Atenolol "2care4"

Udgået: 05.01.2026
C07AB03
 
 

Adrenergt β1-selektivt β-receptorblokerende middel uden egenstimulerende ("intrinsic") sympatomimetisk effekt og uden membranstabiliserende virkning. 

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg eller 100 mg atenolol. 

Doseringsforslag

Voksne 

Hypertension 

  • 50-100 mg dgl.

 

Angina pectoris 

  • 50 mg stigende til 100 mg i én dosis om morgenen.

 

Takyarytmier 

  • 50 mg dgl. stigende til 100 mg 1 gang dgl.

 

Profylakse efter akut myokardieinfarkt 

  • Individuelt. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. under kontrol af puls og blodtryk.

 

Bemærk

  • Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.

Børn og unge

  • Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring

    0-17 år

    Erfaring savnes ved behandling af børn og unge under 17 år. 

Håndtering

Håndtering
tabletter 50 mg (2care4)
tabletter 100 mg (2care4)

Knusning/åbning

Kan knuses.

Administration

Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.

 

Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .

Nedsat nyrefunktion

forsigtighed, dosisjustering

GFR Alder Advarsel
<15 ml/min. ≥17 år

Højst 25-50 mg hver 2. dag. Efter hver dialyse 50 mg.

15-30 ml/min. ≥17 år

Højst 25-50 mg dgl.

Seponering

Stop af behandling
  • Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris.
  • Ved evt. seponering før et kirurgisk indgreb bør seponeringen være afsluttet mindst 24 timer før indgrebet.

Kontraindikationer

  • AV-blok af 2. eller 3. grad
  • Ubehandlet hjerteinsufficiens
  • Kardiogent shock
  • Syg sinus-syndrom
  • Tilstande med udtalt bradykardi og/eller lavt blodtryk
  • Metabolisk acidose
  • Ubehandlet fæokromocytom.

Forsigtighedsregler

  • Psoriasis
  • Hjerteinsufficiens
  • Prinzmetals angina
  • Svært regulerbar diabetes
  • Anvendelse af inhalationsanæstetika
  • Atenolol kan maskere symptomerne på tyrotoksikose.

Perifere kredsløbsforstyrrelser 

Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β1-blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvorlige perifere kredsløbsforstyrrelser, forsigtighed og monitorering for perifer arteriel obstruktion (6023) (6024)

 

Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) 

Pga. konkurrerende, antagonistisk, effekt på β-receptorer anbefales forsigtighed ved astma og svær KOL. Behov for dosisøgning af β2- agonist kan forekomme.  

Kardioselektivitet af β1- blokkere er sandsynligvis faldende med dosisøgning og monitorering af højrisikopatienter ved anvendelse af høje doser af β1- blokkere, anbefales pga. risiko for påvirkning af β2-receptorerne.  

Studier viser at anvendelse af β1- blokkere ikke er forbundet med øget risiko for eksacerbationer hos KOL-patienter efter myokardieinfarkt.  

Ved astma, hvor der er indikation for at behandle komorbiditeter med β1- blokkere, bør de avendes i lav dosering og patienten bør monitoreres efterfølgende. Nonselektive β- blokkere bør ikke anvendes ved astma og ved svær astma bør alle typer β- blokkere undgås (6060), (6061), (6062), (6063)

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Bradykardi
Mave-tarm-kanalen Diarré, Kvalme, Obstipation, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Træthed
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelsvaghed
Hud og subkutane væv Øget svedtendens
Vaskulære sygdomme Hypotension Kolde hænder og fødder
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Psykiske forstyrrelser Søvnforstyrrelser
Sjældne (0,01-0,1 %)
Blod og lymfesystem Leukopeni, Trombocytopeni
Hjerte Arytmier, AV-blok, Forværring af hjerteinsufficiens, Kardielle ledningsforstyrrelser
Øjne Synsforstyrrelser Øjentørhed
Mave-tarm-kanalen Mundtørhed
Lever og galdeveje Kolestase, Leverpåvirkning
Immunsystemet Forværring af psoriasis
Metabolisme og ernæring Forværring af diabetes
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelkramper
Nervesystemet Paræstesier, Svimmelhed Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Angst, Depression, Hallucinationer, Konfusion, Psykose Mareridt
Det reproduktive system og mammae Erektil dysfunktion Smerter i brysterne
Hud og subkutane væv Alopeci, Purpura Hudkløe, Hududslæt
Vaskulære sygdomme Perifere ødemer, Raynauds syndrom, Synkope Forværring af claudicatio intermittens
Meget sjældne (< 0,01 %)
Det reproduktive system og mammae Nedsat libido
Ikke kendt hyppighed
Knogler, led, muskler og bindevæv Systemisk lupuslignende syndrom

