Tadalafil "Sandoz"

G04BE08
 
 

Middel til systemisk behandling af erektil dysfunktion og symptomatisk behandling af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer, anvendes også til behandling af pulmonal arteriel hypertension. 

Anvendelsesområder

Bør kun anvendes til behandling af pulmonal arteriel hypertension, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i behandling af pulmonal arteriel hypertension. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 5 mg eller 20 mg (delekærv) tadalafil. 

Doseringsforslag

Erektil dysfunktion 

Voksne 

  • Efter behov. 10 mg initialt mindst 30 min. før seksuel aktivitet, højst 1 gang dgl. Dosis kan øges til 20 mg. Daglig brug af doser på 10-20 mg anbefales ikke over længere tid på grund af manglende erfaring
  • Kontinuerlig behandling. Ved forventet hyppigt brug (mindst 2 gange ugentligt). 2,5-5 mg dgl.
    Behandlingen bør evalueres regelmæssigt.

 

Symptomatisk behandling af prostatahyperplasi 

Voksne 

  • 5 mg dgl. Bør indtages på omtrent samme tidspunkt hver dag.
  • Bemærk: Hvis tadalafil ikke tåles, anbefales skift til anden behandling, da virkningen af en lavere dosis tadalafil til behandling af benign prostatahyperplasi ikke er påvist.

 

Pulmonal arteriel hypertension 

Voksne 

  • 40 mg 1 gang dgl.

Børn og unge

  • Kontraindiceret, uegnet

    0-17 år

    Det er almindeligvis ikke relevant at anvende dette lægemiddel i den pædiatriske population. 

Håndtering

Håndtering
filmovertrukne tabletter 5 mg
filmovertrukne tabletter 20 mg

Knusning/åbning

Kan knuses.

Administration

Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.

 

Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .

Nedsat nyrefunktion

forsigtighed, dosisjustering

GFR Alder Advarsel
<30 ml/min. ≥17 år

Diagnose  

Højeste dosis  

Erektil dysfunktion 

Højst 10 mg ved behov og højst hv. 3. dag. 

Prostata hyperplasi 

Kontraindiceret 

Pulmonal arteriel hypertension 

Kontraindiceret 

Nedsat leverfunktion

Let og moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh A og B):  

  • Erektil dysfunktion: Højst 10 mg ved behov.
  • Pulmonal arteriel hypertension: Initialdosis på 20 mg 1 gang dgl. kan overvejes efter enkeltdoser på 10 mg.
  • Eksponeringen er sammenlignelig med leverraske ved en enkeltdosis på 10 mg. Ingen erfaring vedr. fast daglig dosering eller doser over 10 mg.

Svær nedsat leverfunktion (Child-Pugh C):  

  • Ingen erfaring. Anvendelse anbefales ikke.

Se endvidere

Kontraindikationer

  • Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat).
  • Hypotension.
  • AMI inden for 3 mdr.
  • Apopleksi inden for 6 mdr.
  • Hjerteinsufficiens (NYHA ≥ II).
  • Non-arteritis anterior iskæmisk opticusneuropati (NAION).

Forsigtighedsregler

  • Svær lever- og nyreinsufficiens.
  • Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge.
  • Anatomisk deformation af penis.
  • Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner.

 

Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: 

  • Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere.
  • Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes.

 

Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: 

  • Pulmonal veneokklusiv sygdom.
  • Svær obstruktion i udløbet fra venstre ventrikel.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Palpitationer
Øjne Sløret syn
Mave-tarm-kanalen Dyspepsi, Opkastning
Immunsystemet Ansigtsødem, Hypersensitivitetsreaktioner
Knogler, led, muskler og bindevæv Rygsmerter*, Smerter i ekstremiteter* Myalgi*
Nervesystemet Migræne Hovedpine*
Det reproduktive system og mammae Smerter i brysterne
Luftveje, thorax og mediastinum Epistaxis, Nasal tilstopning
Hud og subkutane væv Hududslæt
Vaskulære sygdomme Hypotension, Synkope Ansigtsrødme
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Pludselig hjertedød** Takykardi*
Øre og labyrint Tinnitus
Øjne Synsforstyrrelser, Øjensmerter
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Gastro-øsofageal refluks, Kvalme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Træthed*
Immunsystemet Urticaria
Knogler, led, muskler og bindevæv Kramper
Nervesystemet Hukommelsesbesvær  (forbigående), Svimmelhed*
Nyrer og urinveje Hæmaturi
Det reproduktive system og mammae Blødning fra penis, Hæmatospermi, Priapisme***, Vedvarende erektion
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø
Vaskulære sygdomme Hypertension*, Perifere ødemer*
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hjerte Angina pectoris*, Arytmier*, Myokardieinfarkt*
Øre og labyrint Høretab
Øjne Non-arteritis anterior iskæmisk opticusneuropati – NAION, Retinal blodprop, Retinal blødning, Retinopati Konjunktival hyperæmi, Øjenlågsødem
Immunsystemet Angioødem, Stevens-Johnsons syndrom
Hud og subkutane væv Eksfoliativ dermatitis Øget svedtendens
Vaskulære sygdomme Apopleksi, Transitorisk cerebral iskæmi
Ikke kendt hyppighed
Øjne Central serøs chorioretinopati****

* Kun set ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi 

** Set hos patienter med eksisterende kardiovaskulære risikofaktorer.  

*** Hvis erektionen varer længere end 4 timer, skal patienten søge læge, da ubehandlet priapisme kan resultere i beskadigelse af penisvæv og permanent impotens. 

