Afhængighed 

Klassisk opdeling i psykisk og fysisk afhængighed ses ikke længere så skarpt opdelt: Afhængighed opstår i samspillet mellem biologiske og psykologiske faktorer, og begge menes at være knyttet til hjernens såkaldte belønningssystem, mere præcist de dopaminerge neuroner i limbiske dele af basalgangliesystemet. Når dopamin, ofte i et komplekst samspil med andre transmittersystemer, som fx serotonin, glutamat og GABA, frigives i dette område, kan det medføre en eufori, psykisk velvære, eller alternativt fravær af smerter eller psykisk ubehag, der opleves som gavnligt for den, der anvender rusmidlet.  

Fælles for de psykoaktive kemiske stoffer, vi kender som rusmidler, er, at de kan aktivere belønningssystemet, når man indtager stoffet regelmæssigt og således medføre oplevelse af trang, og en stærkt ansporende og uimodståelig vaneindtagelse (kompulsiv adfærd). For nogle personer er trangen til rusmidlet så udtalt, at de, på trods af gentagne forsøg, ikke er i stand til at kontrollere eller ophøre med rusmiddelforbruget og der udvikles et afhængighedssyndrom, som medfører dagligt eller hyppigt indtag, ofte med tilbagefald ved forsøg på at ophøre med indtaget. 

Tolerans og abstinenser
Abstinenstilstande optræder ved behandlingsophør eller dosisreduktion af de rusmidler, der skaber tolerans - uanset om dette sker på egen hånd eller planlagt, og ligegyldigt om et rusmiddel er lægeordineret eller illegalt. Der kan også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). 

Skadeligt forbrug
Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. 

Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. 

Afhængighedssyndrom

I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: 

1. en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving)
2. svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
3. abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse
4. toleransudvikling
5. dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
6. fortsat brug trods erkendt skadevirkning.

Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. 

Biologisk/genetisk variation

I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. 

Mange faktorer er medvirkende til hvor hurtigt rusmiddelafhængighed kan opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere sætte gang i en afhængighedsudvikling. 

Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. 

Rusens fire faser

Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: 

1. Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time.
2. Suset afløses af en tilstand af at føle sig "høj", eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen.
3. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus.
4. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte ubehagelige. Disse oplevelser kan udløse trang til igen at indtage rusmidlet.

Det er ofte rusen, den afhængige efterstræber, hvorfor rusmidler med kort halveringstid ofte skaber mere adfærdsændring i retning af skaffeprioritering, da det hurtige fald i koncentration giver mulighed for en ny rus.  

Trafik

Af færdselslovens § 54 fremgår det, at kørsel med motordrevet køretøj er strafbart, hvis man er påvirket af rusmidler. Også selvom man ikke oplever at være påvirket, kan der være påviste rusmidler i blodet og dette er tillige ulovligt ud fra et sikkerhedsperspektiv, se i øvrigt: Vejledning om helbredskrav til kørekort - Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk).