Methylphenidat og dexamfetamin kan virke euforiserende og medføre psykisk afhængighed, og der er misbrugsrisiko, som bør overvåges. Ved behandling af ADHD ses toleransudvikling praktisk taget aldrig og behandlingen giver generelt ikke anledning til misbrug (risikoen for misbrug kan måske endda modvirkes). De doser der anvendes terapeutisk, er 10 gange mindre end misbrugsdoser.  

Da lisdexamfetamin er et prodrug med langsommere aktivering, har det mindre misbrugspotentiale end det hurtigere virkende dexamfetamin. 

Centralstimulerende medicin og atomoxetin har en stimulerende effekt på hjerte-karsystemet og kan potentielt øge puls og blodtryk. Det kan derfor være kontraindiceret at give methylphenidat, dexamfetamin og atomoxetin til patienter med kardielle arytmier, hypertension og angina pectoris. Skønnes behandling alligevel nødvendig, bør der konfereres med kardiolog. 

Se i øvrigt Fokusrapport fra sundhedsstyrelsen vedr. vurdering af sikkerhed ved brug af methylphenidat ⁽¹⁶⁸⁷⁾, Mulig kardiovaskulær risiko hos børn, unge og voksne ved medicinsk behandling af ADHD - et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab ⁽⁵⁵⁵⁷⁾ og Faraone SV, Perlis RH, Doyle AE et al (2005) ⁽⁴⁸⁰⁹⁾. 

Det er kendt, at misbrugsdoser af centralstimulantia kan udløse psykose eller mani. Ved regelret behandling med anbefalede doser er det yderst sjældent, at dette ses. Ved skrøbelige patienter med uregelmæssig døgnrytme, søvnproblemer og eventuelle perioder med misbrug bør der udvises tilbageholdenhed med behandling med centralstimulantia, idet risikoen for at udløse psykose her formentlig er betydeligt øget. 

Man anbefalede tidligere pause i medicineringen hos børn og unge årligt for at monitorere, om medicin fortsat er indiceret. Dette på baggrund af, at man erfaringsmæssigt ved, at hjernen modnes frem mod adolescensen. Nu er reglen, at man kun efter nøje overvejelser holder pause i den farmakologiske behandling for kernesymptomer hos børn og unge, idet pauser kan medføre recidiv med deraf følgende risikoadfærd ⁽²⁸⁸⁴⁾. Tilsvarende bør man ved voksne nøje overveje fordele og ulemper ved pausering ⁽²⁸⁸⁵⁾. 

Atomoxetin er ikke påvist at være afhængighedsskabende, hvilket også gælder for guanfacin, modafinil og bupropion. 

De hyppigste bivirkninger ved behandling med methylphenidat, dexamfetamin og atomoxetin er nedsat appetit, indsovningsbesvær, hovedpine, mavesmerter og svimmelhed. Disse er reversible og ses primært i starten af behandlingen - bortset fra appetitnedsættelsen, som kan udgøre et problem ved fortsat behandling. Mindre hyppige bivirkninger er ængstelighed og irritabilitet. Sjældnere bivirkninger inkluderer tristhed, tab af spontanitet og dysfori. Methylphenidat og dexamfetamin kan forværre tics og nedsætte krampetærskelen. Desuden kan der ses seksuelle bivirkninger som fx erektil dysfunktion. 

Methylphenidat blokerer reabsorptionen af dopamin (og i mindre grad noradrenalin) og øger aktiviteten i frontale cortex og subkortikale regioner. Methylphenidat i form af hurtigtvirkende (immediate release) tabletter virker i 2-4 timer. Dette medfører, at man hos børn ofte må give 3-4 doser i løbet af dagen. Hos voksne, hvor der tilstræbes dækning i de fleste vågentimer, bliver der ofte tale om 4-6 doser (i sjældne tilfælde op til 8 doser dagligt). Ved methylphenidat depot-præparater gives typisk 1-3 doser i løbet af dagen. Klinisk erfaring peger på, at en enkelt formulering virker i 7-12 timer (oros formuleringer (Concerta, 2care4, Actavis, Mylan, Sandoz), mens de øvrige depotformuleringer typisk virker i 4-7 timer. 

Dexamfetamin blokerer reabsorptionen af dopamin (og i mindre grad noradrenalin) fra synapserne, og frigør desuden dopamin og noradrenalin fra vesikler i neuronerne og ud i synapserne. Det har tillige en direkte virkning på dopamin- og noradrenalinreceptoren. Hurtigtvirkende (Immediate release) dexamfetamin virker i 3-5 timer og er generelt dobbelt så potent som methylphenidat. 

