Du har søgt på: Osteoporosebehandling
- der blev fundet 12 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Antistofbehandling (osteoporose) (...Osteoporosebehandling Denosumab Denosumab anvendes med henblik på at mindske risikoen for osteoporotiske frakturer hos postmenopausale kvinder og mænd. I forhold til placebo er BMD på gruppeniveau øget allerede en måned efter første dosis, og risikoen for fraktur mindskes signifikant i løbet af det første år af behandlingen (1565) (1567) . Hos postmenopausale kvinder er 3 års behandling med denosumab i forhold til placebo vist at øge BMD og mindske risikoen for hoftenære frakturer og kompressionsfrakturer i columna med 60-68 % og risikoen for alle ikke-vertebrale frakturer med 20 % (1567) . Hos mænd med en histologisk verificeret ikke-metastaserende prostatacancer og hypogonadisme som følge af kirurgisk eller medicinsk (antiandrogenbehandling) kastration er 3 års behandling med denosumab vist at øge BMD og mindske risikoen for risiko for kompressionsfrakturer i columna med 62 % i forhold til placebo (1570) . Hos mænd med lavt BMD er der ligeledes vist en øgning af BMD ved behandling med denosumab, med der foreligger ikke frakturdata (2714) . Der foreligger ikke studier, som med tilstrækkelig statistisk styrke har undersøgt, om denosumab mindsker risikoen for fraktur i højere grad end andre midler mod osteoporose, og der er kun dokumentation for en gunstig effekt på BMD ved steroidinduceret osteoporose. Hos de fleste patienter er denosumab et ligeværdigt behandlingsalternativ til alendronat, risedronat og zoledronsyre. Grundet en billigere pris foretrækkes alendronat eller risedronat dog som førstevalg. Ved ønske om på et tidspunkt at kunne ophøre med behandlingen (se evt. Forsigtighedsregler )), vil denosumab ikke være førstevalg, da der ofte ses et betydeligt fald i BMD og øget risiko for fraktur i perioden efter ophør med denosumab. Ved nedsat nyrefunktion kan s.c.-behandling med denosumab overvejes, da det ikke elimineres renalt. Imidlertid er det en erfaring at denosumabbehandling af patienter med nedsat nyrefunktion jævnligt forårsager symptomgivende hypocalcæmi (specialistbehandling), hvorfor kontrol af plasma calcium både før og efter indgift af denosumab er påkrævet. Behandlingen kan nødvendiggøre ekstra tilskud af calcium og evt. aktivt D-vitamin (alfacalcidol). Romosozumab Romosozumab er indiceret til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur. Jf. Medicinrådets anbefalinger kan behandlingen giver som sygehusudleveret medicin (uden omkostninger for patienten) til postmenopausale kvinder med T-score under -2,5 og lavenergibrud på hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle (> 20 % sammenfald) inden for de seneste 3 år. Behandlingen er ikke godkendt til præ-menopausale kvinder eller til mænd. Den frakturforebyggende effekt er dokumenteret i to randomiserede kontrollerede fase III studier: 1. I et randomiseret studium, som inkluderede 7.180 postmenopausale kvinder med osteoporose, reducerede 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned antallet af nytilkomne morfometriske vertebrale frakturer fra 1,8 % i placebogruppen til 0,5 % i gruppen, der blev behandlet med romosozumab (relativ risikoreduktion på 73 %; 95 % konfidensinterval [KI]: 53 % til 84 %). Tillige var der en signifikant 36 % reduktion i forekomsten af kliniske frakturer, defineret som enten en symptomgivende vertebral fraktur eller en non-vertebral fraktur (4974) . 