Biquetan

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 50 mg, 150 mg, 200 mg, 300 mg eller 400 mg quetiapin (som fumarat). 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Skizofreni 

• Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl.
• Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet.

Manisk episode 

• Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet.
• Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet.

Depressiv episode ved bipolar lidelse 

• Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet.

Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse
Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. 

Supplerende behandling ved unipolar depression 

• Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl.

Ældre 

• Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis.
• Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år.
• Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl.

Bemærk: 

• Depottabletterne synkes hele med et glas vand.
• Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
• Tages forskudt af et måltid.
• Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. mulig øget risiko for bivirkninger (bl.a. ekstrapyramidale symptomer, prolaktinstigning og opkastning).

Quetiapin metaboliseres hovedsageligt i leveren. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering:  

• Tabletter. Initialt 25 mg dgl. og dosisøgning med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis.
• Depottabletter. Initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis.

Seponeres gradvist over 1-2 uger pga. risiko for seponeringssymptomer (bl.a. søvnløshed, opkastning og svimmelhed). 

Samtidig administration af CYP3A4-hæmmere (fx HIV-proteasehæmmere, azoler, erythromycin, clarithromycin, nefazodon). 

Brystcancer 

Quetiapin kan forårsage prolaktinstigning. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. 

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.  

Forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende ^{(1906) (2867)}. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.  

Hyperglykæmi 

På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum ⁽²⁸⁶⁷⁾. 

Kardiovaskulære lidelser 

Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. 

Kramper 

Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. 

Kutane bivirkninger 

Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres.  

Misbrugsrisiko 

Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. 

Risiko for malignt neuroleptika syndrom  

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier ^{(3895) (5987)}:  

• Agitation
• Alkoholindtag
• Dehydrering
• Fejlernæring
• Fysisk udmattelse
• Jernmangel
• Psykoaktive stoffer
• Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
• Thyrotoksikose
• Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.  

Parkinsons sygdom 

Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. 

Risiko for antikolinerg belastning 

Quetiapin har stærk antikolinerg effekt.  

En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær.  

Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. 

Risiko for neutropeni 

Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10⁹/l.  

Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.  

Suicidal adfærd 

Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. 

Søvnapnø 

Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). 

Vægtøgning 

Vægtøgning er set ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. 

Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen ⁽²⁸⁶⁷⁾. 

Ældre 

Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. 

• Quetiapins metabolisme reduceres kraftigt af lægemidler, der hæmmer CYP3A4. Samtidig indgift af azoler øger således koncentrationen af quetiapin. En lignende effekt må forventes ved samtidig administration af andre potente CYP3A4-hæmmere, herunder HIV-proteasehæmmere, erythromycin og grapefrugtjuice. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet. Kombinationerne er kontraindicerede.
• Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
• Carbamazepin og phenytoin nedsætter plasmakoncentrationen af quetiapin.
• Den antikolinerge virkning af andre midler med antikolinerg effekt (fx antihistaminer og antiparkinsonmidler) kan potenseres.

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se desuden Antiarytmika. 

Baggrund: 

Der er data for mere end 5.300 1. trimester-eksponerede graviditeter uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. 

Se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Neonatale irritabile seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Biquetan. 

Patienten kan opleve øget træthed. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Quetiapin binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad, herunder særligt en antagonistisk effekt på histamin H₁ receptorerne.  

Den aktive metabolit norquetiapin er en noradrenalin genoptagshæmmer og påvirker flere serotoninreceptorer, bl.a. med antagonistisk virkning på 5HT_2C receptorerne og partiel agonistisk virkning på 5HT_1A receptorerne. Disse egenskaber kan have betydning for den antidepressive og anxiolytiske effekt.
Quetiapin er et 2. generationsantipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations antipsykotika. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Biotilgængelighed ca. 10 % pga. udtalt first pass-metabolisme i leveren.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer (tabletter) og ca. 6 timer (depottabletter).
• Metaboliseres i leveren primært via CYP3A4 til bl.a. den aktive metabolit norquetiapin, se farmakodynamik.
• Plasmahalveringstid ca. 7 timer (quetiapin) og ca. 12 timer (norquetiapin).
• < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Se endvidere tabel 2 i Klassifikation af antipsykotika.