Lisdexamfetamin er et inaktivt prodrug, der efter indtagelse og optagelse via tarmen til blodkredsløbet langsomt gennemgår en hydrolysering ved kontakt med de røde blodlegemer. Pga. den tilkoblede lycin-gruppe er der muligvis i mindre grad first-pass metabolisme samtidig med, at dexamfetamin kun langsomt frigives i blodbanen. Klinisk erfaring er, at dexamfetaminen, der findes i lisdexamfetamin, er mere effektiv end almindelig dexamfetamin, men der er ikke nogen direkte omregningsfaktor. Man må prøve sig frem, fx ved skift fra methylphenidat eller dexamfetamin til lisdexamfetamin. 

Atomoxetin er et ikke CNS-stimulerende stof. Midlet blokerer generelt reabsorptionen af noradrenalin, og i præfontale cortex forhøjes både niveauet af noradrenalin og dopamin. Det er kun nødvendigt at indtage Atomoxetin en gang dagligt, og maksimal effekt kan først forventes efter 1-2 måneders behandling. Atomoxetin anbefales, hvis patienten er meget præget af angst, ved tics og Tourette, ved risiko for misbrug og ved manglende effekt af stimulantia.
Guanfacin er et ikke CNS-stimulerende stof og er aktuelt kun godkendt til behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark. Der er tale om en selektiv alfa IIa adrenerg receptoragonist, der ud over at bedre ADHD-symptomer også sænker blodtrykket og mindsker angst og tics. Virkningsmekanismen er muligvis påvirkning af den adrenerge tonus og foregår hovedsageligt i præfrontale cortex og locus coeruleus, hvilket medfører bedre hukommelse og fokusering og mindsker distraktion. 

Modafinil er et ikke CNS-stimulerende stof, der anvendes ved narkolepsi og søvnapnø. Det øger neuronal aktivitet selektivt i hypothalamus, aktiverer tuberomammilære neuroner, der frigør histamin og aktiverer andre hypothalamiske neuroner, der frigør hypocretin. 

Bupropion er oprindeligt et antidepressivum og er i Danmark registreret til nikotinafhængighed. Det har også effekt ved ADHD, idet det øger niveauet af noradrenalin og dopamin i frontale cortex. 

Methylphenidat:
Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes til: 

• Børn og unge (6-17 år) med svær ADHD eller moderate ADHD-symptomer med betydelig varig funktionsnedsættelse for flere domæner.
• Voksne med ADHD og betydelig grad af funktionsnedsættelse.

Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. 

Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved evt. ansøgning om forlængelse skal effekten af behandlingen oplyses. 

Dexamfetamin og Lisdexamfetamin: 

Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes, til: 

• Børn og unge (6-17 år) med svær ADHD eller moderate ADHD-symptomer med betydelig varig funktionsnedsættelse for flere domæner.
• Voksne med ADHD og betydelig grad af funktionsnedsættelse.

Hvor et af følgende er opfyldt:  

• Patienten kan ikke behandles tilstrækkeligt med methylphenidat.
• Patienten har uacceptable bivirkninger af methylphenidat.

Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. 

Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved evt. ansøgning om forlængelse skal effekten af behandlingen oplyses.  

Atomoxetin:
Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes til: 

• Børn og unge (6-17 år) med svær ADHD eller moderate ADHD-symptomer med betydelig varig funktionsnedsættelse for flere domæner.
• Voksne med ADHD og betydelig grad af funktionsnedsættelse.

Hvor et af følgende er opfyldt: 

• Patienten kan ikke behandles tilstrækkeligt med methylphenidat.
• Patienten har uacceptable bivirkninger af methylphenidat.
• Methylphenidat er kontraindiceret.
• Patienten har begrundet behov for bedre døgnbehandling, end det er muligt med methylphenidat.
• Der er mistanke om misbrug af methylphenidat.
• Patienten har en ikke-velbehandlet komorbid angst eller depression.

Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. 

Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved evt. ansøgning om forlængelse skal effekten af behandlingen oplyses. 

Guanfacin: 

Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes til: 

• Børn og unge (6-17 år) med svær ADHD eller moderate ADHD-symptomer med betydelig varig funktionsnedsættelse for flere domæner.
• Voksne med ADHD og betydelig grad af funktionsnedsættelse.

Hvor et af følgende er opfyldt:  

• Patienten kan ikke behandles tilstrækkeligt med methylphenidat, atomoxetin eller lisdexamfetamin/dexamfetamin.
• Patienten oplever forværring af tics eller markant øgning af puls og blodtryk ved behandling med enten methylphenidat, atomoxetin eller lisdexamfetamin/dexamfetamin.

Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. 

Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved evt. ansøgning om forlængelse skal effekten af behandlingen oplyses.  

Kombinationsbehandling:
Enkelttilskud vil kun i helt særlige tilfælde bevilges til kombinationsbehandling med 2 forskellige lægemiddelstoffer. Mindst 2 lægemiddelstoffer i monoterapi skal først være afprøvet.  

Samtidig behandling med forskellige formuleringer med samme lægemiddelstof (fx tabletter og depottabletter) anses ikke for kombinationsbehandling i denne forbindelse (dette gælder også dexamfetamin/lisdexamfetamin). 

* Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler samt Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af børn og unge med psykiske lidelser.