Sotalol "Mylan"

Tabletter. 1 tablet indeholder 40 mg eller 80 mg (delekærv) sotalolhydrochlorid. 

Initialt 

• 80 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser, stigende efter behov under kontrol af blodtryk og pulsfrekvens med 2-3 dages intervaller.
• Lavere initialdosis kan være nødvendig.

Vedligeholdelsesdosis 

• Sædvanligvis 160-320 mg i døgnet.
• Maksimal dosis er 640 mg dgl.

Bemærk: 

• Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under ekg-overvågning i mindst 2 døgn, det samme gælder ved dosisøgning.
• Tabletterne tages forskudt af et måltid.
• Tabletterne tages på tom mave 1-2 timer før mad. Bør ikke tages sammen med mælk.
• Tabletterne kan knuses. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes på kold, blød mad.
• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.

Pludselig seponering af β-blokkere kan give anledning til takykardi, hovedpine, svedeture og trykken i brystet, det såkaldte "seponeringssyndrom", som har givet anledning til forværring af angina pectoris og udvikling af akut myokardieinfarkt. Patienterne bør derfor altid udtrappes af behandlingen over 1-2 uger, specielt hvis det drejer sig om patienter med iskæmisk hjertesygdom. 

• Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse
• Ubehandlet hjerteinsufficiens
• Kardiogent shock
• Sinoatrialt blok
• AV-blok
• Medfødt eller erhvervet forlænget QT-syndrom
• Torsades de pointes
• Tilstande med udtalt bradykardi eller/og lavt blodtryk
• Anvendelse af inhalationsanæstetika
• Prinzmetals angina
• Metabolisk acidose
• Ubehandlet fæokromocytom.

• Claudicatio intermittens
• Raynauds syndrom
• Psoriasis
• Svært regulerbar diabetes mellitus, da β-blokkere kan maskere tegn på hypoglykæmi
• Behandling med β-blokkere kan maskere symptomerne på tyrotoksikose.
• Indledning af behandling bør ske under 2-3 døgns indlæggelse med kontinuerlig ekg-monitorering.

• Samtidig behandling med andre antiarytmika, som flecainid, verapamil og amiodaron anbefales ikke på grund af deres potentielle evne til at forlænge refraktærperioden.
• Samtidig intravenøs behandling med antiarytmika bør kun ske på intensivafdeling.
• Forsigtighed ved samtidig anvendelse af midler, der forlænger QT-intervallet, såsom perphenazindecanoat, tricykliske antidepressiva og fluorquinoloner som moxifloxacin, samt midler, som associeres med en øget risiko for torsades de pointes, fx erythromycin i.v.
• Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
• Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase.
• Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
• Ergotamin kan sammen med sotalol give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
• Aluminium, magnesium og muligvis calcium og natriumhydrogencarbonat nedsætter AUC for sotalol med ca. 20 %. Bør derfor tages med 2 timers forskydning i forhold til sotalol.
• Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.

Baggrund: Der er data for ca. 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 25 %. 

Se β-blokkere (forgiftninger). 

• Den β-blokerende egenskab svarer til andre non-selektive β-blokkere og viser sig elektrofysiologisk ved en hæmning af sinusknuden og den atrio-ventrikulære overledning.
• Sotalol fremkalder en hæmning eller blokering af kaliumkanalerne i cellemembranen, hvilket medfører en forlængelse af refraktærtiderne i atrier, atrio-ventrikulærknuden og ventriklerne samt en forlængelse af repolarisationstiden i ventriklerne.
• På elektrokardiogrammet ses effekten som en forlængelse af QT-intervallet, der under behandling med en døgndosis på 160-320 mg andrager ca. 10 %.

• Biotilgængelighed ca. 90 %.
• Passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren.
• Plasmahalveringstid 7-15 timer.
• Ca. 80 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.