Læs mere
Rektale lægemidler
Rektale lægemidler indføres i endetarmen til diagnostisk formål, for at opnå lokal virkning i endetarmen eller med henblik på systemisk absorption, sidstnævnte kan dog udvise stor intra- og interindividuel variation. Lægemidlerne kan være flydende (fx klysma, rektalvæske), halvfaste (fx rektalsalve, rektalskum) eller faste (fx rektalkapsel, rektaltampon og suppositorier; eller pulver og tablet til rektalvæske som konstitueres lige før brug).
For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om administrationsvejen, så man undgår, at medicinbrugeren fejlagtigt indtager en rektalkapsel i troen om, at det fx er en oral kapsel. Medicinbrugeren skal informeres om, at suppositorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring.
Suppositorier (benævnes oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som oftest har en torpedoform med en afrundet/tilnærmelsesvis tilspidset apex og en flad stump ende. Den fysiske størrelse af et suppositorie er oftest tilpasset målgruppen, fx kan suppositorier til børn være halvt så store som til voksne.
Suppositorier må ikke deles medmindre sundhedsprofessionelle ordinerer at dosis skal halveres. Hvis dosis skal halveres, så skal suppositoriet deles på langs - aldrig på tværs - da suppositorier kan være fremstillet ved støbning af en suspensionsformulering, hvorved dosis kan være uens fordelt i top og bund, hvilket oftest ikke kan ses visuelt.
Suppositorier skal indføres som beskrevet i præparatets indlægsseddel. Mange producenter - dog ikke alle - beskriver at suppositoriet skal indføres i endetarmen med den flade stumpe ende forrest ind. I over de seneste 30 år har netop denne anbefaling bygget på et enkelt studie med lav metodologisk kvalitet og teoretiske antagelser om rektums muskulatur og fysiologi (6667). Studiet er efterfølgende blevet væsentligt kritiseret (6668). Hvis det ikke fremgår af præparatets indlægsseddel om apex eller stump ende skal indføres først er man frit stillet til intuitivt at vælge, blot man sikrer sig, at suppositoriet er placeret forbi ringmuskulaturen uden at det kommer for højt op eller smutter ud igen.
For at lette indføringen kan suppositoriet fugtes med lidt vand eller eksplorationsgel umiddelbart før indføring. Følg anvisninger i indlægssedlen.
Et suppositorie består oftest enten af en lipofil basis, som frigiver lægemiddelstoffet ved smeltning eller en hydrofil basis som frigiver lægemiddelstoffet ved opløsning.
Den del af et rektalt administreret lægemiddelstof som absorberes, kan passere leveren via det enterohepatiske kredsløb, og/eller passere uden om leveren via anastomoser mellem hæmoroidalvenerne og bliver derved ført direkte over i det systemiske kredsløb udenom leverens første passage metabolisme.
Referencer
6668. Bradshaw A, Price L. Rectal suppository insertion: the reliability of the evidence as a basis for nursing practice. J Clin Nurs. 2007; 16(1):98-103, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17181671/ (Lokaliseret 24. september 2025)
6667. bd-el-Maeboud KH, el-Naggar T, el-Hawi EM et al. Rectal suppository: commonsense and mode of insertion. Lancet. 1991; 338(8770):798-800, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1681170/ (Lokaliseret 24. september 2025)