Lucosil®

Tabletter. 1 tablet indeholder 500 mg (delekærv) sulfamethizol. 

Voksne 

• Ukompliceret cystitis
  1.000 mg 2 gange dgl. i 3 dage.
• Anden form for cystitis
  1.000 mg 2 gange dgl. i mindst 6 dage.
• Oliguri
  Højst 500 mg/100 ml urin.

Børn 

50 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-4 doser. 

Forsigtighed tilrådes. 

• Allergi over for andre antibakterielle sulfonamider, som sulfamethoxazol, sulfasalazin og dapson, da krydsallergi er beskrevet.
• Tidligere alvorlige reaktioner over for sulfonamider som agranulocytose, akut hæmolytisk anæmi, purpura haemorrhagica, drug fever, icterus eller dermatitis. Glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel.
• Ammoniumchlorid og methenamin.
• Spædbørn under 2 måneder og præmature må ikke behandles med sulfonamider pga. risiko for kemicterus og hyperbilirubinæmi.

Forsigtighed ved overfølsomhed over for andre sulfonamider, som carboanhydrasehæmmere, furosemid, proteinkinasehæmmere, thiazider, triptaner og sulfonylurinstoffer, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.  

• Sulfonamidernes virkning potenseres af trimethoprim.
• Ved samtidig indgift af phenytoin øges plasmakoncentrationen af phenytoin med risiko for intoksikation. Plasmakoncentrationen af phenytoin bør følges.
• Sulfamethizol øger plasmahalveringstiden af warfarin.
• Methenamin og ammoniumchlorid danner uopløselige forbindelser med sulfonamider og må derfor ikke gives samtidigt med eller umiddelbart før eller efter sulfamethizol.
• Sulfamethizol hæmmer metabolismen af methotrexat, hvilket kan forstærke bivirkningerne af methothrexat.

Baggrund: Der er data for mere end 20.000 1. trimester-eksponerede børn uden tegn på øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Behandling bør undgås hos gravide med øget risiko for præmatur fødsel samt ved mistanke om glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel. Teoretisk er der risiko for neonatal hyperbilirubinæmi og kernicterus ved behandling sidst i graviditeten. Sidstnævnte er dog aldrig beskrevet; et studie har fundet beskrevet en øget risiko for neonatal icterus, men det kunne henføres til præmaturitet og ikke lægemidlet. I en kohorteundersøgelse med ca. 3.000 gravide fandtes ingen øget forekomst af neonatal icterus eller misdannelser.  

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der er ingen data for sulfamethizol. Andre sulfonamider udskilles i lave mængder i modermælk, og behandling antages generelt at være foreneligt med amning af raske børn, der er født til terminen. På grund af risiko for hæmolytisk anæmi bør behandling undlades ved amning af børn med glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel. Desuden bør eksponering undgås af præmature og nyfødte, som er svækkede eller har icterus.  

Alkohol og Lucosil® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Nyreskade behandles med rigelig væsketilførsel og alkalinisering af urinen. Ved anuri hæmodialyse. 

• Sulfonamider er analoger til para-aminobenzoesyre og virker kompetitivt hæmmende på indbygningen af para-aminobenzoesyre i folsyre.
• Organismens celler og en del sulfonamidresistente mikroorganismer kan optage folsyre fra omgivelserne og er derfor upåvirkelige af sulfonamid.
• En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er også sulfonamidresistente.
• Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk.
• Ved de høje koncentrationer, som opnås i urin, kan ses en baktericid effekt.
• Mikrobiologisk virkningsspektrum. Virker in vitro på:
  • De fleste grampositive bakterier, således:
    • Streptococcus pyogenes
    • Streptococcus pneumoniae
    • Staphylococcus aureus
    • Men ikke på enterokokker.
  • Gramnegative diplokokker:
    • Neisseria meningitidis
    • Neisseria gonorrhoeae.
  • Gramnegative stave:
    • E. coli
    • Klebsiella spp.
    • Enterobacter cloacae
    • En del Proteus spp.
    • Shigella spp.
    • Salmonella spp.
  • Øverste grænse for MIC for mikroorganismer, som kan betegnes som fuldt følsomme, er 64 mikrogram/ml. Denne høje grænse gælder dog kun for behandling af urinvejsinfektioner. Ved behandling af infektioner andre steder i organismen - i særdeleshed ved behandling af meningokok- og gonokokinfektioner - er øverste grænse for fuldt følsomme mikroorganismer 5 mikrogram/ml.

• Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 2 timer.
• Udskilles primært uomdannet gennem nyrerne.