Capizid

Depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder 120 mg (delekærv) diltiazemhydrochlorid. 

Voksne. 

Angina pectoris 

• 30-60 mg 3 gange dgl.
• Kan øges langsomt til 120 mg 3 gange dgl.

Hypertension 

• 120 mg dgl. stigende efter effekt til 240 mg dgl. fordelt på 2 doser.
• Kan øges langsomt til 360 mg dgl.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.

Forsigtighed tilrådes. 

• Arteriel hypotension
• AV-blok af 2. eller 3. grad
• Syg sinusknude
• Dekompenseret hjerteinsufficiens
• Kardiogent shock
• Svær bradykardi
• Ventrikulær takykardi
• Digitalisintoksikation
• Akut AMI
• Lungestase
• Ustabil angina pectoris
• Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister
• Samtidig behandling med ivabradin eller doser af simvastatin > 40 mg.

• Hjerteinsufficiens med tendens til blodtryksfald
• Bradykardi
• AV-blok af 1. grad
• Aortastenose
• Overledningsforstyrrelser
• Forlænget PQ-interval
• Nedsat venstre ventrikelfunktion
• Paroksysmal supraventrikulær takykardi.
• Anvendelse af calciumblokkere kan være forbundet med humørsvingninger, herunder depression.
• Calciumblokkere har en hæmmende virkning på intestinalmotilitet og anvendes med forsigtighed ved risiko for udvikling af intestinal obstruktion.

• Kombinationen af amiodaron eller adrenerge β-blokkere og diltiazem kan virke synergistisk ved hæmning af AV-overledningen og sinusknudefunktionen.
• Erythromycin og clarithromycin kan hæmme omsætningen af diltiazem i leveren med risiko for pludselig hjertedød. Samtidig brug af erythromycin bør undgås.
• Diltiazem øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret.
• Diltiazem hæmmer CYP3A4 og derved metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin. Der er publiceret tilfælde af rhabdomyolyse. Ved samtidig brug af simvastatin, bør dosis ikke overstige 40 mg simvastatin i døgnet. En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med pravastatin.
• Ved kombination med nifedipin øges både koncentrationen af nifedipin og diltiazem og dermed risikoen for bivirkninger.
• Diltiazem hæmmer desuden metaboliseringen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, midazolam, phenytoin, tamoxifen, theofyllin og triazolam med risiko for øget plasmakoncentration.
• Diltiazem øger den kliniske effekt af methylprednisolon, og dosisjustering kan være nødvendig.
• Diltiazem hæmmer metaboliseringen af mTOR-hæmmere som everolimus, sirolimus og tacrolimus, hvorved AUC stiger, og monitorering af serumkoncentrationen anbefales.
• Ved samtidig indgift af ciclosporin kan diltiazem øge plasmakoncentrationen af ciclosporin og dets aktive metabolitter.
• Diltiazem hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %.
• Som en moderat CYP3A4-hæmmer, kan diltiazem øge koncentration af lomitapid hvilket kan føre til forhøjede leverenzymer. Kombinationen er kontraindiceret.
• Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin (via CYP3A4, hvor plasma amlodipin øges med 50 %) og virkningen af amlodipin forstærkes.
• Ved samtidig behandling med tricykliske antidepressiva (TCA) reduceres first-pass metabolismen for nortriptylin som resulterer i øget biotilgængelighed af TCA.
• Da diltiazem metaboliseres via CYP3A4, kan der være andre interaktioner med både inhibitorer og induktorer af CYP3A4, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Trombocytfunktionshæmmende lægemidler 

Det er påvist at diltiazem kan hæmme trombocytfunktionen. På trods af at den kliniske signifikans af dette fund ikke er kendt, bør den potentielt additive virkning tages i betragtning, ved samtidig behandling med trombocytfunktionshæmmende lægemidler. 

Direkte orale antikoagulanter 

Diltiazem kan øge risikoen for blødning ved samtidig behandling med direkte orale antikoagulanter. 

Baggrund: Der er data for under 50 eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Mulige alternativer, se Calciumantagonister. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 

Alkohol og Capizid påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Se Calciumantagonister (forgiftninger). 

• Biotilgængelighed ca. 40 % pga. udtalt first pass-metabolisme i leveren.
• Metaboliseres via CYP3A4 til delvis aktive metabolitter.
• Eliminationen er bifasisk med plasmahalveringstider på ca. 2 timer og 6-9 timer, noget længere ved gentagen indgift (formentlig pga. mætningskinetik) samt hos ældre.
• Metabolitterne udskilles gennem nyrerne og med fæces.
• Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.