N
Centralnervesystemet
Relevante links
De centralstimulerende stoffer (misbrug og afhængighed)
Gruppen af centralstimulerende stoffer er stor og nye kemiske forbindelser dukker løbende op. De stoffer, der især dominerer det illegale danske marked, er amfetamin, ecstasy (også kendt som MDMA) og kokain. Renheden af stofferne er meget svingende og dertil kommer, at de almindeligvis indtages i en blanding med andre stoffer, hvilket øger risikoen for dødelig forgiftning.
Amfetamin
Den bladløse plante Ephedra’s helbredende virkning over for astma har været kendt i mere end tusind år. Det var denne plantes aktive stof efedrin, der blev udgangspunktet for fremstillet af amfetamin i Tyskland omkring år 1900. Fra omkring 1930 havde amfetamin en medicinsk indikation til behandling af astma, lavt blodtryk, narkolepsi og minimal brain dysfunction. Efter at have været på markedet i nogle år, blev det almindelig kendt, at amfetamin også gav en oplevelse af øget energi, kunne holde en vågen og virkede sultstillende.
I dag bliver amfetamin ofte indtaget sammen med alkohol, fordi man på den måde kan ophæve alkoholens sløvende og søvndyssende virkning. Det betyder, at hvor man normalt ville være faldet i søvn og stoppet med indtagelsen af alkohol, kan man i stedet fortsætte indtaget. Risikoen er, at alkoholpromillen bliver så høj, at man går over i en alkoholforgiftning, når effekten af amfetamin hører op efter 3 til 6 timer.
Intranasal anvendelse ("Snifning"), er den mest almindelige måde at indtage amfetamin på. Der ses dog også "bomber", hvor amfetamin er pakket ind i bagepapir formet som små papirskugler. Amfetamin bliver ødelagt af mavesyre. Da bagepapir kan tåle mavesyre, men bliver opløst i det basiske miljø i duodenum, undgår man dermed, at amfetaminet nedbrydes.
En særlig form for amfetamin er met-amfetamin, hvor en metyl (CH3) gruppe gør stoffet mere lipofilt og dermed mere potent. Met-amfetamin findes ofte i ecstasy-tabletter, da brugeren typisk ikke kan differentiere virkningen af disse to stoffer.
Ecstasy
Ecstasy er i sin kemiske konstruktion nært beslægtet med dopamin. Den kemiske betegnelse er MDMA (Methylene - Deoxy - Meth - Amfetamin). Stoffet er, som navnet angiver, bygget over et met-amfetamin molekyle.
I ungdomskulturen har ecstasy i mange år været mest udbredt i teknomiljøet, hvor stoffet blev solgt som farvestrålende piller med et utal af navne og symboler (fx en grøn folkevogn, lyserøde hjerter). I de senere år er MDMA også dukket op som krystaller, og i den form begyndt at optræde uden for teknomiljøet. I krystallinsk form kaldes Ecstasy sædvanligvis for Emma.
Virkningen der opnås på ecstasy er, at man føler sig kærlig, glad, vågen, fuld af energi og frem for alt forsvinder genertheden. Typisk fester man i byen hele natten og går først hjem til "after party", hvor der ofte indtages flere rusmidler. Sådan tilbringer man fredag og lørdag, for så søndag aftenen at tage et beroligende rusmiddel, fx cannabis, benzodiazepiner, GHB eller lattergas, til at falde i søvn på. Efterfølgende kan man være præget af en depressiv tilstand med mangel på energi, tristhed og uoverkommelighedsfølelse.
Kokain
Kokain - i sin rene form som et hvidt krystallinsk pulver - har været kendt siden det nittende århundrede. Det udvindes ved en kompliceret kemisk proces af kokabuskens blade. Busken er naturligt forekommende i Sydamerika, hvor bladenes sultstillende og opkvikkende virkning har været kendt og brugt af de indfødte gennem tusinder af år.
Kulturelt er kokain den traditionelle centralstimulans i sydamerikanske lande som Bolivia, Peru og Colombia, hvor det i henhold til en FN-traktat er tilladt at dyrke kokabuske med det formål at tygge bladene eller bruge bladene til koka-te.
Kokainøjendråber anvendes fx til lokalanalgesi af conjunctiva.
Det illegale forbrug er uden sammenligning det største for de centralstimulerende rusmidler og forbruget har været stigende gennem mange år, hvilket primært skyldes effekten. Generthed forsvinder, man føler sig selvsikker, kan tale med hvem som helst om hvad som helst, føler at alles ens problemer forsvinder som dug for solen og livet er dejligt. Der findes ikke noget illegalt rusmiddel med en større social spredning blandt brugerne end kokain. Fra den veluddannede akademiker i ledende stilling, til den socialt dårligt stillede stofmisbruger omtales stoffet som godt. Derudover har kokain fået det helt forfejlede image, at man ikke er afhængig, fordi kokain ikke bruges dagligt. De centralstimulerende stoffer indtages typisk kun over nogle dage, da kroppen derefter har behov for hvile, men kriterier for afhængighed kan i mange tilfælde opfyldes.
Almindeligvis indtages kokain intranasalt, men intravenøst indtag er også i stigning og følgerne heraf er omfattende, da stoffet skal indtages meget hyppigt for at holde rusen ved lige. Alle de følgevirkninger, der kan komme af intravenøst forbrug ved heroin, er der høj risiko for ved intravenøs brug af kokain, da stoffet ofte skal indtages op til 8-10 gange i døgnet. (se endvidere Heroin)
I rusmiljøer ryges det også som den frie base kaldet Crack, der kan give alvorlige skader i lungevævet pga. forbrændinger som følge af den analgetiske effekt.
Behandlingsvejledning

