Atenolol "2care4"

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg eller 100 mg atenolol. 

Voksne 

Hypertension 

• 50-100 mg dgl.

Angina pectoris 

• 50 mg stigende til 100 mg i én dosis om morgenen.

Takyarytmier 

• 50 mg dgl. stigende til 100 mg 1 gang dgl.

Profylakse efter akut myokardieinfarkt 

• Individuelt. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. under kontrol af puls og blodtryk.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.

• Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris.
• Ved evt. seponering før et kirurgisk indgreb bør seponeringen være afsluttet mindst 24 timer før indgrebet.

• AV-blok af 2. eller 3. grad
• Ubehandlet hjerteinsufficiens
• Kardiogent shock
• Syg sinus-syndrom
• Tilstande med udtalt bradykardi og/eller lavt blodtryk
• Metabolisk acidose
• Ubehandlet fæokromocytom.

• Psoriasis
• Hjerteinsufficiens
• Prinzmetals angina
• Svært regulerbar diabetes
• Anvendelse af inhalationsanæstetika
• Atenolol kan maskere symptomerne på tyrotoksikose.

Perifere kredsløbsforstyrrelser 

Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β₁-blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvorlige perifere kredsløbsforstyrrelser, forsigtighed og monitorering for perifer arteriel obstruktion ^{(6023) (6024)}. 

Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) 

Pga. konkurrerende, antagonistisk, effekt på β-receptorer anbefales forsigtighed ved astma og svær KOL. Behov for dosisøgning af β2- agonist kan forekomme.  

Kardioselektivitet af β1- blokkere er sandsynligvis faldende med dosisøgning og monitorering af højrisikopatienter ved anvendelse af høje doser af β1- blokkere, anbefales pga. risiko for påvirkning af β2-receptorerne.  

Studier viser at anvendelse af β1- blokkere ikke er forbundet med øget risiko for eksacerbationer hos KOL-patienter efter myokardieinfarkt.  

Ved astma, hvor der er indikation for at behandle komorbiditeter med β1- blokkere, bør de avendes i lav dosering og patienten bør monitoreres efterfølgende. Nonselektive β- blokkere bør ikke anvendes ved astma og ved svær astma bør alle typer β- blokkere undgås ⁽⁶⁰⁶⁰⁾, ⁽⁶⁰⁶¹⁾, ⁽⁶⁰⁶²⁾, ⁽⁶⁰⁶³⁾. 

• Verapamil, lidocain og andre antiarytmika, som har negativ inotrop effekt samtidig med, at de påvirker overledningstiden, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser.
• Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
• Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
• Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
• Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.

Baggrund: Der er data for ca. 1.000 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på ca. 4 %. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Bradykardi og hypertension er beskrevet i et tilfælde. 

Alkohol og Atenolol "2care4" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Se β-blokkere (forgiftninger). 

Blokerer hjertets β-receptorer og reducerer både hjertefrekvens og kontraktilitet og medfører et fald i hjertets minutvolumen. 

• Absorberes ufuldstændigt og i varierende grad fra mave-tarm-kanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer.
• Plasmahalveringstid 6-7 timer.
• 40-50 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.