Buprenorphine "Sandoz" depotplastre

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 5 mikrogram/time, 10 mikrogram/time, 15 mikrogram/time eller 20 mikrogram/time buprenorphin over 7 dage. 

Voksne. Initialt 5 mikrogram/time. Plastret skiftes hver 7. døgn. Dosis bør tidligst justeres efter 3 dage, når den maksimale effekt af en dosis er opnået. Konvertering til og fra andre opioider bør foregå gradvis. 

Skift mellem opioider kan beregnes her:  

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Bemærk: 

• Depotplastret må ikke klippes over.
• Der bør skiftes applikationssted fra gang til gang.

• Dermal administration. Forsigtighed tilrådes.
• Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.

Svær respirationsdepression. 

• Hypotension
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Nedsat lungefunktion
• Prostatahypertrofi
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
• Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Ved kortere tids behandling aftrappes i praksis med 5-10 mg hver eller hver anden dag. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).

• Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere ses excitation, hyperpyreksi, kramper og hyper- eller hypotension
• Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes
• Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.

Baggrund: Der er data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Sidst i graviditeten kan høje doser, selv i en kort periode, medføre respirationshæmning hos nyfødte. Hos nyfødte af opioidmisbrugere i afvænningsbehandling er hyppigheden og sværhedsgraden af respirationsdepression og abstinenssymptomer mindre ved buprenorphin- end ved methadonbehandling. For at undgå respirationsdepression bør opioider generelt undgås de sidste 2 uger før forventet fødsel. Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se også Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2,2%, hvilket normalt er betryggende lavt. Anvendt i opioidafvænning har der ikke været meddelelser om bivirkninger hos barnet. 

Anvendelse af buprenorphin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Se Opioider (forgiftninger). 

• Partiel opioidagonist/-antagonist med virkning på μ- og қ-opioidreceptorerne i CNS. Virkningen ved opioid-vedligeholdelsesbehandling skyldes buprenorphins langsomme reversible binding til μ-receptorerne.
• Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutter (i.m. eller sublingualt). Maksimal virkning efter ca. 2 timer. Virkningsvarighed 6-8 timer uafhængigt af administrationsmåde.

• Metaboliseres i leveren.
• Plasmahalveringstid 20-36 timer. Enterohepatisk cirkulation forekommer.
• Udskilles væsentligst med galden som glucuronid.
• Sublingual administration. Biotilgængelighed 30-50%. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer. (Pga. udtalt first pass-metabolisme vil oral administration have yderst ringe virkning).
• Transdermal administration. Biotilgængelighed ca. 15%. Steady state efter ca. 7 dage. Maksimal plasmakoncentration efter 12-24 timer og herefter relativt konstant indtil næste planlagte plasterskift.

• Absorptionsareal:
  
  • 5 mikrogram/time: 6,25 cm²
  • 10 mikrogram/time: 12,5 cm²
  • 15 mikrogram/time: 18,75 cm²
  • 20 mikrogram/time: 25 cm²
• Plastrets yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
• Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.

Depotplastre 5 mikrogram/time, 10 mikrogram/time og 15 mikrogram/time 

• Klausuleret tilskud til patienter med opioidkrævende kroniske smerter, hvor behandling med orale smertestillende lægemidler med generelt tilskud ikke er mulig.
• For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".

Depotplastre 20 mikrogram/time 

• Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes, forudsat følgende er opfyldt og fremgår af ansøgningen:
  
  
  • Patientens diagnose.
  • Kort beskrivelse af patientens behov for længerevarende behandling med stærke opioider i lyset af misbrugsrisikoen.
  • Beskrivelse af tidligere behandlingsforsøg med relevante smertestillende lægemidler, herunder behandlingsvarighed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser.
  • Beskrivelse af, hvorfor patienten ikke kan behandles med orale depotformuleringer af stærke opioider.
  • Der skal som hovedregel have været forsøgt behandling med depotformuleringer af morfin og  oxycodon og  fentanyl depotplaster i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere  tricykliske antidepressiva,  gabapentin og  pregabalin.

Der skal som udgangspunkt være set effekt af det ansøgte lægemiddel.