Abstinensbehandling
Ved ophør med brugen af amfetaminderivater og kokain opstår der ikke akutte abstinenser. Derimod klager patienterne ofte over søvnbesvær, initiativløshed, angst og tristhed. Søvnbesværet kan behandles kortvarigt (1-2 uger) med benzodiazepiner, men risiko for afhængighed forligger. Ved opfyldelse af kriterierne for moderat til svær depression, kan behandling med SSRI forsøges, men dette skal gennemføres med forsigtighed, idet der kan udløses serotonergt syndrom ved samtidig indtagelse af ecstasy.
Der er på nuværende tidspunkt kun få erfaringer med behandling af amfetamin- og kokainafhængighed. Indtil videre er den mest anvendte behandling støttende psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og som noget helt afgørende miljøskift.
For nogle er der samtidigt indtag af alkohol, og udfordringen er her, at personen for en periode skal undvære alkohol i alle sociale sammenhænge, da det er den stigende alkoholpromille, der udløser trangen til kokain.
Kokaindelir
Kokain kan udløse en særlig voldsom delirøs tilstand præget af bevidshedsplumring, angst, motorisk uro og hallucinationer. Forsøges patienten medikamentelt behandlet, fx med benzodiazepiner, er der behov for så store doser, at der er risiko for benzodiazepinforgiftning, når kokainen efter nogle timer (T½ = 30 min.) holder op med at virke. Den vigtigste behandling er derfor at afskærme patienten, så vedkommende i sin motorisk urolige tilstand ikke gør skade på sig selv eller andre, samt sikre tilstrækkelig væske. Specielt er det relativt kontraindiceret at bruge fysisk magt over for patienten, da dette kan medføre pludselig død udløst af en hypovolæmisk choktilstand, og i særlige tilfælde, både selvstændigt og i tilknytning til hyperaktivitet, malign hypertermi, der kræver akut nedkøling.
Forgiftning

For de ovenfor omtalte tre stoffer er forgiftningssymptomerne i mange henseender ens, hvorfor de omtales samlet.
Ved forgiftning med amfetamin, ecstasy eller kokain er det vigtigt at få oplyst hvilket stof, personen mener at have indtaget, selvom det ofte ikke er muligt at få klarhed over det. Ikke fordi der findes en specifik antidot mod nogle af stofferne, men for at kunne forudsige udviklingen i symptomer og dermed tilrettelægge en behandling.
Med brug af urin eller spyttest er det muligt, inden for minutter, at få en ide om hvad personen har indtaget. Men testen kan kun bruges som vejledning, da man altid skal have det falske positive eller negative testresultat for øje. Nedenstående beskriver det toxidrom, centralstimulerende rusmidler kan medføre.
Forgiftning kan medføre øget respiration og puls. Forhøjet blodtryk udløses, fordi stofferne giver en mere eller mindre udtalt karkonstriktion. Da denne reaktion også indtræder i koronarkarrene, hvor der også kan opstå spasmer, ses der ekg-forandringer som ved iskæmi og AMI, ligesom der kan optræde arytmi. Unge med smerter i brystet bør altid udspørges om brugen af centralstimulerende stoffer.
Ved betydelig fysisk aktivitet kan der indtræde dehydrering, feber og overbelastning af muskler med deraf følgende forhøjet kreatininkinase. Tremor, stigende til kramper af generaliseret type. Pseudohallucinatoriske og egentlige hallucinatoriske symptomer. Angst præget af motorisk uro kan også optræde ved forgiftning.
Ecstasy kan udløse en aktivering af det antidiuretiske hormon, hvilket kan føre til lungeødem. Det er især i situationer, hvor personen drikker meget uden samtidig at foretage sig noget fysisk, som fx at danse og dermed svede. Ecstasy kan desuden udløse et serotonergt syndrom.
Behandlingen vil langt overvejende være symptomatisk og ved behov for at konferere en given patient bør Giftlinjen kontaktes.
Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer (2926).
Referencer

2926. retsinformation.dk. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer. VEJ nr 10377 af 28/12/2016. 2016, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186188 (Lokaliseret 10. maj 2023)
