Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug)

Farmakodynamik

Se » Virkemåde (antibiotika til systemisk brug).
Virkningsspektrum
Ciprofloxacin og ofloxacin har et spektrum, som er næsten identisk, dog således, at de fleste bakterier in vitro er mere følsomme over for ciprofloxacin. Ved resistensbestemmelse anvender de fleste laboratorier ciprofloxacin, da der er krydsresistens mellem alle fluorquinoloner.
Følgende bakterier er følsomme for ciprofloxacin og ofloxacin: Enterobacteriaceae, Haemophilus sp., Bordetella sp., Neisseria sp., Legionella sp., Branhamella sp. og Aeromonas sp.
Følgende bakterier er sædvanligvis følsomme, men MIC ligger noget tættere på grænseværdien, enkelte stammer kan være resistente, og der kan være forskelle mellem fluorquinolonerne: Specielt ciprofloxacin er aktivt over for Pseudomonas sp., Acinetobacter calcoaceticus og de fleste Mycobacteriaceae. For Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis, Streptococcus pneumoniae og andre streptokokker gælder, at MIC ligger meget tæt på den opnåelige koncentration, og derfor er der risiko for behandlingssvigt. Chlamydia trachomatis er følsom over for fluorquinoloner, men behandlingssvigt er beskrevet for ciprofloxacin.
Moxifloxacin adskiller sig fra de øvrige fluorquinoloner ved at have højere aktivitet over for såvel grampositive som anaerobe bakterier. Det er det eneste markedsførte quinolon, som er effektivt over for pneumokokker (incl. penicillinresistente stammer) og streptokokker. Selvom aktiviteten over for Enterobacteriaceae er relativt mindre, så er de fleste - med undtagelse af Pseudomonas species - følsomme. Mycoplasma pneumoniae er følsom for moxifloxacin, men ikke for ciprofloxacin eller ofloxacin. Mycobacterium tuberculosis er følsom for ofloxacin og moxifloxacin.
Resistensforhold. 

Der er i de senere år set en markant stigning i quinolon-resistens hos E. coli og Klebsiella sp., hvilket hænger sammen med et støt stigende forbrug af disse antibiotika. 10-30% er resistente. Ca. 70% af ESBL-producerende E. coli og Klebsiella sp. er også quinolonresistente. Se » Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug). 

Farmakokinetik

Anvendelsesområde

Fluorquinoloner skal forbeholdes alvorlige infektioner, forårsaget af fluorquinolonfølsomme mikroorganismer, som er resistente over for mindre bredspektrede midler. Deres lipofile egenskaber gør dem særligt velegnede til behandling af inficerede cyster o.l. Ciprofloxacin eller ofloxacin var tidligere standardbehandling til Salmonella infektioner, men pga resistensudvikling tilrådes altid forudgående dyrkning og resistensbestemmelse. Raske bærere af Salmonella og Neisseria meningitidis kan saneres med disse stoffer. Er også indiceret ved alvorlige infektioner forårsaget af Enterobacteriaceae, der ikke kan behandles med et penicillin eller cefalosporin. Bemærk dog som ovenfor omtalt, at resistensniveauet over for fluoquinolonerne er stigende (op til 30% hos K. pneumoniae i Danmark). Til behandling af infektioner forårsaget af Pseudomonas aeruginosa er ciprofloxacin det bedst egnede fluorquinolon. Ved alvorlige infektioner med Pseudomonas aeruginosa anbefales kombination med et aminoglykosid og/eller et β-lactamantibiotikum som første valg.
Ciprofloxacin og ofloxacin må ikke anvendes alene som førstevalgspræparat ved luftvejsinfektioner pga. den ringe effekt over for pneumokokker og hæmolytiske streptokokker. Ved svær livstruende pneumoni med ukendt ætiologi kan en kombination af penicillin og ciprofloxacin anvendes som initialbehandling.
Moxifloxacin anvendes primært til behandling af samfundserhvervet pneumoni og andre nedre luftvejsinfektioner. Pga. risiko for alvorlig levertoksicitet anbefaler European Medicines Agency (EMA), at brugen af oral moxifloxacin begrænses mest muligt og kun anvendes, når andre antibiotika ikke kan bruges eller ikke virker. I amerikanske guidelines (IDSA 2007) anbefales til alvorlig pneumoni, at moxifloxacin kombineres med fx bredspekteret β-lactamantibiotika. Moxifloxacin kan være et alternativ til et makrolid eller ciprofloxacin ved behandling af penicillinallergiske patienter eller ved behandling af pneumoni forårsaget af Chlamydophila pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae eller Legionella sp. Kun ca. 20% af dosis udskilles uomdannet gennem nyrerne, og i modsætning til de øvrige fluorquinoloner er moxifloxacin derfor ikke er egnet til behandling af urinvejsinfektioner. 

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. 

Amning

Ofloxacin og ciprofloxacin kan om nødvendigt anvendes.
Moxifloxacin bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. 

Referencer