Gamma-hydroxy-butyrat (GHB) er en GABA-agonist nært beslægtet med GABA-transmitterstoffet og blev oprindeligt udviklet som et anæstesimiddel, men pga. bivirkninger blev det afregistreret i de fleste vestlige lande. 

GHB er let at fremstille ud fra GBL (gamma-butyro-lacton), som kan købes på nettet. GBL bruges bl.a. til rengøring af aluminiumsfælge på biler. GHB omtales derfor nogle gange fejlagtig som fælgrens. GHB forhandles almindeligvist i væskeform i plastflasker med skruelåg, hvor skruelåget brugs som målebæger, en "hætte" anses for en dosis. 

GHB virker ved at binde sig til GABA_B-receptorerne i CNS, og krydsreagerer derfor med alkohol og ikke med benzodiazepiner. Især blandingen af GHB og alkohol kan være problematisk, da GHB’s terapeutiske vindue er snævert. Det betyder, at hvis man efter indtagelse af alkohol supplerer rusen med GHB, er der stor risiko for forgiftning, hvor symptomerne er bevidsthedspåvirkning, udsættende respiration og bradykardi. Ved samtidig indtagelse af centralstimulerende stoffer kan der optræde kramper. 

GHB er en klar, lugtfri, vandig opløsning, der kun smager en smule salt, så det kan let blandes i en drink, uden det kan smages. Stoffer bliver derfor i nogle tilfælde brugt som "date-rape drug" med den potentielt alvorlige konsekvens, at ofret, kan få udsættende respiration. Endeligt forhandles stoffet også i krystallinsk form. 

Der kan ses få tilfælde, hvor alkoholafhængige, for ikke at lugte af alkohol og kunne klare en arbejdsdag uden abstinenser, erstatter alkoholen med GHB. På den måde undgår man, at ens problem opdages, ligesom man heller ikke behøver at kontakte egen læge mhp. abstinensmedicin. Der ses desuden et vist brug blandt socialt udsatte kroniske alkoholikere. Daglig indtagelse af GHB fører hurtigt til betydelig toleransudvikling, så der skal indtages større og større mængder. Derudover har GHB en kort halveringstid, så hvis personen ikke skal fremstå beruset eller abstinent, kræver det, at GHB indtages i små doser med fire til fem timers interval, og helt ned til hver anden time ved alvorlig toleransudvikling. 

Efter længere tids misbrug af GHB indtræder abstinenserne efter få timer og kan være voldsomme. Da benzodiazepiner primært virker på GABA_A-receptorerne, har denne behandling kun ringe effekt og de nødvendige benzodiazepindoser kan derfor blive så store, at respiratorbehandling kan komme på tale.  

Behandling af akut intoksikation og abstinenser er en specialistopgave, men vigtige kliniske oplysninger er, om der anvendes GHB om natten, dvs. om brugeren står op for at indtage og modvirke abstinenser, og hvor hyppigt i vågen tilstand det anvendes. Giftlinien på Bispebjerg Hospital kontaktes for råd og vejledning. 

Ved den akutte forgiftning med GHB ses påvirket respiration, lavt blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og opkastning. Symptomer der kræver intensiv observation. Mentalt er patienten konfus, agiteret og præget af svimmelhed, men der kan også optræde hallucinationer og delirium. Behandlingen er symptomatisk. 

Abstinenser er ofte behandlingsrefraktære for benzodiazepiner, og vil oftest kræve behandling i intensiv regi med meget høje doser for at forhindre udvikling af generaliserede kramper og delir. Der er i øjeblikket tiltagende erfaring med behandling med natriumoxybat i en protokolleret afprøvning, men lægemidlet er ikke godkendt til den anvendelse i Danmark.