Mianserin "Orifarm"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg mianserinhydrochlorid.  

Voksne 

Initialt 30-40 mg dgl., evt. stigende til 60-90 mg dgl. 

Ældre 

Initialt højst 30 mg dgl. Dosisøgning under nøje overvågning. 

Bemærk: 

• Dosis kan gives én gang dgl. om aftenen eller i to doser, morgen og aften.
• Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år. bl.a. pga. manglende erfaring.

Forsigtighed tilrådes. 

På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, tremor, kvalme, søvnløshed og asteni bør seponering foretages gradvis. 

• Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
• Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
• I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
• Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
• Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
• Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.

Se desuden Aftrapning af antidepressiva. 

Mani.
Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn.
Kombinationen kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner.  

Diabetes 

Ændring i glucosetolerancen hos patienter med diabetes er beskrevet ^{(5877) (5878)}. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. 

Risiko for suicidaltanker og -adfærd 

Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.  

Risiko for kramper 

Forsigtighed ved dårligt reguleret epilepsi og nedsat krampetærskel. Krampeanfald er set i sjældne tilfælde ved behandling med mianserin. Forekommer de, bør behandlingen seponeres. 

Psykoser 

Eksisterende psykotiske symptomer kan forværres. Miansering bør seponeres, hvis psykotiske symptomer forværres. 

Andre forsigtighedsregler 

Behandlingen bør seponeres, under hensyntagen til udvikling af evt. seponeringssymptomer, ved:  

• Knoglemarvsdepression
• Icterus
• Symptomer på mani.

Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte tilfælde af IFIS med andre alfa1-blokkere og en klasseeffekt kan ikke udelukkes. 

• Kombination med MAO-hæmmere er kontraindiceret.
• Mianserin kan forstærke den sederende virkning af alkohol.
• Den antikoagulerende effekt af warfarin kan nedsættes.
• CYP-hæmmere/induktorer:
  • Kraftige hæmmere af CYP2D6 (fx fluoxetin, paroxetin, terbinafin) kan hæmme omsætningen af mianserin.
  • Carbamazepin nedsætter koncentrationen af mianserin med 50-80 %. Sandsynligvis gennem induktion af CYP3A4.
  • Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Baggrund: Der er data for mindre end 200 levende fødte børn. I Svenske data er der rapporteret en øget risiko for preterm fødsel. 

Se desuden Antidepressiv behandling af gravide. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 2 %. 

Alkohol bør undgås ved behandling med Mianserin "Orifarm", da det forstærker virkningen af alkohol. 

• α₂-receptorantagonist. De præsynaptiske α₂-autoreceptorer hæmmer frigørelsen af noradrenalin gennem negativ feedback, mens de præsynaptiske α₂-heteroreceptorer hæmmer frigørelsen af serotonin. Ved at blokere receptorerne, blokerer mianserin noradrenalins hæmmende effekt på frigørelsen af noradrenalin og serotonin.
• Mianserin har også antagonistisk virkning på α₁-receptorerne, hvilket modvirker den ellers serotoninfrigørende effekt.
• Herudover virker mianserin som antagonist på flere serotonin-receptorer (5HT_2A, 5HT_2C og 5HT₃) og på histamin H₁-receptoren samt hæmmer noradrenalingenoptagelsen.
• Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregulering af cortisolreceptorerne, medførende mindsket hypofyse-binyrebark aktivitet, øget neurogenese i hippocampus).

• Biotilgængelighed ca. 20 %.
• Steady state efter ca. 2 uger.
• Plasmahalveringstid 10-17 timer.
• Metaboliseres i leveren via bl.a. CYP2D6.
• Metabolitterne udskilles gennem nyrerne og med fæces.