Imlifidase er godkendt til desensibilisering af nyrepatienter, som er på venteliste til en ny nyre, og som har vævstypeantistoffer (anti-HLA antistoffer) og en positiv crossmatch-test mod en mulig afdød nyredonor. Imlifidase bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med erfaring i brug af immunsuppressiva og behandling af HLA-immuniserende patienter. 

En positiv crossmatch-test mod en mulig nyredonor kontraindicerer nyretransplantation, da det kan medføre hyperakut afstødning af det transplanterede organ. HLA-immuniserede patienter kan have antistoffer rettet specifikt mod den potentielle nyredonor, og det kan give anledning til en positiv crossmatch-test. 

I Danmark anvendes CDC-crossmatch test i den akutte situation, når der er et nyretilbud fra en afdød donor. Under normale omstændigheder vil nyretransplantation ikke blive gennemført, hvis CDC-crossmatch for T-celler er positiv, da det er for immunologisk risikabelt. 

Imlifidase kan kortvarigt nedbryde IgG i blodet. Derved kan imlifidase konvertere en positiv crossmatch-test til negativ, hvilket efterfølgende kan gøre det muligt for patienten at blive nyretransplanteret.  

Imlifidase blev godkendt af EMA i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste kliniske studie med imlifidase, som er et internationalt multicenter fase-2 studie, ikke-blindet og uden kontrolgruppe og med 6 måneders opfølgning. I alt 19 højtimmuniserede patienter med positiv crossmatch-test over for mulig nyredonor fik imlifidase. Dog var det kun 2 af de 19 patienter, som havde en positiv CDC-T-celle crossmatch over for donor, inden der blev givet imlifidase.  

Ingen af patienterne fik hyperakut afstødning efter transplantationen. Der var en patientoverlevelse på 100 % og en nyregraftoverlevelse på 88,9 % efter 6 måneder. 9 af 18 patienter (50 %) fik diagnosticeret en akut afstødning i opfølgningsperioden,  

Der blev givet i.v. methylprednisolon og antihistamin forud for imlifidase. Den immundæmpende behandling omfattede induktion med i.v. glukokortikoid per-operativt og dagligt frem til dag 3 postoperativt og enten heste-anti-thymocyt-globulin (ATGAM), 15 mg/kg i.v. dagligt i 4 dage initieret per-operativt eller alemtuzumab (Campath) 30 mg i.v. givet dag 4 postoperativt. Vedligeholdelsesbehandling med immunsuppression blev administreret i henhold til standard klinisk praksis for immuniserede patienter. Intravenøs immunglobulin (IVIG) 10 % 2 g/kg legemsvægt (maks. 140 g for patienter> 70 kg) blev givet 7 dage efter imlifidase-infusion og rituximab 1 g i.v. blev givet 9 dage efter imlifidase-infusion. 

Hos næsten alle 19 patienter var niveauet af donor specifikke antistoffer (DSA) faldet til < 3.000 MFI 6 timer efter imlifidase. Rebound af DSA blev detekteret 3 - 14 dage efter imlifidase. Hos de fleste kom DSA tilbage til præ-transplantationsniveauet eller derunder og faldt efterfølgende.  

Patienterne udviklede anti-imlifidase antistoffer.  

Imlifidase er betinget godkendt, og der afventes således langtidsdata på de imlifidase behandlede patienter med status på patient-og nyregraftoverlevelse . 

Der er kun registeret få bivirkninger, som menes at have relation til imlifidase. I ovennævnte fase-2 studie havde 2 patienter mulige infusions-relaterede bivirkninger (ikke nærmere defineret), hvor man undervejs holdt pause med infusionen. En enkelt patient fik hypotension og én fik udslæt. 

Imflidase spalter alle underklasser af IgG (human og kanin), hvorved imlifidase kan inaktivere IVIG og antistofbaserede lægemidler såsom basiliximab, anti-thymocytglobulin (kanin) og rituximab som typisk anvendes ved nyretransplantation i Danmark (I produktresumé for imlifidase anbefales det, at præparater såsom basiliximab, alemtuzumab og rituximab kan gives 4 dage efter imlifidase, kanin-antihuman thymocytglobulin kan gives 1 uge efter imlifidase, medens IVIG kan administreres 12 timer efter imlifidase). Man kan give ATGAM (heste-antithymocytglobulin) i stedet, da det ikke nedbrydes af imlifidase. 

IVIG kan indeholde neutraliserende antistoffer mod imlifidase, som kan inaktivere imlifidase, hvis IVIG gives før imlifidase. IVIG's halveringstid er 3-4 uger og bør tages i betragtning før indgift af imlifidase til patienter behandlet med IVIG. I kliniske studier blev IVIG ikke givet inden for 4 uger før infusion af imlifidase. 

Eculizumab spaltes ikke af imlifidase ved det anbefalede dosisniveau. 

Det IgG-nedbrydende enzym i imlifidase, afledt af Streptococcus pyogenes produceret i Escherichia coli-celler, er en rekombinant cysteinprotease, som spalter alle fire humane underklasser af IgG med høj specificitet. I dosis-respons studier med raske forsøgsdeltager og kronisk nyresyge patienter blev IgG-nedbrydning observeret hos alle efter imlifidase infusion (tidligere benævnt IdeS) med < 1 % plasma IgG tilbage inden for 48 timer og lave IgG niveauer op til 7 dage efter.  

Gennemsnitlige fluorescensintensitetsværdier (MFI) for HLA klasse I og II antistoffer blev markant reduceret hos alle patienter. C1q-binding til anti-HLA blev elimineret og membranbundet IgG-type-B-cellereceptor på CD19 + hukommelses B-celler blev spaltet.  

Imlifidase spalter IgG til F (ab') 2-fragmenter og Fc-fragmenter, og det medfører, at Fc-afhængige effektor funktioner, så som antistofafhængig cellemedieret fagocytose, antistofafhængig cellemedieret cytotoksicitet og komplementafhængig cytotoksicitet neutraliseres. 

Anti-imlifidase antistoffer sås hos alle 1 uge efter indgift og antistofniveauet toppede efter 2 uger. 

Den potentielle indvirkning af anti-imlifidase-antistoffer på en 2. imlifidase-dosis givet inden for 24 timer efter den første dosis forventes at være ubetydelig, eftersom anti-imlifidase antistoffer endnu ikke er dannet som reaktion på den første dosis. 

Halveringstiden for imlifidase var 4,9 (± 2,8) timer ved 0,24 mg/kg med hovedparten elimineret i løbet af 24 timer.