Rektale lægemidler

Rektal administration af lægemidler kan anvendes til diagnostisk formål, for at opnå lokal virkning i endetarmen eller med henblik på systemisk absorption, sidstnævnte kan dog udvise stor intra- og interindividuel variation. Lægemidlerne kan være flydende (fx klysma, rektalvæske), halvfaste (fx rektalsalve) eller faste (fx rektalkapsel, rektaltampon og suppositorier; eller pulver og tablet til rektalvæske som rekonstitueres lige før brug). Rektale lægemidler indføres i endetarmen. 

Medicinbrugeren skal nøje informeres om administrationsvejen, så man undgår at brugeren indtager en rektalkapsel i troen om, at det er en oral kapsel. 

Suppositorier (bliver i dagligdags tale benævnt stikpiller) bør indføres med den stumpe ende forrest, da det er nemmere og muligvis fører til færre tilfælde af umiddelbar udstødning af suppositorierne. I visse tilfælde kan man indføre suppositoriet med den spidse ende først, blot man sikrer sig, at det ikke kommer for højt op og ikke smutter ud igen. 

Størstedelen af et rektalt administreret lægemiddelstof absorberes og passerer leveren via det enterohepatiske kredsløb, men en mindre del passerer uden om leveren via anastomoser mellem hæmoroidalvenerne og føres direkte over i det systemiske kredsløb.