Trombocytfunktionshæmmende midler

B01AC

Revideret: 11.09.2020

Aktivering og aggregation af trombocytter spiller en afgørende rolle for udvikling af arteriel trombose. Trombocytterne kan aktiveres på talrige måder, fx ved kontakt med subendotelialt kollagen eller materiale i et bristet aterosklerotisk plaque. Herved aktiveres bl.a. enzymet cyclooxygenase-1 (COX-1). Aggregationsprocessen fremmes af bl.a. adenosindiphosphat (ADP) og trombin, som frigøres fra trombocytterne ved aktivering. Ved forebyggelse af arteriel trombose anvendes midler, der hæmmer de nævnte mediatorer. Trombocytaggregation kan endvidere hæmmes af midler, der øger koncentrationen af cyklisk adenosinmonofosfat (c-AMP) i trombocytterne, og af midler, der bindes til den aktiverede trombocytmembrans glykoprotein IIb-IIIa (GP IIb-IIIa), som via fibrinogen sammenbinder trombocytterne til et aggregat. 

 

Acetylsalicylsyre (ASA), hæmmer COX-1 irreversibelt. ASA har i profylakse dosis så kort halveringstid, at der hos patienter med normalt trombocyttal allerede efter 3 dages pause vil være tilstrækkeligt med funktionsdygtige trombocytter til, at kirurgiske indgreb kan foretages uden øget blødningsrisiko. NSAID har reversibel COX-1-hæmmende virkning, men visse NSAID har så lang halveringstid, at de kan have hæmmende virkning i over en uge.  

 

Behandling med ADP-receptorhæmmere medfører generelt højere blødningsrisiko end behandling med ASA grundet en højere grad af trombocytfunktionshæmning. Da der ikke findes antidot, bør indgreb med moderat blødningsrisiko først udføres efter 5 dages pause, mens indgreb med høj blødningsrisiko kræver 7 dages pause (3150)

Anvendelsesområder

Trombocythæmmende midler anvendes især til at forebygge arteriel tromboembolisk sygdom. Midlerne har kun ringe profylaktisk virkning på venøse tromboemboliske lidelser og atrieflimren. 

Behandlingsvejledning

Anvendelse af trombocythæmmende midler ved iskæmisk apopleksi, stabil iskæmisk hjertesygdom og akut koronart syndrom er skitseret i Tabel 2.  

For detaljer henvises til behandlingsvejledninger fra RADS/Medicinrådet (4750), Dansk Cardiologisk Selskab (826) og Dansk Neurologisk Selskab (5178)


Tabel 1. Trombocytfunktionshæmmende midler er en meget heterogen gruppe lægemidler, der omfatter følgende: 

 

Hæmning af TXA 2 -medieret trombocytaggregation  

COX-1-hæmmere 

  • Irreversible
  • Reversible

 

ASA 

NSAID*) 

 

Aggregationshæmning via øgning af c-AMP i trombocytterne  

Adenylcyclase-stimulatorer 

Epoprostenol 

Iloprost**) 

Fosfodiesterasehæmmere 

Dipyridamol
Xanthinderivater*) 

 

Glykoprotein GP IIb-IIIa-hæmmere  

RGD-mimetika 

Eptifibatid 


Hæmning af trombinmedieret trombocytaggregation
 

Antikoagulantia 

se Antikoagulantia 

 

ADP-receptorhæmmere  

Cyklopentyltriazolopyrimidiner 

Ticagrelor 

Cangrelor 

Thienopyridiner 

Clopidogrel
Prasugrel 

*) Anvendes ikke primært til tromboseprofylakse
**) Anvendes profylaktisk ved morbus Bürger 

 

Tabel 2. Behandlingsvalg ved trombocythæmmende behandling/forebyggelse af arterielle trombotiske tilstande 

 

Tilstand  

 

1. valg  

 

2. valg  

Nyligt akut koronart syndrom
(behandlingsvarighed er individuel)
 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1
i kombination med
enten ticagrelor 90 mg x 2
eller prasugrel 10 mg x 1 (5 mg x 1 ved alder ≥ 75 år eller vægt < 60 kg) 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1
i kombination med
clopidogrel 75 mg x 1 

Stabil iskæmisk hjertesygdom 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 

Clopidogrel 75 mg x 1 

Iskæmisk apopleksi hvor atrieflimren er udelukket 

Clopidogrel 75 mg x 1 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1
i kombination med
dipyridamol depotkapsler 200 mg x 2 

Perifer arteriel sygdom 

Clopidogrel 75 mg x 1 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1
eller ticagrelor 90 mg x 2
eller acetylsalicylsyre 75 mg x 1
i kombination med rivaroxaban 2,5 mg x 2. 

 

Referencer

826. Haastrup B, Bagge Pump B, Lerkevang Grove E et al. National Behandlingsvejledning (NBV) 1. Akut koronart syndrom. Dansk Cardiologisk Selskab. 2021, https://nbv.cardio.dk/aks (Lokaliseret 7. december 2021)

 

5178. Dansk Neurologisk Selskab. Neurologisk National Behandlingsvejledning. 2020, https://neuro.dk/wordpress/nnbv/ (Lokaliseret 19. oktober 2023)

 

3150. Koupenova M, Kehrel BE, Corkrey HA et al. Thrombosis and platelets: an update. Eur Heart J. 2016; 38(11):785-91, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28039338 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

4750. Fagudvalget for antitrombotika under RADS. Behandlingsvejledninger. Blodpropforebyggende behandling (antitrombotisk behandling). RADS. 2016, https://rads.dk/behandlingsvejledninger/hjerte-kredsloeb (Lokaliseret 17. oktober 2023)

 
 
 
Gå til toppen af siden...