**** De fleste tilfælde forsvinder spontant efter seponering. 

Kliniske aspekter

  • Bivirkninger er generelt milde til moderate, og relateret til vasodilatation i form af hovedpine, rødme i ansigtet og epistaxis.
  • Ved ED kan der opstå dyspepsi og opkast, der kan betinge en overgang til et andet PDE-5I præparat (f.eks. sildenafil).
  • Meget sjældent kan ses synsforstyrrelser ved non-arteritis anterior iskæmisk opticusneuropati (NAION) forårsaget af vaskulær okklusion i retina.
  • Behandlingseffekten for LUTS er på linje med alfa-blokker behandling.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Tadalafil "Sandoz"
  • Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret.
  • Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle patienter medføre symptomatisk hypotension og synkope. Samtidig behandling med α-blokkere frarådes derfor.
  • Itraconazol hæmmer metaboliseringen af tadalafil. Interaktioner må også forventes for andre lægemidler, som omsættes af CYP3A4, fx erythromycin og HIV-proteasehæmmere, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Rifampicin øger metabolismen af tadalafil med forventet nedsat virkning af tadalafil.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se også: Klassifikation - graviditet 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (4 døgns karantæne).

Udmeldes af bloddonorkorps ved pulmonal arteriel hypertension. 


Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Tadalafil "Sandoz".Patienten kan opleve hypotension samt rejsningsbesvær.

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Tadalafil "Sandoz". 

Patienten kan opleve hypotension samt rejsningsbesvær. 

Farmakodynamik

Erektil dysfunktion 

  • Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i corpus cavernosum via hæmning af PDE-5-enzymet. Herved genoprettes det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage.

Pulmonal arteriel hypertension 

  • Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det systemiske kredsløb.

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration efter ca. 2 timer.
  • Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til inaktive metabolitter.
  • Fordelingsvolumen 1,1 l/kg.
  • Plasmahalveringstid ca. 16 timer.

Firma

Tilskud

Enkelttilskud til behandling af erektil dysfunktion vil normalt kunne imødekommes, når følgende betingelser er opfyldt og fremgår af ansøgningen:  

  • Det drejer sig om en patient, hvis grundsygdom har forårsaget svær erektil dysfunktion. For diabetespatienter skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har, og hvilke antihypertensiva patienten er i behandling med,
  • Der er vist effekt af behandlingen med lægemidlet,
  • Patienten ikke kan anvende det væsentlig billigere sildenafil, samt årsagen til dette.

 

Herudover forudsættes det, at der er optaget almindelig somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicintilskud.

Endvidere bevilliges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) filmovertrukne tabletter 5 mg (kan dosisdisp.)
Tadalafil "Sandoz"
074564
28 stk. (blister)
54,90 1,96 3,92
(B) filmovertrukne tabletter 20 mg (kan dosisdisp.)
Tadalafil "Sandoz"
096166
12 stk. (unit-dose)
46,55 3,88 1,94

Substitution

filmovertrukne tabletter 5 mg
Cialis Eli Lilly, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 5 mg
Tadalafil "Accord" Accord, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 5 mg
Tadalafil "Krka" KRKA, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 5 mg
Tadalafil "Mylan" Viatris, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 5 mg
Tadalafil "Orion" Orion Pharma, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 5 mg
Tadalafil "Stada Nordic" STADA Nordic, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 5 mg
Tadalafil "Teva" TEVA, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 5 mg
 
filmovertrukne tabletter 20 mg
Cialis Eli Lilly, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 20 mg
Tadalafil "Accord" Accord, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 20 mg
Tadalafil "Krka" KRKA, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 20 mg
Tadalafil "Mylan" Viatris, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 20 mg
Tadalafil "Stada Nordic" STADA Nordic, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 20 mg
Tadalafil "Teva" TEVA, Tadalafil, filmovertrukne tabletter 20 mg
 

Foto og identifikation

Foto

Filmovertrukne tabletter  5 mg

Præg:
5
Kærv: Ingen kærv
Farve: Mørkegul
Mål i mm: 4,2 x 8,2
filmovertrukne tabletter 5 mg
 
 
 

Filmovertrukne tabletter  20 mg

Præg:
20
Kærv: Krydskærv
Farve: Mørkegul
Mål i mm: 9 x 15
filmovertrukne tabletter 20 mg
 
 
 

Referencer

 
 

Revisionsdato

06.10.2025 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...