Relevante links
Anvendelsesområder
- Arteriel hypertension.
- Venstresidig Hjerteinsufficiens.
- Nedsat venstre ventrikelfunktion og/eller kliniske tegn på hjertesvigt efter AMI.
- Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.
Dispenseringsform
Tabletter. 1 tablet indeholder 12,5 mg (delekærv), 25 mg (krydskærv) eller 50 mg (krydskærv) captopril.
Doseringsforslag
Arteriel hypertension
- Initialt 25-50 mg dgl. fordelt på 2 doser. Afhængig af effekt kan dosis øges til maksimalt 150 mg dgl.
- Doser større end 100 mg dgl. er dog sjældent nødvendig.
- Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før captoprilbehandlingen indledes.
Hjerteinsufficiens
- Initialt 6,25 mg 2 gange dgl. stigende efter effekt til 25-50 mg 2 gange dgl. under nøje kontrol af især blodtrykket.
Nedsat uddrivningsfraktion efter akut myokardieinfarkt
- Initialt 6,25 mg 1-2 gange dgl., evt. stigende gradvis til 25 mg 3 gange dgl.
Forebyggelse af nefropati hos patienter med insulinkrævende diabetes mellitus
- 75-100 mg dgl. fordelt på 2 doser.
Bemærk
- Ældre. Initialt 6,25 mg 2 gange dgl.
- Børn og unge. Initialt ca. 0,3 mg/kg legemsvægt under tæt medicinsk overvågning.
Nedsat nyrefunktion
Forsigtighed
-
GFR 0-90 ml/min.
Rutinemæssig monitorering af P-kalium og P-kreatinin.
Dosisreduktion
-
GFR 0-40 ml/min:
Voksne
- GFR 20-40 ml/min: Initialt 25 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 100 mg dgl.
- GFR 10-20 ml/min: Initialt 12,5 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 75 mg dgl.
- GFR < 10 ml/min: Initialt 6,25 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 37,5 mg dgl.
Børn
- Initialt 0,15 mg/kg under tæt overvågning.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Kontraindikationer
- Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere.
- Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
- Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan pga. øget risiko for angioødem.
Forsigtighedsregler
- Arvelig eller idiopatisk angioødem
- Mitralklapstenose
- Aortastenose
- Hypertrofisk kardiomyopati
- Levercirrose og/eller ascites
- Nyrearteriestenose
- Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni pga. risiko for udvikling af alvorlige infektioner.
- En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres før behandlingen indledes.
- Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader pga. risiko for udvikling af anafylaktiske reaktioner.
- Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
Bivirkninger
| Almindelige (1-10%) | Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Smagsforstyrrelser.
Dyspnø, Hoste. Svimmelhed, Søvnforstyrrelser. Alopeci, Hudkløe, Hududslæt. |
| Ikke almindelige (0,1-1%) | Angina pectoris, Hypotension, Raynauds syndrom.
Angioødem. |
| Sjældne (0,01-0,1%) | Paræstesier.
Nyrefunktionspåvirkning. |
| Meget sjældne (< 0,01%) | Gastro-duodenale ulcera, Hepatitis, Leverpåvirkning, Pancreatitis.
Bronkospasme, Cerebrovaskulære tilfælde, Eosinofil pneumoni, Hjertestop. Agranulocytose, Anæmi, Eosinofili, Trombocytopeni. Gynækomasti, Hyperkaliæmi, Hypoglykæmi, Hyponatriæmi. Artralgi. Depression, Konfusion, Synkope. Bulløs pemfigoid, Eksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme, Fotosensibilitet, Stevens-Johnsons syndrom. Impotens, Nefrotisk syndrom. Sløret syn. |
Interaktioner
- Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan er kontraindiceret pga. øget risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter sidste dosis captopril, og behandling med captopril må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis sacubitril/valsartan.
- Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
- Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet pga. ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
- Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
- Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
- Samtidig behandling med allopurinol kan udløse alvorlige overfølsomhedsreaktioner.
- NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
- Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
- Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).
Graviditet
Baggrund:
Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6%. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.
Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus.
De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 6.700 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf mindre end 150 for captopril.
Se endvidere ACE-hæmmere.
Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide.
Amning
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.
Bloddonor
Farmakodynamik
- Hæmmer enzymet Angiotensin Converting Enzyme og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder.
- Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og er maksimal efter 1-1,5 timer.
Farmakokinetik
- Ca. 60% absorberes fra mave-tarmkanalen. Samtidig fødeindtagelse nedsætter absorptionsfraktionen med ca. 30%.
- Maksimal plasmakoncentration efter 0,5-1,5 timer.
- Metaboliseres delvis i leveren.
- Plasmahalveringstid ca. 2 timer.
- Ca. 50% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Indholdsstoffer
Hjælpestoffer
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | tabletter 12,5 mg (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) | 023827 |
100 stk. (blister)
|
223,00 | 8,92 | |
| (B) | tabletter 25 mg (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) | 023808 |
100 stk. (blister)
|
223,00 | 4,46 | |
| (B) | tabletter 50 mg (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) | 023849 |
100 stk. (blister)
|
112,85 | 1,13 |
Substitution
| tabletter 50 mg |
|---|
|
Captopril "2care4" (Parallelimport), Captopril, tabletter 50 mg
|
Foto og identifikation
 Tabletter 12,5 mg |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Delekærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 6,1 x 6,1 |
Tabletter 25 mg |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Krydskærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 8,1 x 8,1 |
Tabletter 50 mg |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Krydskærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 10,3 x 10,3 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
3878. Briggs GG , Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2017; 11th Edition, https://shop.lww.com/Drugs-in-Pregnancy-and-Lactation/p/9781496349620 (Lokaliseret 10. oktober 2018)
4331. Bateman BT, Patorno E, Desai RJ et al. Angiotensin-Converting Enzyme Inhibitors and the Risk of Congenital Malformations. Obstet Gynecol. 2017; 129(1):174-84, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27926639 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4330. Polifka JE. Is there an embryopathy associated with first-trimester exposure to angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin receptor antagonists? A critical review of the evidence. Birth Defects Res A Clin Mol Teratol. 2012; 94(8):576-98, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22807387 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4328. Li DK, Yang C, Andrade S et al. Maternal exposure to angiotensin converting enzyme inhibitors in the first trimester and risk of malformations in offspring: a retrospective cohort study. BMJ. 2011; 343, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22010128 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4329. Walfisch A, Al-maawali A, Moretti ME et al. Teratogenicity of angiotensin converting enzyme inhibitors or receptor blockers. J Obstet Gynaecol. 2011; 31(6):465-72, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21823839 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4327. Cooper WO1, Hernandez-Diaz S, Arbogast PG. Major congenital malformations after first-trimester exposure to ACE inhibitors. N Engl J Med. 2006; 354(23):2443-51, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16760444 (Lokaliseret 14. februar 2019)
