Yderligere information
Generel information
Relevante links
Antiepileptikum. Barbiturat.

Anvendelsesområder

- Behandling af alle typer epileptiske anfald bortset fra absencer
- Abstinenstilstande
- Præeklampsi.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 15 mg, 50 mg eller 100 mg (delekærv) phenobarbital.
Doseringsforslag

Epilepsi
- Voksne. 1-2 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. ved sengetid.
- Småbørn.Mætningsdosis 6-8 mg/kg legemsvægt oralt i 2 dage, derefter vedligeholdelsesdosis 3-4 mg/kg legemsvægt/dag fordelt på 2 doser.
- Større børn har samme mætningsdosis, men kun 1-4 mg/kg legemsvægt/dag fordelt på 2 doser som vedligeholdelsesbehandling.
Bemærk: Til børn bør phenobarbital administreres 2 gange dgl. Bør pga. de kognitive bivirkninger ikke bruges i længere tid til børn.
Abstinensbehandling
- Individuelt. Sædvanligvis 200 mg 3 gange dgl. initialt, senere (efter 3-5 dage) 100 mg dgl. Behandlingsvarighed højst ca. 1 uge.
Bemærk: Specialistbehandling.
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
-
GFR 0-60 ml/min.
Tabletter:
- Langtidsbehandling bør undgås.
- GFR 30-60 ml/min. Dosisreduktion kan være nødvendig. Omhyggelig monitorering for bivirkninger tilrådes.
- GFR < 30 ml/min. Dosis skal nedsættes. Ved hæmo- og peritonealdialyse skal dosis evt. suppleres for at sikre terapeutisk niveau, idet barbiturater fjernes ved dialyse.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Initialdosis bør nedsættes ved let til moderat nedsat leverfunktion.
- Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.
Kontraindikationer

- Lungesygdomme præget af dyspnø eller obstruktion
- Porfyri
- Alkoholmisbrug.
Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) | Letargi.
Angioødem, Urticaria. Sedation. Hududslæt. |
Almindelige (1-10%) | Svimmelhed.
Artralgi, Osteopeni. Hovedpine. |
Ikke almindelige (0,1-1%) | Respirationsdepression. |
Sjældne (0,01-0,1%) | Agranulocytose, Anæmi, Leukopeni, Methæmoglobinæmi.
Ataksi, Dyskinesier. Trombocytopenisk purpura. |
Meget sjældne (< 0,01%) | Stevens-Johnsons syndrom.
Toksisk epidermal nekrolyse. Porfyri. Interstitiel nefritis, Nefrotisk syndrom. |
- Langtidsbehandling er forbundet med risiko for nedsat knoglemineraltæthed, osteopeni, osteoporose og knoglebrud. Af denne grund anbefales D-vitamintilskud, fx i form af en multivitamintablet.
- Risiko for kumulation ved længere tids brug, især hos ældre.
- Afhængighed kan opstå efter længere tids brug.
- Irritabilitet, træthed eller hyperaktivitet hos børn.
- Der er beskrevet øget blødningstendens hos nyfødte, hvis moderen er under behandling med phenobarbital.

Interaktioner

- Den respirationsdeprimerende virkning af barbiturater potenseres af opioider.
- Barbiturater og specielt phenobarbital øger gennem enzyminduktion eliminationen af androgener, carbamazepin, ethosuximid, felodipin, glukokortikoider, lamotrigin, oxcarbazepin/eslicarbazepin, metronidazol, orale antikoagulantia, phenytoin, tricykliske antidepressiva, valproat og østrogen og nedsætter dermed plasmakoncentrationen af disse stoffer. Således kan lavdosis hormonale kontraceptiva blive uvirksomme ved langvarig brug af barbiturater.
- Barbiturater hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer).
- Barbiturater nedsætter virkningen af theophyllin ved enzyminduktion.
- Ved langvarig behandling med phenobarbital kan der forekomme accelereret vitamin D-katabolisme og nedsat serumkoncentration af 25-hydroxyvitamin D, hvilket kan medføre osteomalaci.
- Valproat og MAO-hæmmere hæmmer metaboliseringen af barbitursyrederivater med risiko for forgiftning.
- MAO-hæmmere forstærker virkningen af barbiturater.
- Dicoumarol og muligvis warfarin forstærker den kliniske effekt af phenobarbital.
- Virkningen forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika og antihistaminer.
Graviditet

Baggrund: Der er data for ca. 1.000 1. trimester-eksponerede med en øget misdannelsesrate på ca. 7%, især kardielle misdannelser. Specielt ved høje doser og/eller polyfarmaci er der set øget misdannelsesrate. Ved anvendelse bør der gives vitamin K (phytomenadion 20 mg dgl.) profylaktisk i sidste graviditetsmåned.
Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi.
Se endvidere Epilepsi hos voksne.
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 25%. Der er beskrevet sedative bivirkninger hos barnet - dog relativt sjældent.
Trafik



Bloddonor

Schengen-attest (pillepas)

Se Medicin på rejsen.
Forgiftning

Farmakodynamik

Barbiturater aktiverer GABA-A-receptoren og hæmmer derved den postsynaptiske celle ved at øge Cl--indstrømning.
Maksimal virkning efter ca. 15 minutter. Virkningsvarighed 4-6 timer.
Farmakokinetik

- Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.
- Plasmahalveringstid 3-5 døgn (voksne)
- Steady state efter 2-4 uger.
- Udskillelsen gennem nyrerne øges ved alkalinisering af urinen.
- Terapeutisk plasmakoncentrationsområde 40-170 mikromol/l. Se endvidere Tabel 1 i Antiepileptika.
- Oral administration. Biotilgængelighed 80-100%. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 2 timer.
Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Klausuleret tilskud til behandling af:
- Epilepsi.
For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
(A) | tabletter 15 mg (kan dosisdisp.) | 085260 |
100 stk.
|
308,40 | 20,56 | |
(A) | tabletter 50 mg (kan dosisdisp.) | 085269 |
100 stk.
|
350,25 | 7,01 | |
(A) | tabletter 100 mg (kan dosisdisp.) | 085278 |
100 stk.
|
469,45 | 4,69 |
Foto og identifikation


![]() Tabletter 15 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 6 x 6 |
![]() Tabletter 50 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 6 x 6 |
![]() Tabletter 100 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv for nemmere indtagelse |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8 x 8 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
4138. Tomson T, Battino D, Bonizzoni E et al. Comparative risk of major congenital malformations with eight different antiepileptic drugs: a prospective cohort study of the EURAP registry. Lancet Neurol. 2018; 17(6):530-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29680205 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4142. Weston J, Bromley R, Jackson CF et al. Monotherapy treatment of epilepsy in pregnancy: congenital malformation outcomes in the child. Cochrane Database Syst Rev. 2016; 11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27819746 (Lokaliseret 11. juli 2019)
4211. Veiby G, Daltveit AK, Engelsen BA et al. Fetal growth restriction and birth defects with newer and older antiepileptic drugs during pregnancy. J Neurol. 2014; 261:579-88, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24449062 (Lokaliseret 6. februar 2019)
4208. Hernández-Díaz S, Smith CR, Shen A, Mittendorf R et al. Comparative safety of antiepileptic drugs during pregnancy. Neurology. 2012; 78:1692-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22551726 (Lokaliseret 6. februar 2019)
4209. Tomson T, Battino D, Bonizzoni E et al. Dose-dependent risk of malformations with antiepileptic drugs: an analysis of data from the EURAP epilepsy and pregnancy registry. Lancet Neurol. 2011; 10:609-17, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21652013 (Lokaliseret 6. februar 2019)

