og mindst på højde med biopsi-baseret diagnostik og fæces-antigentest. Falske negative resultater ses indtil 4 uger efter seponering af systemisk antibakteriel terapi og indtil 2 uger efter seponering af syrepumpehæmmerbehandling. Falske positive resultater kan forekomme ved achlorhydri pga. tilstedeværelse af andre ureaseproducerende bakterier end Helicobacter pylori.
Præparater

Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris DDD |
---|---|---|---|---|
13C-Urea | Diabact® UBT Kibion
|
tabletter 50 mg | 1 stk. (kit) (blister) | |
13C-Urea | Diabact® UBT Kibion
|
tabletter 50 mg | 10 stk. (blister) | |
13C-Urea | Helicobacter Test INFAI INFAI
|
pulver til oral opløsning 45 mg | 1 sæt (MS) | |
13C-Urea | Helicobacter Test INFAI INFAI
|
pulver til oral opløsning 75 mg | 1 sæt (MS) | |
13C-Urea | Helicobacter Test INFAI INFAI
|
pulver til oral opløsning 75 mg | 1 sæt (IR) | |
13C-Urea | Helicobacter Test INFAI INFAI
|
pulver til oral opløsning 75 mg | 50 stk. |
