Du har søgt på: Transportsyge
- der blev fundet 17 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Phenergan® (...Transportsyge Voksne og børn > 15 år. 25 mg. ca. 1 time før afrejse. Ved behov kan der tages yde...)
Postafen® (...Transportsyge Voksne og unge > 12 år. 25-50 mg. Dosis tages 1-2 timer før afrejse. Allergiske sy...)
Prometazin "Actavis" (...Transportsyge Voksne og børn > 15 år. 25 mg. ca. 1 time før afrejse. Ved behov kan der tages yde...)
Prometazin "Orifarm" (...Transportsyge Voksne og børn > 15 år. 25 mg. ca. 1 time før afrejse. Ved behov kan der tages yde...)
Gotur (...de) antihistaminer, antikolinergisk og sederende virkning. Cyclizin har effekt ved transportsyge, vestibulært udløst kvalme og svimmelhed. Virkningsmekanismen er ikke fuldt belyst...)
Marzine® (...de) antihistaminer, antikolinergisk og sederende virkning. Cyclizin har effekt ved transportsyge, vestibulært udløst kvalme og svimmelhed. Virkningsmekanismen er ikke fuldt belyst...)
Scopoderm® (Middel mod transportsyge. Antikolinergikum, depotpræparat til transdermal anvendelse.)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Midler mod transportsyge
Midler mod kvalme og opkastning (...transportsyge ) Antihistaminer (H1) cyclizin doxylamin meclozin promethazin Dopamin-receptorantagonister Antipsykotika butyrophenoner (droperidol, haloperidol) dibenzodiazepinderivater (olanzapin) Motilitetsstimulerende midler metoclopramid domperidon Serotonin-receptorantagonister (5-HT3-receptorantagonister) granisetron ondansetron palonosetron Neurokinin-receptorantagonister aprepitant netupitant Benzodiazepiner lorazepam Glukokortikoider Cannabinoider Antikolinergika: Ved transportsyge med opkastning kan plaster ( hyoscin ) være at foretrække frem for tabletbehandling. Antihistaminer: De sederende antihistaminer har størst effekt ved transportsyge (dvs. vestibulært induceret kvalme og opkastning). Antihistaminer har ingen effekt på kemoterapi-induceret kvalme og opkastning. Kombinationen doxylaminsuccinat og pyridoxin (vitamin B 6 ) er registreret til graviditetsbetinget kvalme og opkastning. Dopamin-receptorantagonister: Den centrale kvalmestillende effekt er næppe væsentlig forskellig mellem stofferne, men variationer i bivirkningsmønstret kan bruges terapeutisk. Serotonin-receptorantagonister: Anvendes til postoperativ samt kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning. Der synes ikke at være forskel i effekt eller bivirkninger af de enkelte præparater, men ondansetron og granisetron er bedst undersøgt. Til kemoterapi-induceret kvalme og opkastning er serotonin-receptorantagonisterne effektive til behandling af den akut udløste kvalme og opkastning (dvs. opstået < 24 timer efter behandlingsstart), mens der ikke er dokumenteret effekt ved den sene kvalme og opkastning. En undtagelse er palonosetron , som har vist effekt op til 5 døgn efter kemoterapi. Der er ikke evidens for effekten af serotonin-receptorantagonister ved kvalme og opkastning hos patienter med kræft, der ikke er i kemo- eller stråleterapi, og bør ikke være førstevalg. Ved opioidinduceret kvalme og opkastning eller transportsyge...)
Antihistaminer til systemisk brug (...transportsyge , men som også kan give mundtørhed og vandladningsbesvær. Da der er en betydelig inter-individuel variation med hensyn til præparaternes effekter, er det vanskeligt entydigt at rubricere de enkelte præparater som deciderede rene antihistaminika, som midler mod transportsyge, mod søvnløshed, mod morbus Menière og anden svimmelhed m.m. Når en vis differentiering er forsøgt for at lette præparatvalget, se tabel 2, må denne tages med tilsvarende forbehold. Tabel 2. Sederende antihistaminers effekt Kløe, hvor sedation er ønskelig, fx: Atopisk dermatitis, senil pruritus Antiemetisk effekt Effekt på transportsyge...)
Systemiske antihistaminer (sygdomme i næse og bihuler) (...m virker bedre på nysen og sekretion. Visse antihistaminer, som primært bruges ved transportsyge, har en særlig udtalt antikolinerg effekt og formodes at hæmme den øgede sekretion...)
Antipsykotika (kvalme og opkastning) (...Kvalme, opkastning. Midlerne har kun ringe indflydelse på transportsyge . Haloperidol har været anvendt ved kvalme som følge af kemoterapi, men frembyder ...)
