Generel information
Relevante links

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Depotkapsler, hårde. 1 depotkapsel indeholder 75 mg eller 150 mg venlafaxin (som hydrochlorid).
Doseringsforslag

Depression
Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode.
Generaliseret angst og socialfobi
Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum.
Panikangst
Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum.
Bemærk:
- Depotkapslerne synkes hele med et glas vand.
- Kapslerne kan åbnes.
- Kapslen og indholdet må ikke tygges eller knuses.
- Kapslen og indholdet må ikke opløses i munden.
- Indholdet kan kommes på kold, blød mad.
- Dosis bør tages i forbindelse med et måltid.
- Præparatet bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering
-
GFR 30-60 ml/min.
Dosisjustering er ikke nødvendig, men forsigtighed tilrådes. Anvend lavest mulige dosis og overvåg patienten omhyggeligt, hvis en dosisøgning er nødvendig.
Dosisjustering
-
GFR 0-30 ml/min.
Voksne. Døgndosis nedsættes til 50% af normaldosis.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Let til moderat nedsat leverfunktion. Døgndosis bør reduceres til 50 % af normaldosis.
- Stærkt nedsat leverfunktion. Begrænset erfaring - dosisnedsættelse til under 50 % af normaldosis bør overvejes.
Seponering

På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, tremor, kvalme, søvnløshed og asteni bør seponering foretages gradvis.
- Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 2 måneder, gerne over længere tid.
- Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
- I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
- Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
- Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
- Præparater, der findes i form af depotkapsler: Kapslerne kan evt. åbnes, således, at man på den måde kan tage mindre og mindre dosis (indholdet i kapslerne må ikke knuses eller tygges).
- Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.
Kontraindikationer

Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation.
Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt.
En evt. behandling med MAO-hæmmere må først indledes 7 dage efter seponering af venlafaxin.
Forsigtighedsregler

Blødningsforstyrrelser
- Abnorm blødning er forekommet ved behandling med SSRI og SNRI. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere blødningsforstyrrelser samt ved behandling, der kan øge blødningsrisikoen (fx NSAID-behandling).
Børn og unge
- Hos børn og unge er der i sjældne tilfælde set øget risiko for suicidal adfærd og aggressivitet.
- Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Hvis behandling alligevel skønnes nødvendig, overvåges nøje for tegn på suicidal adfærd.
- Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales.
Diabetes mellitus
- Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes mellitus.
Forhøjet kolesterol
- Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling.
Glaukom
- Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom.
Hypertension
- Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes.
- Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt.
- Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk.
Kramper
- SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529).
- Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved kramper.
Mani/hypomani
- Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani.
- Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin.
- Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.
Mundtørhed
- Mundtørhed forekommer. På grund af øget cariesrisiko tilrådes regelmæssig tandlægekontrol.
Risiko for forlænget QT-interval
- QT-forlængelse er forekommet, se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva.
- Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
- Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
- Hjertekontrol (monitorering for symptomer på arytmier og ekg) anbefales efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere.
- Elektrolytforstyrrelser bør korrigeres inden behandlingsstart.
Risiko for hyponatriæmi
- Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved tegn på hyponatriæmi.
Suicidaltanker og -adfærd
- Sjældne tilfælde af øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år.
- Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance.
- Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Bivirkninger

Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Kvalme, Mundtørhed, Obstipation | |
Nervesystemet | Sedation, Svimmelhed | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Søvnløshed | |
Hud og subkutane væv | Øget svedtendens (herunder nattesved) | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Hjerte | Palpitationer, Takykardi | |
Øre og labyrint | Tinnitus | |
Øjne | Akkommodationsbesvær, Synsforstyrrelser | Pupildilatation |
Mave-tarm-kanalen | Diarré, Opkastning, Smagsforstyrrelser | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed, Kuldegysninger, Træthed | |
Undersøgelser | Vægttab, Vægtøgning | |
Metabolisme og ernæring | Hyperkolesterolæmi | Nedsat appetit |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Øget muskeltonus | |
Nervesystemet | Akatisi, Paræstesier, Tremor | |
Psykiske forstyrrelser | Agitation, Depersonalisering, Konfusion, Nervøsitet | Abnorme drømme |
Nyrer og urinveje | Urinretention | Hyppig vandladning |
Det reproduktive system og mammae | Anorgasme, Erektil dysfunktion, Metroragi, Vandladningsbesvær | Ejakulationsforstyrrelser, Menoragi, Nedsat libido |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | Gaben |
Hud og subkutane væv | Hudkløe, Hududslæt | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | Hedeture |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Gastro-intestinal blødning | Tænderskæren |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Balanceforstyrrelser | |
Lever og galdeveje | Leverpåvirkning | |
Immunsystemet | Angioødem | Urticaria |
Nervesystemet | Dyskinesier, Koordinationsbesvær, Myokloni | |
Psykiske forstyrrelser | Apati, Derealisation, Hallucinationer, Hypomani, Mani | Abnorm orgasme |
Nyrer og urinveje | Inkontinens | |
Hud og subkutane væv | Alopeci, Fotosensibilitet, Purpura | |
Vaskulære sygdomme | Hypotension, Ortostatisk hypotension, Synkope | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Agranulocytose, Aplastisk anæmi, Pancytopeni | |
Hjerte | Torsades de pointes-takykardi*, Ventrikelflimren, Ventrikulær takykardi | |
Det endokrine system | Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH | |
Øjne | Glaukom | |
Mave-tarm-kanalen | Pancreatitis | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Malignt neuroleptikasyndrom | |
Lever og galdeveje | Hepatitis | |
Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Stevens-Johnsons syndrom | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Serotoninsyndrom | |
Undersøgelser | Forlænget QT-interval* | |
Metabolisme og ernæring | Hyponatriæmi | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Rhabdomyolyse | |
Nervesystemet | Dystoni | |
Psykiske forstyrrelser | Delirium | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Eosinofil pneumoni, Interstitiel lungesygdom | |
Hud og subkutane væv | Erythema multiforme, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Blod og lymfesystem | Blødning (fra slimhinder), Blødningstendens, Trombocytopeni | |
Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | |
Nervesystemet | Tardive dyskinesier | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Hjerte | Stress kardiomyopati | |
Graviditet, puerperium og den perinatale periode | Postpartum blødning** | |
Psykiske forstyrrelser | Aggressivitet, Suicidale tanker eller adfærd |
* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.
** Øget risiko for postpartum blødning er set ved behandling med SSRI og SNRI inden for 1 måned før fødsel.
- Serotoninsyndrom (se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor)) og malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) kan forekomme. Risikoen forøges ved samtidig anvendelse af serotonerge midler, midler, der svækker serotonins metabolisme (MAO-hæmmere) og dopaminantagonister. Se endvidere interaktioner.
- Der er rapporteret tilfælde, hvor bivirkninger relateret til seksuel dysfunktion er vedblevet efter seponering af SSRI og SNRI.
- Visse bivirkninger som fx træthed og søvnløshed kan være vanskelige at skelne fra depressionssymptomer.
Interaktioner

MAO-hæmmere
Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Se kontraindikationer.
CYP2D6-hæmmere
Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plasmakoncentrationsmåling af venlafaxin efter behov anbefales.
Hæmmere af CYP2D6 omfatter bl.a.: Bupropion, clomipramin, methadon, ritonavir og terbinafin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Risiko for øgning af den serotonerge effekt
- Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820), se SSRI.
- Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering.
Påvirkning af trombocytfunktionen
SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne.
- Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning.
- Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler.
Risiko for forlænget QT-interval
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
- Tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Se endvidere Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva.
Graviditet

Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede uden tegn på en overordnet øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Nogle data peger på en lille øget risiko for kardielle misdannelser, men dette er ikke et konsistent fund.
Irritative seponerings symptomer er set hos nyfødte. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. En øget risiko for lav fødselsvægt og for tidlig fødsel (odds ratioer omkring 1,5-2,0) synes beskrevet for de fleste antidepressiva. Confounding by indication, såvel som øget forekomst af andre risikofaktorer, kan være en medvirkende forklaring.
Se endvidere SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) og Antidepressiv behandling af gravide.
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 6 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.
Bloddonor

Alkohol

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Efexor® Depot.
Patienten kan opleve øget træthed.
Farmakodynamik

- Serotonin-noradrenalingenoptagshæmmer (SNRI). Hæmmer genoptaget af neurotransmitterne noradrenalin og serotonin ved at blokere henholdsvis noradrenalins transportprotein (NET) og serotonins transportprotein (SERT). Mængden af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved.
- Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex.
- Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den aktive hovedmetabolit desmethylvenlafaxin er en kraftigere hæmmer af NET end venlafaxin, men hæmmer dog stadig SERT kraftigst.
- Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregulering af cortisolreceptorerne, medførende mindsket hypofyse-binyrebark aktivitet, øget neurogenese i hippocampus).
Farmakokinetik

