Fenemal "DLF"

Tabletter. 1 tablet indeholder 15 mg, 50 mg eller 100 mg (delekærv) phenobarbital. 

Epilepsi 

• Voksne. 1-2 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. ved sengetid.
• Småbørn.Mætningsdosis 6-8 mg/kg legemsvægt oralt i 2 dage, derefter vedligeholdelsesdosis 3-4 mg/kg legemsvægt/dag fordelt på 2 doser.
• Større børn har samme mætningsdosis, men kun 1-4 mg/kg legemsvægt/dag fordelt på 2 doser som vedligeholdelsesbehandling.

Bemærk: Til børn bør phenobarbital administreres 2 gange dgl. Bør pga. de kognitive bivirkninger ikke bruges i længere tid til børn. 

Abstinensbehandling 

• Individuelt. Sædvanligvis 200 mg 3 gange dgl. initialt, senere (efter 3-5 dage) 100 mg dgl. Behandlingsvarighed højst ca. 1 uge.

Bemærk: Specialistbehandling. 

• Initialdosis bør nedsættes ved let til moderat nedsat leverfunktion.
• Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.

• Lungesygdomme præget af dyspnø eller obstruktion
• Porfyri
• Alkoholmisbrug.

• Den respirationsdeprimerende virkning af barbiturater potenseres af opioider.
• Barbiturater og specielt phenobarbital øger gennem enzyminduktion eliminationen af androgener, carbamazepin, ethosuximid, felodipin, glukokortikoider, lamotrigin, oxcarbazepin/eslicarbazepin, metronidazol, orale antikoagulantia, phenytoin, tricykliske antidepressiva, valproat og østrogen og nedsætter dermed plasmakoncentrationen af disse stoffer. Således kan lavdosis hormonale kontraceptiva blive uvirksomme ved langvarig brug af barbiturater.
• Barbiturater hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer).
• Barbiturater nedsætter virkningen af theophyllin ved enzyminduktion.
• Ved langvarig behandling med phenobarbital kan der forekomme accelereret vitamin D-katabolisme og nedsat serumkoncentration af 25-hydroxyvitamin D, hvilket kan medføre osteomalaci.
• Valproat og MAO-hæmmere hæmmer metaboliseringen af barbitursyrederivater med risiko for forgiftning.
• MAO-hæmmere forstærker virkningen af barbiturater.
• Dicoumarol og muligvis warfarin forstærker den kliniske effekt af phenobarbital.
• Virkningen forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika og antihistaminer.

Baggrund: Der er data for ca. 1.000 1. trimester-eksponerede med en øget misdannelsesrate på ca. 7 %, især kardielle misdannelser. Specielt ved høje doser og/eller polyfarmaci er der set øget misdannelsesrate. Ved anvendelse bør der gives vitamin K (phytomenadion 20 mg dgl.) profylaktisk i sidste graviditetsmåned.  

Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. 

Se endvidere Epilepsi hos voksne.  

Se også Klassifikation - graviditet. 

Fertile kvinder skal anvende effektiv kontraception under behandlingen og i 2 måneder efter den sidste dosis. På grund af enzyminduktion kan phenobarbital resultere i et svigt af den terapeutiske virkning af orale kontraceptiva, der indeholder østrogen og/eller progesteron. Fertile kvinder bør rådes til at bruge andre svangerskabsforebyggende metoder. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 25 %. Der er beskrevet sedative bivirkninger hos barnet - dog relativt sjældent.  

Se Barbiturater (forgiftninger). 

Barbiturater aktiverer GABA-A-receptoren og hæmmer derved den postsynaptiske celle ved at øge Cl^--indstrømning. 

Maksimal virkning efter ca. 15 minutter. Virkningsvarighed 4-6 timer. 

• Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid 3-5 døgn (voksne)
• Steady state efter 2-4 uger.
• Udskillelsen gennem nyrerne øges ved alkalinisering af urinen.
• Terapeutisk plasmakoncentrationsområde 40-170 mikromol/l. Se endvidere Tabel 1 i Antiepileptika.
• Oral administration. Biotilgængelighed 80-100 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 2 timer.

Klausuleret tilskud til behandling af: 

• Epilepsi.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".