Trimonil® Retard

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 200 mg (delekærv), 300 mg, 400 mg (delekærv) eller 600 mg (delekærv) carbamazepin. 

Epilepsi og diabetes insipidus 

• Voksne og børn > 15 år. Initialt 100 mg 2 gange dgl. Øges med 100 mg hver 2. dag til vedligeholdelsesdosis 300 mg 2 gang dgl. Yderligere stigning til 800-1.200 mg dgl kan være nødvendig.
• Børn 6-15 år. Initialt 100 mg 2 gange dgl. stigende med ugentlige intervaller på 100 mg til højst 1.000 mg dgl.
• Børn < 6 år. Initialt 10 mg/kg legemsvægt stigende til 20 mg/kg legemsvægt fordelt på 2 doser. Højere doser kan være påkrævet.

Trigeminusneuralgi 

• Voksne. Initialt 100 mg 2 gange dgl., som øges med op til 100 mg hver 12. time indtil smertefrihed, sædvanligvis 300-600 mg 2 gange dgl. Dosis nedsættes med intervaller på 3 mdr. gradvis indtil laveste dosis, der kan holde patienten smertefri.
• Ældre. Initialt 100 mg 2 gange dgl.

Abstinenssymptomer 

• Voksne. Sædvanligvis 200-400 mg 3 gange dgl.

Bemærk: 

• Depottabletterne skal synkes hele eller halve med et glas vand.
• Depottabletter med delekærv kan deles.
• Må ikke knuses.
• Kan tages med eller uden mad. Indtagelse sammen med mad eller umiddelbart derefter nedsætter risikoen for bivirkninger i mave-tarm-kanalen.
• Krydskærv i depottablet 300 mg kan anvendes til at give to halve doser. Krydskærvens mulighed for yderligere deling kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en kvart tablet indeholder en fjerdedel dosis.

Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patienter med leversygdom i anamnesen og hos ældre patienter. Lægemidlet skal seponeres straks i tilfælde af forværret leverfunktion eller aktiv leversygdom.  

Pludselig seponering af behandlingen bør undgås, da dette kan fremkalde nye anfald.  

• AV-blok
• Knoglemarvsdepression i anamnesen
• Hepatisk porfyri
• Behandling med MAO-hæmmere inden for de sidste 14 dage inden behandlingen påbegyndes
• Samtidig behandling med voriconazol
• Overfølsomhed over for carboxamidderivater (carbamazepin, eslicarbazepin, oxcarbazepin, rufinamid).
• Stevens-Johnsons syndrom (SJS) eller toksisk epidermal nekrolyse (TEN) i anamnesen.

• Myotonisk dystrofi, da der ofte opstår kardielle ledningsforstyrrelser hos denne patientpopulation
• Abnorm natriummetabolisme
• Tidligere eller eksisterende hæmatologiske lidelser
• Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd.
• Patienter af asiatisk oprindelse bør screenes for HLA-B*1502, da denne allel i høj grad kan forudsige risikoen for svært carbamazepin-associeret Stevens-Johnsons syndrom.

Risiko for antikolinerg belastning 

Carbamazepin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. 

• Samtidig indgift af MAO-hæmmere, fx isocarboxazid, kan medføre alvorlige bivirkninger, mindst 14 dages interval anbefales mellem dosering af disse farmaka.
• Carbamazepin kan nedsætte AUC for bupropion 10 gange gennem induktion af bupropions omsætning i CYP3A4. Kombinationen bør undgås.
• Carbamazepin kan nedsætte plasmakoncentrationen af voriconazol gennem CYP3A4-induktion med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse skal undgås.
• Carbamazepin kan nedsætte plasmakoncentrationen af DOAK (rivaroxaban, dapigatran, apixaban og edoxaban) med risiko for trombose. Tæt monitorering anbefales.
• Carbamazepin er en potent induktor af CYP3A4 og nedsætter plasmakoncentrationen af lægemidler, som hovedsageligt metaboliseres af dette enzym, fx ciclosporin, felodipin, quetiapin, warfarin, ziprasidon og hormonale kontraceptiva. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• CYP3A4-inhibitorer, fx clarithromycin, erythromycin, fluoxetin, isoniazid, diltiazem, stiripentol, verapamil og voriconazol hæmmer carbamazepins metabolisering. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• CYP3A4-induktorer, fx phenobarbital, øger eliminationen af carbamazepin.
• Carbamazepin kan nedsætte plasmakoncentrationen af paliperidon gennem øget renal clearance.
• Ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette skyldes en farmakodynamisk interaktion, og symptomerne svinder sædvanligvis ved dosisreduktion af carbamazepin.

Baggrund: For carbamazepin i monoterapi er der data for mere end 5.000 1. trimester-eksponerede. Hyppigheden af uønsket fosterpåvirkning varierer noget i de forskellige opgørelser. Den største serie på ca. 2.000 eksponerede en dosisafhængig misdannelsesrate på 4,5 % ved doser under 700 mg og på 7,2 % ved doser over 700 mg. I andre mindre opgørelser er rapporteret en hyppighed af medfødte misdannelser på op til 6 %.
Carbamazepin er forbundet med en risiko for medfødte neuralrørsdefekter på ca. 1 %. Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. under hele graviditeten og vitamin K 10 mg dgl. den sidste måned af graviditeten.  

Bør ikke bruges under graviditet til psykiatriske og neuropatiske tilstande. 

Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. 

Se endvidere Epilepsi hos voksne. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog "Interaktioner" ang. hormonale kontraceptiva. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 5 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Plasmakoncentrationen hos barnet er, i de tilfælde hvor den kan detekteres, meget lav.  

Se Carbamazepin. 

Forlænger refraktærperioden for de spændingsafhængige natriumkanaler. 

• Biotilgængelighed ca. 75 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 12 timer.
• Steady state efter ca. 2 uger.
• Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til aktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid 30-40 timer, falder ved fortsat dosering til 10-20 timer (autoinduktion).
• Terapeutisk plasmakoncentrationsområde 20-50 mikromol/l.
• Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.

Se endvidere Tabel 1 i Antiepileptika.