Risolid®

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg (delekærv) eller 25 mg (delekærv) chlordiazepoxid. 

Angst- og urotilstande 

Individuelt. 

• Voksne. Sædvanligvis 10-40 mg fordelt på 3-4 doser.
• Ældre. 5 mg 2-4 gange dgl.
• Børn over 6 år. 5 mg 2-4 gange dgl., evt. stigende til 10 mg 2-3 gange dgl.

Alkoholabstinens i ambulant regi 

Ved behandling af alkoholabstinenssymptomer er der store individuelle forskelle i behovet for abstinensmedicin.  

• Der kan indledes med en dosering svarende til 10-25 mg ad gangen ved behov. Der selvvurderes om der er tydelige abstinens tegn, når behandlingen foregår ambulant, men der udleveres almindeligvis til de første døgn 250-300 mg efter klinisk vurdering på behandlingsstedet.
• Den første fase er af dages varighed. Herefter kan der nedtrappestil få daglige doseringer efter 3-4 dages behandling.
• Der kan herefter i op til en uge anvendes lave doser til at sikre nattesøvn, 10-25 mg en gang dagligt.
• Eksempler på doseringsregimer kan være:
  • 1. dag 20+20+20 mg (i alt 60 mg)
  • 2. dag 20+10+20 mg (i alt 50 mg)
  • 3. dag 10+10+20 mg (i alt 40 mg)
  • 4. dag 10+10+10 mg (i alt 30 mg)
  • 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg)
  • 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg)
  • Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra.

Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. 

Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen.  

Mange patienter har tidligere prøvet abstinensbehandlinger og det er altid en god ide, at spørge til effekt og dosis ved disse og bruge det som udgangspunkt ved nuværende behandling. 

Der nedlægges kørselsforbud i hele perioden og mindst 14 dage efter sidste administration. 

Ældre: Nedsat dosis, evt. til halvdelen. 

Ukompliceret alkoholabstinens (ved indlæggelse) 

Sædvanligvis påbegyndes behandlingen med 100-200 mg efter behov - det vil sige efter en valideret vurdering af abstinenssymptomer, fx ved vitale parametre og bevidsthedsniveau. 

Til ikke-kendte patienter (uden udtalte abstinenssymptomer) startes med 50-100 mg. Til kendte patienter med svære symptomer kan startes med 200 mg. 

Patienten observeres af plejepersonale hver time. 

Patienten tilses og vurderes af læge: 

• Umiddelbart ved ankomst
• Ved behov for over 600 mg i løbet af første døgn
• Ved temperaturstigning
• Ved symptomer på delirium tremens
• Ved ændringer i den kliniske tilstand (herunder at søvn ikke kan opnås eller symptomer på apnø).

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne kan om nødvendigt knuses.
• Tablet kan opslæmmes i vand.
• Er det nødvendigt med doser over 600 mg i døgnet, bør muligheden for interkurrent lidelse overvejes.
• Temperaturforhøjelse til 38,5°C og derover bør give mistanke om infektion.

Metaboliseres i leveren, bl.a. til aktive metabolitter med halveringstider op til 4-6 døgn. Forsigtighed og eventuelt dosisjustering ved nedsat leverfunktion pga. øget risiko for akkumulation og forgiftning. Livstruende og fatale tilfælde er forekommet (se Vær opmærksom ved brug af Chlordiazepoxid i akut behandling af alkoholabstinens - Styrelsen for Patientsikkerhed). Bør undgås ved stærkt nedsat leverfunktion.  

Bemærk: Antidoten flumazenil har betydeligt kortere halveringstid og behandling gennem længere tid kan være nødvendig ved overdosering/forgiftning. 

Angst og Uro: Bør ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved kort behandlingstid (4-6 uger), mens nedtrapning efter længere tids behandling kan strække sig over flere måneder.  

Se Benzodiazepiner (anxiolytika) og Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed). 

Akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning 

Benzodiazepiner øger den CNS-deprimerende effekt og kan forværre tilstanden. 

Myasthenia gravis 

Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. 

Porfyri 

Chlordiazepoxid er kontraindiceret ved porfyri, da det kan udløse anfald ved porfyrier med "akut" symptomatologi.  

Respirationsinsufficiens 

Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. 

Søvnapnø 

Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved alvorlig søvnapnø. 

Depression 

Benzodiazepiner bør ikke anvendes som eneste behandling ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression. 

Muskelsvaghed 

Forsigtighed ved eksisterende tilstande med muskelsvaghed, da muskelsvagheden kan forværres af chlordiazepoxid.  

Personlighedsforstyrrelse 

Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet. 

Tidligere alkohol- og medicinafhængighed 

Anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- eller medicinafhængighed pga. risikoen for udvikling af nyt afhængighedssyndrom. 

Tolerans og afhængighed 

• Opmærksomhed på behandlingsvarigheden pga. risiko for afhængighed.
• Normalt anbefales en behandlingsperiode på højst 4 uger, hvorefter behandlingen revurderes.
• Bør kun anvendes i refrakte doser, og der kræves hyppig monitorering af dosiseffekt.
• Ved alkoholabstinens doseres efter virkning.

Ældre 

• Øget risiko for fald hos ældre pga. sedation og muskelsvaghed.
• Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner. Forsigtig dosering anbefales, se doseringsforslag.

• Omsætningshastigheden nedsættes af disulfiram.
• Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger.

Øget risiko for CNS-depression 

Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika, antihistaminer samt opioider.  

Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med opioider skønnes nødvendig. 

Baggrund: Generelt frarådes benzodiazepiner, da der er usikkerhed omkring risikoen for uønsket fosterpåvirkning. Kortvarig lavdosisbehandling er næppe af betydning. 

Der er data for ca. 1.300 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Irritative seponeringssymptomer og sedation er set ved eksponering sent i graviditeten.  

Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika). 

Se også Klassifikation - graviditet 

Se Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger). 

Chlordiazepoxid binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA_A-receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen selvstændig effekt, men forstærker virkningen af GABA (gamma-aminobutansyre), som er en hæmmende neurotransmitter.
GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. 

• Absorberes næsten fuldstændigt fra mave- tarmkanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter 0,5-2 timer.
• Metaboliseres i leveren til bl.a. N-desmethyldiazepam, som er farmakologisk aktiv.
• Plasmahalveringstid 10-48 timer (chlordiazepoxid) og 2-5 døgn (N-desmethyldiazepam).