Sulfonamider og trimethoprim i kombination

J01EE

Revideret: 09.10.2025

Anvendelsesområder

Kombinationen er indiceret som profylakse og behandling af pneumoni, forårsaget af Pneumocystis jiroveci
Infektioner forårsaget af sulfonamid-trimethoprimfølsomme mikroorganismer, hvor mindre toksiske alternativer ikke kan anvendes. 

Langvarig behandling bør så vidt muligt undgås på grund af risiko for alvorlige bivirkninger. 

Revurdering af behandlingen

Klinisk effekt forventes i løbet af de første 3-5 døgn.  

Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik.  

Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. 

Kontraindikationer

  • Må ikke gives til præmature og børn under 6 uger, medmindre alternativer ikke findes.
  • Allergi overfor: Sulfonamid, trimethoprim, furosemid, thiazider, sulfonylurinstoffer, carboanhydrasehæmmere, para-aminobenzoesyre og visse lokalanalgetika, fx benzocain.
  • Makrocytær anæmi, folsyremangel.
  • Tidligere eller nuværende reaktioner på sulfonamidbehandling i form af bloddyskrasi, drug fever eller purpura hæmorrhagica.
  • Vedr. nedsat lever- eller nyrefunktion, se ovenfor.
  • Hæmolytisk icterus.

Farmakodynamik

Se Antibiotika virkemåde og resistens

Mikrobiologisk virkningsspektrum 

Kombinationen af sulfonamid og trimethoprim har samme spektrum som sulfonamider. Der er synergetisk effekt af kombinationen af de to stoffer igennem påvirkning af to forskellige ”targets” i bakteriens metabolisme. Kombinationen virker in vitro på: 

  • de fleste grampositive bakterier
    Streptococcus pyogenes, Streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus, men ikke på enterokokker
  • gramnegative diplokokker
    Neisseria meningitidis og Neisseria gonorrhoeae
  • gramnegative stave
    Escherichia coli, Klebsiella spp., Enterobacter cloacae og en del Proteus spp., Shigella spp. og Salmonella spp. Virker også på Nocardia spp. og Pneumocystis jiroveci.

Resistensforhold 

Se Antibiotika virkemåde og resistens

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Sulfamethoxazol
Trimethoprim
Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD"
Amgros
tabletter  400mg/80mg 100 stk  
Sulfamethoxazol
Trimethoprim
Zomylac
Macure Pharma
konc. til infusionsvæske, opl.  80+16 mg/ml 10 x 5 ml   58,71
 
 
Gå til toppen af siden...