Antihistaminer (kvalme og opkastning) (...Virker fortrinsvis mod transportsyge , men også mod kvalme og opkastninger af anden årsag, specielt i forbindelse med f...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Transportsyge
Kvalme og opkastning (...transportsyges vedkommende, hyoscin. Se endvidere Midler mod transportsyge . Migræneudløst Migræneudløst kvalme og opkastning behandles bedst med domperidon eller metoclopramid , som også er værdifulde til at opnå en bedre effekt af orale analgetika, fordi ventrikeltømningen accelereres. Gastro-intestinal udløsende årsag Ved kvalme og opkastning som led i gastro-intestinale sygdomme kan metoclopramid og domperidon anvendes, dog ikke ved manifest mekanisk ileus, hvor stoffer med prokinetisk effekt kan medføre smerter. Medikamentelt udløst En del lægemidler udløser kvalme og opkastning efter kort tids brug, fx cytostatika, opioider, ergotamin, bromocriptin, theophyllin, salicylater og NSAID. Andre lægemidler, herunder digoxin, antibiotika og hormonale kontraceptiva, forårsager typisk først kvalme efter længere tids brug. Opioider udløser ofte kvalme og opkastning, og symptomerne er mest udtalte ved behandlingsstart, ved dosisøgning eller skift til andet opioid (opioidrotation). Metoclopramid eller domperidon anbefales til opioidudløst kvalme. Såfremt kvalme og opkastning er vedvarende, seponeres eller erstattes det udløsende præparat, hvis muligt. Kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning Der findes evidensbaserede guidelines for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning som følge af strålebehandling og kemoterapi. Se evt. MASCC/ESMO Antiemetic Guidelines . Forløbet af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning kan opdeles i en akut fase (0-24 timer efter kemoterapi) og en sen fase (25-120 timer efter kemoterapi). Valg af antiemetika afhænger dels af fase, dels af det emetogene potentiale (tilbøjeligheden til at udløse opkastning) af det givne kemoterapeutikum (6418) . Alt efter det emetogene potentiale bør antiemetika gives forud for kemoterapi og herefter fortsætte i en periode. Dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister, glukokortikoider og neurokinin-receptorantagonister har effekt i den akutte fase, og i senfasen har de to sidstnævnte samt serotonin-receptorantagonisten palonosetron også effekt. Oftest gives kombinationsbehandling. Administrationsformen, (p.o. eller i.v.), har ikke indflydelse på behandlingens effektivitet. Undertiden kan der opstå kvalme og/eller opkastning på trods af optimal forebyggelse med antiemetika. Gennembrudskvalme/opkastning kan forsøges lindret med dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister eller glukokortikoider, og såfremt disse godkendte lægemidler ikke har effekt, da er der jævnfør forsøgsordningen mulighed for at forøge at lindre med medicinsk cannabis. Forventningskvalme, som kan opstå hos patienter, der tidligere er behandlet med kemoterapi, kan behandles kortvarigt med benzodiazepiner. Stråleterapi-induceret kvalme og opkastning kan alt efter det emetogene potentiale af strålebehandlingen behandles med dopamin- eller serotonin-receptorantagonist alene eller i kombination med glukokortikoid (6417) . Postoperativ kvalme og opkastning Der er evidens for effekten af glukokortikoid og serotonin-receptorantagonister som forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning. Kombinationsbehandling er mere virksomt end monoterapi (2154) . Der er udarbejdet et valideret risikoindeks for postoperativ kvalme og opkastning. Efter inhalationsanæstesi giver en anamnese med transportsyge...)
Svimmelhed (...transportsyge perilymfatisk fistel. Ved BPPV oplever patienten voldsom, men kortvarig (under et minut) svimmelhed, når han/hun ændrer hovedposition, fx vender sig i sengen, bukker sig ned, kigger op eller foretager andre veldefinerede bevægelser. Tilstanden kan bestå i lang tid og fremprovokeres af specifikke bevægelser. Patienten har normal hørelse, og der er ingen spontan nystagmus og normal neurologisk undersøgelse. Nystagmus fremkaldes kun, når patienten lægger sig ned til den side, der fremkalder svimmelhedsanfaldet. Nystagmus kan have en torsional komponent, hvor øjeæblet roterer og retningen er typisk mod den syge side. Ved vestibularis neurit oplever patienterne pludselig svimmelhed af voldsom og ret konstant karakter med opkastning og horisontal nystagmus med den hurtige fase væk fra den syge side. Der er ingen neurologiske symptomer eller udfald og sædvanligvis intet høretab. Den akutte fase varer få dage med komplet eller partial remission af symptomerne efter uger til måneder. Vestibulopati svarende til en eller flere buegange og otolithorganer kan ses som en permanent følge af en tidligere vestibularis neurit. Morbus Menière har en ukendt ætiologi, og klinikken er karakteriseret ved: Unilateral, perceptivt fluktuerende høretab. Timers varende vertigo. Konstant eller intermitterende tinnitus. Fyldningsfornemmelse i øret. Ikke alle symptomer behøver være til stede. Ved transportsyge...)