- Biotilgængelighed 40-45 % pga. first pass-metabolisme i leveren.
- Metaboliseres i leveren via CYP2D6 primært til den ækvipotente hovedmetabolit O-desmethylvenlafaxin (ODV).
- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer (venlafaxin) og ca. 9 timer (ODV).
- Steady state efter ca. 3 døgn.
- Plasmahalveringstid ca. 5 timer (venlafaxin) og ca. 11 timer (ODV).
- 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne og ca. 30 % som ODV.
- Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.
- Der kan ikke angives et terapeutisk interval for plasmakoncentrationen - se endvidere tabel 5 i Antidepressiva.
Håndtering af kapsler og tabletter

hårde depotkapsler 75 mg, Viatris |
hårde depotkapsler 150 mg, Viatris |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Tages med mad.
Indholdet kan kommes på kold, blød mad.
Knusning/åbning
Kan åbnes.
Administration
Synkes hele.
Indholdet må ikke tygges eller knuses.
Kapslen og indholdet må ikke tygges.
Kapslen og indholdet må ikke opløses i munden.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
hårde depotkapsler | 75 mg |
Farve
|
|
150 mg |
Farve
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | hårde depotkapsler 75 mg (kan dosisdisp.) | 097531 |
98 stk. (blister)
|
1.157,95 | 11,82 | 15,75 | |
(B) | hårde depotkapsler 150 mg (kan dosisdisp.) | 097577 |
98 stk. (blister)
|
2.088,50 | 21,31 | 14,21 |
Substitution

hårde depotkapsler 75 mg |
---|
Efastad STADA Nordic, Venlafaxin, hårde depotkapsler 75 mg |
Venlafaxin "2care4" (Parallelimport), Venlafaxin, hårde depotkapsler 75 mg |
Venlafaxin "Bluefish" Bluefish, Venlafaxin, hårde depotkapsler 75 mg |
Venlafaxin "Krka" KRKA, Venlafaxin, hårde depotkapsler 75 mg |
Venlafaxin "Medical Valley" Medical Valley, Venlafaxin, depottabletter 75 mg |
Venlafaxin "Orion" Orion Pharma, Venlafaxin, hårde depotkapsler 75 mg |
Venlafaxin "Sandoz" Sandoz, Venlafaxin, hårde depotkapsler 75 mg |
hårde depotkapsler 150 mg |
---|
Efastad STADA Nordic, Venlafaxin, hårde depotkapsler 150 mg |
Venlafaxin "2care4" (Parallelimport), Venlafaxin, hårde depotkapsler 150 mg |
Venlafaxin "Bluefish" Bluefish, Venlafaxin, hårde depotkapsler 150 mg |
Venlafaxin "Krka" KRKA, Venlafaxin, hårde depotkapsler 150 mg |
Venlafaxin "Medical Valley" Medical Valley, Venlafaxin, depottabletter 150 mg |
Venlafaxin "Orion" Orion Pharma, Venlafaxin, hårde depotkapsler 150 mg |
Venlafaxin "Sandoz" Sandoz, Venlafaxin, hårde depotkapsler 150 mg |
Foto og identifikation

![]() Hårde depotkapsler 75 mg |
Præg: |
W, 75
|
Kærv: | Ikke relevant |
Farve: | Lyserød |
Mål i mm: | 6,6 x 18,7 |
![]() Hårde depotkapsler 150 mg |
Præg: |
W, 150
|
Kærv: | Ikke relevant |
Farve: | Rød |
Mål i mm: | 7,3 x 22,5 |
Referencer

5820. Videbech P. Serotoninsyndrom. Ugeskriftet for Læger. 2022, https://ugeskriftet.dk/videnskab/serotoninsyndrom (Lokaliseret 21. februar 2023)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
3953. Bérard A, Zhao JP, Sheehy O. Antidepressant use during pregnancy and the risk of major congenital malformations in a cohort of depressed pregnant women: an updated analysis of the Quebec Pregnancy Cohort. BMJ Open. 2017; 7(1), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28082367 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3950. Lassen D, Ennis ZN, Damkier P. First-Trimester Pregnancy Exposure to Venlafaxine or Duloxetine and Risk of Major Congenital Malformations: A Systematic Review. Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2016; 118(1):32-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26435496 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3951. Selmer R, Haglund B, Furu K. Individual-based versus aggregate meta-analysis in multi-database studies of pregnancy outcomes: the Nordic example of selective serotonin reuptake inhibitors and venlafaxine in pregnancy. Pharmacoepidemiol Drug Saf. 2016; 25(10):1160-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27193296 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4529. Kanner AM. Most antidepressant drugs are safe for patients with epilepsy at therapeutic doses: A review of the evidence. Epilepsy Behav. 2016; 61:282-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27236241 (Lokaliseret 3. marts 2022)
3952. Furu K, Kieler H, Haglund B. Selective serotonin reuptake inhibitors and venlafaxine in early pregnancy and risk of birth defects: population based cohort study and sibling design. BMJ. 2015, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25888213 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3931. Huybrechts KF, Palmsten K, Avorn J et al. Antidepressant use in pregnancy and the risk of cardiac defects. N Engl J Med. 2014; 370(25):2397-73, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24941178 (Lokaliseret 24. februar 2022)