2. Behandling med romosozumab er sammenlignet med alendronatbehandling i et studium, som inkluderede 4.093 postmenopausale kvinder med osteoporose. Deltagerne blev randomiseret til 12 måneders behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned efterfulgt af tabletbehandling med alendronat 70 mg ugentligt i yderligere et år eller tabl. alendronat 70 mg ugentligt i alle 24 måneder. Sammenlignet med alendronat monoterapi, førte romosozumab efterfulgt af alendronat til en større øgning af BMD i lænderyg og hofte, ligesom risikoen for nye vertebrale frakturer, kliniske frakturer og for non-vertebrale frakturer blev reduceret signifikant med henholdsvis 48 %, 27 % og 19 % (4975) . Tillige er effekten af romosozumab sammenlignet med det knogleanabole lægemiddel teriparatid. I studiet indgik 436 postmenopausale kvinder, som forinden havde modtaget mindst 3 års oral behandling med et bisfosfonater. Deltagerne blev randomiseret til 1 års behandling med enten inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned eller daglig s.c. inj. teriparatid 20 mikrogram. I forhold til teriparatid førte behandling med romosozumab til en signifikant øgning af BMD i hoften (total hip) på 3,2 % (95 % KI, 2,7 % til 3,8 %). Denne forskel var resultatet af at teriparatid mindskede BMD med 0,6 % (95 % KI: -1,0 % til −0,2 %), mens romosozumab øgede BMD med 2,6 % (95 % KI 2,2 % til 3,0 %). Tillige var der en signifikant bedre effekt af romosozumab på BMD i lænderyggen (+9,8 %; 95 % KI, 9,0 % til 10,5 %) sammenlignet med teriparatid (+5,4 %; 95 % KI, 4,7 % til 6,1 %) (4976) . Studiet var ikke designet til at adressere effekt på frakturrisiko. Overordnet set er der en veldokumenteret frakturforebyggende effekt af 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned hos postmenopausale kvinder med svær osteoporose. De kliniske studier har dokumenteret en større frakturreduktion end ved behandling med alendronat. Målt på BMD-niveau tyder effekten på at være bedre end ved behandling med teriparatid. Der er ikke dokumentation for en specifik reduktion i risikoen for hoftenære frakturer eller for effekten hos mænd eller ved steroidinduceret osteoporose. Malign sygdom Denosumab er vist at kunne forebygge knoglerelaterede hændelser, som fx patologisk fraktur, rygmarvskompression eller behov for strålebehandling eller operation hos voksne med knoglemetastaser fra solide tumorer. Randomiserede dobbelt-blindede forsøg, hvor denosumab og zoledronsyre er sammenlignet head-to-head, har vist, at denosumab i højere grad end zoledronsyre mindsker risikoen for skeletrelaterede komplikationer ved knoglemetastaser som følge af prostata- eller brystcancer (1642) (1772) . Tillige er denosumab vist at være non-inferiort til behandling med zoledronsyre, hvad angår risiko for skeletrelaterede komplikationer ved andre cancertyper (1773) . I anførte studier er denosumab administreret i betydeligt højere doser (120 mg/4 uge) end den dosis, som anvendes ved osteoporosebehandling...)
Teriparatid (osteoporose) (...t eller denosumab efter sædvanlige retningslinjer (2712) . Ved skift fra anden osteoporosebehandling pga. behandlingssvigt kan behandling med teriparatid iværksættes umiddelbart. ...)
Bisfosfonater (osteoporose) (...Bisfosfonater anvendes til farmakologisk osteoporosebehandling, til behandling af hypercalcæmi og visse sjældne knoglemetaboliske sygdomme sa...)
Bisfosfonater (hypercalcæmi) (Bisfosfonater er syntetiske pyrofosfatanaloger, hvor den labile P-O-P-binding er erstattet af en stabil P-C-P-binding. For bisfosfonater til osteoporosebehandling - se .)
Østrogenreceptor-modulerende stoffer (SERM) (osteoporose) (...enopausen og er disponeret for brystkræft, eller som har bivirkninger af anden osteoporosebehandling. Da der ikke er påvist effekt på perifere frakturer, og behandlingen er ledsag...)
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...tatus (P-25OHD > 50 nmol/l) forud for behandlingen. P-25OHD måles ved start af osteoporosebehandling: P-25OHD: > 25 nmol/l: Ikke behov for efterfølgende kontrol. P-25OHD < 25 nmol...)
