Relevante links
Anvendelsesområder
- Arteriel hypertension.
- Venstresidig Hjerteinsufficiens.
- Nedsat venstre ventrikelfunktion og/eller kliniske tegn på hjertesvigt efter AMI.
- Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.
Dispenseringsform
Tabletter. 1 tablet indeholder 12,5 mg (delekærv), 25 mg (krydskærv) eller 50 mg (krydskærv) captopril.
Doseringsforslag
Arteriel hypertension
- Initialt 25-50 mg dgl. fordelt på 2 doser. Afhængig af effekt kan dosis øges til maksimalt 150 mg dgl.
- Doser større end 100 mg dgl. er dog sjældent nødvendig.
- Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før captoprilbehandlingen indledes.
Hjerteinsufficiens
- Initialt 6,25 mg 2 gange dgl. stigende efter effekt til 25-50 mg 2 gange dgl. under nøje kontrol af især blodtrykket.
Nedsat uddrivningsfraktion efter akut myokardieinfarkt
- Initialt 6,25 mg 1-2 gange dgl., evt. stigende gradvis til 25 mg 3 gange dgl.
Forebyggelse af nefropati hos patienter med insulinkrævende diabetes mellitus
- 75-100 mg dgl. fordelt på 2 doser.
Bemærk
- Ældre. Initialt 6,25 mg 2 gange dgl.
- Børn og unge. Initialt ca. 0,3 mg/kg legemsvægt under tæt medicinsk overvågning.
Nedsat nyrefunktion
Dosisjustering
-
GFR 0-40 ml/min.
Voksne
- GFR 20-40 ml/min: Initialt 25 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 100 mg dgl.
- GFR 10-20 ml/min: Initialt 12,5 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 75 mg dgl.
- GFR < 10 ml/min: Initialt 6,25 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 37,5 mg dgl.
- Rutinemæssig monitorering af P-kalium og P-kreatinin.
Børn
- Initialt 0,15 mg/kg under tæt overvågning.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion
- Forhøjet plasmakoncentration er set ved levercirrose.
- Ved let til moderat nedsat leverfunktion bør dosisnedsættelse overvejes.
Kontraindikationer
- Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere.
- Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
- Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan pga. øget risiko for angioødem.
Forsigtighedsregler
- Arvelig eller idiopatisk angioødem
- Mitralklapstenose
- Aortastenose
- Hypertrofisk kardiomyopati
- Nyrearteriestenose
- Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni pga. risiko for udvikling af alvorlige infektioner.
- En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres før behandlingen indledes.
- Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader pga. risiko for udvikling af anafylaktiske reaktioner.
- Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
Bivirkninger
| Almindelige (1-10%) | Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Smagsforstyrrelser.
Alopeci, Hudkløe, Hududslæt. Dyspnø, Hoste. Svimmelhed. Søvnforstyrrelser. |
| Ikke almindelige (0,1-1%) | Angina pectoris.
Angioødem. Hypotension, Raynauds syndrom. |
| Sjældne (0,01-0,1%) | Nyrefunktionspåvirkning.
Paræstesier. |
| Meget sjældne (< 0,01%) | Agranulocytose, Anæmi, Eosinofili, Trombocytopeni.
Artralgi. Bronkospasme, Eosinofil pneumoni. Bulløs pemfigoid, Eksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme, Fotosensibilitet. Cerebrovaskulære tilfælde, Synkope. Depression, Konfusion. Gastro-duodenale ulcera, Pancreatitis. Gynækomasti, Impotens. Hepatitis, Leverpåvirkning. Hjertestop. Hyperkaliæmi, Hypoglykæmi, Hyponatriæmi. Nefrotisk syndrom. Sløret syn. Stevens-Johnsons syndrom. |
Interaktioner
- Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan er kontraindiceret pga. øget risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter sidste dosis captopril, og behandling med captopril må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis sacubitril/valsartan.
- Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
- Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet pga. ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
- Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
- Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
- Samtidig behandling med allopurinol kan udløse alvorlige overfølsomhedsreaktioner.
- NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
- Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
- Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).
Graviditet
Baggrund:
Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6%. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.
Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus.
De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 6.700 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf mindre end 150 for captopril.
Se endvidere ACE-hæmmere.
Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide.
Amning
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.
Bloddonor
Farmakodynamik
- Hæmmer enzymet Angiotensin Converting Enzyme og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder.
- Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og er maksimal efter 1-1,5 timer.
Farmakokinetik
- Ca. 60% absorberes fra mave-tarmkanalen. Samtidig fødeindtagelse nedsætter absorptionsfraktionen med ca. 30%.
- Maksimal plasmakoncentration efter 0,5-1,5 timer.
- Metaboliseres delvis i leveren.
- Plasmahalveringstid ca. 2 timer.
- Ca. 50% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Indholdsstoffer
Hjælpestoffer
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | tabletter 12,5 mg (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) | 023827 |
100 stk. (blister)
|
230,65 | 9,23 | |
| (B) | tabletter 25 mg (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) | 023808 |
100 stk. (blister)
|
139,55 | 2,79 | |
| (B) | tabletter 50 mg (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) | 023849 |
100 stk. (blister)
|
112,60 | 1,13 |
Substitution
| tabletter 25 mg |
|---|
|
Captoinhib (Parallelimport), Captopril, tabletter 25 mg
|
| tabletter 50 mg |
|---|
|
Captopril "2care4" (Parallelimport), Captopril, tabletter 50 mg
|
Foto og identifikation
 Tabletter 12,5 mg |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Delekærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 6,1 x 6,1 |
Tabletter 25 mg |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Krydskærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 8,1 x 8,1 |
Tabletter 50 mg |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Krydskærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 10,3 x 10,3 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
3878. Briggs GG , Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2017; 11th Edition, https://shop.lww.com/Drugs-in-Pregnancy-and-Lactation/p/9781496349620 (Lokaliseret 10. oktober 2018)
4331. Bateman BT, Patorno E, Desai RJ et al. Angiotensin-Converting Enzyme Inhibitors and the Risk of Congenital Malformations. Obstet Gynecol. 2017; 129(1):174-84, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27926639 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4330. Polifka JE. Is there an embryopathy associated with first-trimester exposure to angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin receptor antagonists? A critical review of the evidence. Birth Defects Res A Clin Mol Teratol. 2012; 94(8):576-98, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22807387 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4328. Li DK, Yang C, Andrade S et al. Maternal exposure to angiotensin converting enzyme inhibitors in the first trimester and risk of malformations in offspring: a retrospective cohort study. BMJ. 2011; 343, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22010128 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4329. Walfisch A, Al-maawali A, Moretti ME et al. Teratogenicity of angiotensin converting enzyme inhibitors or receptor blockers. J Obstet Gynaecol. 2011; 31(6):465-72, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21823839 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4327. Cooper WO1, Hernandez-Diaz S, Arbogast PG. Major congenital malformations after first-trimester exposure to ACE inhibitors. N Engl J Med. 2006; 354(23):2443-51, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16760444 (Lokaliseret 14. februar 2019)
