Orap®

Læs mere. 

Tabletter. 1 tablet indeholder 1 mg eller 4 mg (krydskærv) pimozid. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Psykoser og dyskinesi 

Initialt 1-2 mg 1 gang dgl. 

Vedligeholdelsesdosis almindeligvis 2-6 mg 1 gang dgl. Maksimalt 20 mg dgl. 

Bemærk: 

• Ved doser på 4 mg dgl. eller derover anbefales CYP2D6-genotypebestemmelse.
• Ved nedsat CYP2D6-metabolisme bør dosis ikke overstige 4 mg dgl. og evt. dosisøgning bør foretages med 14 dages interval.

Forsigtighed tilrådes. 

Gradvis seponering anbefales pga. risiko for seponeringssymptomer (kvalme, opkastning, søvnløshed). 

Bevidsthedpåvirkning 

Pimozid må ikke anvendes ved: 

• Komatøse tilstande
• Bevidsthedspåvirkning udløst af rusmidler.

Forlænget QT-interval 

Pimozid medfører risiko for forlænget QT-interval. Behandling skal undgås ved: 

• Kendt forlænget QT-interval, medfødt langt QT-syndrom. Eller familiær disposition for forlænget QT-interval.
• Tidligere ventrikulære arytmier eller Torsades de pointes.
• Ukorrigeret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
• Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet eller er hæmmere af CYP2D6 eller CYP3A4, se Interaktioner.

Parkinsons sygdom 

Pimozid kan medføre bivirkninger, der ligner Parkinsons sygdoms (registreret med en hyppighed på 1-10 %) og bør undgås ved Parkinsons sygdom. 

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. 

Forlænget QT-interval 

QT_c-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende ^{(1906) (2867)}.
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se desuden kontraindikationer(731).
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.  

Det anbefales, at elektrolytter monitoreres periodisk. 

Fæokromocytom 

Forsigtighed anbefales pga. mulig forværring af tilstanden og i sjældne tilfælde udløsning af hypertensiv krise. 

Risiko for malignt neuroleptika syndrom 

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier ^{(3895) (5987)}: 

• Agitation
• Alkoholindtag
• Dehydrering
• Fejlernæring
• Fysisk udmattelse
• Jernmangel
• Psykoaktive stoffer
• Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
• Thyrotoksikose
• Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. 

Prolaktinstigning 

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. pimozid. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. 

Risiko for kramper 

Kramper er en registreret bivirkning.
Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. 

Venøs tromboemboli 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.  

Ældre 

Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. 

Risiko for antikolinerg belastning 

Pimozid er et middel med en stærk antikolinerg effekt.
Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. 

Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt 

En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.:  

• Autonom neuropati
• GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus)
• Snævervinklet glaukom
• Hjertesvigt
• Myastenia gravis
• Prostatahyperplasi
• Tyrotoksikose
• Vandladningsbesvær.

• Pimozid metaboliseres hovedsagelig via CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig anvendelse af hæmmere af CYP3A4 (fx HIV-proteasehæmmere, erythromycin og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo) eller hæmmere af CYP2D6 (fx fluoxetin, paroxetin) kan forøge risikoen for forlænget QT_c-interval og er kontraindiceret. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Samtidig behandling med paroxetin eller sertralin kan øge AUC for pimozid med henholdsvis ca. 150 % og ca. 40 %. Kombinationerne bør undgås.
• Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², clozapin¹, chlorprothixen², droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se desuden Antiarytmika. 

Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse). 

Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Alkohol og Orap® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Pimozid binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Pimozid er et 1. generations lavdosis antipsykotikum med relativt ringe sedativ og autonom effekt, men med større risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Biotilgængelighed ca. 50 %.
• Metaboliseres i leveren, hovedsageligt via CYP3A4 og CYP2D6 og i mindre grad CYP1A2.
• Plasmahalveringstid ca. 55 timer med stor individuel variation, og halveringstider op til 150 timer er set.