Søgeresultater, Om medicin:
Skrøbelige og ældre (...et levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optim...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Non-farmakologisk frakturprofylakse (...osteoporosebehandling. Denne suppleres med farmakologisk frakturprofylakse , hvis indikationen herfor er opfyldt. Osteopeni Non-farmakologisk frakturprofylakse anbefales til alle patienter med osteopeni (T-score mellem -1 og -2,5). Ved osteopeni anbefales farmakologisk osteoporosebehandling...)
Steroidinduceret osteoporose (...osteoporosebehandling ved indledning af steroidbehandlingen, bør ved fortsat glukokortikoidbehandling re-scannes efter (6-)12 måneder. Ved osteoporosebehandling anbefales kontrol af BMD efter det første år og dernæst med 2 års mellemrum. Behandling anbefales opretholdt i minimum 6-12 måneder efter ophør af glukokortikoidbehandling. Mange patienter, som behandles med glukokortikoid, har imidlertid også andre risikofaktorer for fraktur, hvorfor der ofte vil være indikation for fortsat osteoporosebehandling...)
Farmakologisk frakturprofylakse (...Farmakologisk osteoporosebehandling forbeholdes patienter i særlig risiko for osteoporotiske knoglebrud, herunder ...)
Sekundær osteoporose (...osteoporosebehandling kan undlades. Behandling af fx tyrotoksikose eller hyperparatyroidisme vil således ofte øge BMD. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at afvente en evt. effekt på BMD som følge af, at grundsygdommen bliver behandlet (watchful waiting). Hvis en DXA-scanning foretaget 1-2 år senere fortsat viser osteoporose (T-score ≤ -2,5), anbefales farmakologisk osteoporosebehandling. Hos patienter med flere Risikofaktorer for fraktur og T-score ≤ -2,5 kan det overvejes at iværksætte umiddelbar farmakologisk behandling. Ved en række tilstande med sekundær osteoporose må det overvejes at henvise patienten til specialist, da særlige forhold kan gøre sig gældende, herunder: svær D-vitaminmangel Hos disse patienter kan der forekomme osteoporose i kombination med osteomalaci (osteoporomalaci), som primært anbefales behandlet med tilskud af calcium og D-vitamin . Efterfølgende bør tages stilling til, hvorvidt yderligere behandling er indiceret (gentagen DXA-scanning med samtidig vurdering af andre risikofaktorer for fraktur ). malabsorption Patienter med gastro-intestinale sygdomme samt pancreas- og leversygdomme kan lide af sekundær hyperparatyroidisme og osteoporose. Disse patienter bør behandles med calcium- og D-vitamintilskud som ved osteoporomalaci. Ved malabsorption, som ikke lader sig korrigere gennem medicinsk behandling, anbefales kontrol af D-vitaminstatus 1-2 gange årligt.Farmakologisk osteoporosebehandling er kontraindiceret ved ubehandlet osteomalaci. Effekten af oral behandling med bisfosfonater kan være kompromitteret ved tilstande med malabsorption. Ofte vil parenteral administration af enten denosumab eller et bisfosfonat være hensigtsmæssigt hos disse patienter, idet en evt. D-vitamindeficiens skal korrigeres forinden. præmenopausal østrogenmangel Yngre kvinder med primær og sekundær amenoré og østrogenmangel har 20-25 % lavere BMD sammenlignet med raske aldersmatchede kvinder. Kvinder med amenoré kan derfor efter grundig udredning tilbydes østrogenbehandling , hvis den primære årsag ikke kan behandles. Behandlingen mht. osteoporosen bør principielt seponeres ved forventet menopausetidspunkt. Hos kvinder med anorexia nervosa er vægtøgning af afgørende betydning, mens effekten af østrogensubstitution er mere tvivlsom (4460) . androgenmangel Omkring 30 % af mænd med osteoporotiske frakturer har androgenmangel. Som hovedregel bør denne tilstand korrigeres medicinsk. Herudover er der ofte indikation for anden osteoporosebehandling...)
Diagnostik (osteoporose) (...olumbalis med henblik på, om der er indikation for at iværksætte farmakologisk osteoporosebehandling. Nydiagnosticerede patienter udredes med supplerende undersøgelser for at udel...)