Kliniske aspekter

  • Ca. 10-20 % af patienter oplever bivirkninger og hyppigste er træthed og muskelsvaghed, som aftager hos nogle patienter ved langtidsbehandling.
  • Kvalme, dyspepsi og tendens til diarre er registreret.
  • Øget svedtendens.
  • Kolde hænder og fødder som følge af perifer vasokonstriktion kan ses.
  • Bradykardi kan ses og hvis det er et problem, kan der forsøges med β-blokker med vasodilaterende eller egenstimulerende effekt, hvis det er foreneligt med indikation.
  • β-blokkere kan sløre symptomerne ved hypoglykæmi.
  • Bronkospasmer hos patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse ses primært med non-selektive β-blokkere, men også tidvist ved brug af β-blokkere med selektivitet og egenstimulerende effekt.
  • Impotens forekommer under β-blokkerbehandling, men er dog en relativt sjælden bivirkning. Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom har impotens i 90 % af tilfældene psykologiske årsager frem for farmakologiske, og det behandles lige så effektivt med placebo som med en fosfodiesterase-5-hæmmer. Omkring 3 % med iskæmisk hjertesygdom får reelt farmakologisk betingede potensforstyrrelser.
  • Langtidsbehandling med β-blokkere øger plasmakoncentrationen af triglycerider og nedsætter HDL-kolesterol.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Atenolol "2care4"
  • Verapamil, lidocain og andre antiarytmika, som har negativ inotrop effekt samtidig med, at de påvirker overledningstiden, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser.
  • Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
  • Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
  • Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
  • Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er data for ca. 1.000 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på ca. 4 %. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 3878

Amning

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Bradykardi og hypertension er beskrevet i et tilfælde. 

Bloddonor

Bloddoner
Må tappes. Hvis indikationen er forhøjet blodtryk, skal behandlingen have været uforandret i de seneste 3 måneder.

Doping

Restriktioner

Anvendelse af beta-blokkere medfører diskvalifikation af den sportsudøvende ved en lang række idrætsgrene, fx skydning og golf. 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Atenolol "2care4" påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Atenolol "2care4" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Forgiftning

Farmakodynamik

Blokerer hjertets β-receptorer og reducerer både hjertefrekvens og kontraktilitet og medfører et fald i hjertets minutvolumen. 

Farmakokinetik

  • Absorberes ufuldstændigt og i varierende grad fra mave-tarm-kanalen.
  • Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer.
  • Plasmahalveringstid 6-7 timer.
  • 40-50 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) tabletter 50 mg  (2care4) (kan dosisdisp.)
Atenolol "2care4"
064941
100 stk. (unit-dose)
Udgået 22-12-2025
(B) tabletter 100 mg  (2care4) (kan dosisdisp.)
Atenolol "2care4"
434341
100 stk. (unit-dose)
Udgået 05-01-2026

Substitution

tabletter 50 mg
Atenodan STADA Nordic, Atenolol, tabletter 50 mg Genordn. B
Atenolol "Epione Medicine" (Parallelimport), Atenolol, tabletter 50 mg Genordn. B
Atenolol "Medical Valley" Medical Valley, Atenolol, filmovertrukne tabletter 50 mg
 
tabletter 100 mg
Atenodan STADA Nordic, Atenolol, tabletter 100 mg Genordn. B
Atenolol "Epione Medicine" (Parallelimport), Atenolol, tabletter 100 mg Genordn. B
Atenolol "Medical Valley" Medical Valley, Atenolol, filmovertrukne tabletter 100 mg
 

Foto og identifikation

Foto
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Tabletter  50 mg  (2care4)

Præg:
C, 24
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8,1 x 8,1
tabletter 50 mg
 
 
 

Tabletter  100 mg  (2care4)

Præg:
C, 25
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 10,1 x 10,1
tabletter 100 mg
 
 
 

Referencer

3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


3878. Briggs GG, Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 24. februar 2022)

 
 

Revisionsdato

16.02.2026 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...