Yderligere information
Relevante links

Anvendelsesområder

- Hyperkinesier, fx:
- Huntingtons chorea
- Chorea minor
- Spontane, orale dyskinesier
- Hemiballisme
- Medikamentelt inducerede tardive dyskinesier.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg (delekærv) tetrabenazin.
Doseringsforslag

Voksne:
- Initialt 12,5 mg 2-3 gange dgl.
- Stigende til 25-50 mg 3 gange dgl.
- Hvis terapeutisk virkning udebliver efter behandling med døgndoser på 150 mg i 7 dage, seponeres behandlingen.
- Se endvidere Midler mod dyskinesi.
Kontraindikationer

- Parkinsonisme
- Levodopainducerede hyperkinesier
- Depression eller patienter der er suicidale
- Kombination med MAO-hæmmer. Behandling med tetrabenazin må først startes to uger efter ophør med behandling med MAO-hæmmer
- Leverinsufficiens (Child-Pugh A-B).
Forsigtighedsregler

- Tetrabenazin kan medføre en mindre forlængelse (op til 8 m/s) i det korrigerede QT-interval. Der bør udvises forsigtighed hos patienter med kardiovaskulær sygdom eller familiær historie af QT-forlængelse eller hjertearytmier. Ligeledes bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet.
- Monitorering for eksisterende akatisi og ligeledes for tegn og symptomer på rastløshed og agitation, fordi disse kan være indikatorer for udvikling af akatisi. Hvis en patient udvikler akatisi, skal tetrabenazindosis reduceres. Hos nogle patienter er det nødvendigt at behandlingen seponeres.
- Sedation er den mest almindelige dosisbegrænsende bivirkning for tetrabenazin. Patienter skal være forsigtige med at udføre aktiviteter, som kræver mental årvågenhed, såsom at køre en bil eller betjene farlige maskiner, indtil de er på en vedligeholdelsesdosis af tetrabenazin og de ved, hvordan lægemidlet påvirker dem.
- Hvis depression eller selvmordstanker forekommer, kan de kontrolleres ved at nedsætte dosis af tetrabenazin og/eller initiere en behandling med antidepressiva.
- Tetrabenazin forhøjer serumprolaktin-koncentrationen. Selvom amenoré, galaktoré, gynækomasti og impotens kan forårsages af forhøjede serumkoncentrationer, er den kliniske signifikans for forhøjede koncentrationer af serumprolaktin hos de fleste patienter ukendt.
- Da tetrabenazin eller dens metabolitter binder sig til væv, der indeholder melanin, kan det med tiden akkumuleres. Selvom der ikke findes nogle særlige anbefalinger for en periodisk oftalmoskopisk kontrol, bør den ordinerende læge være klar over risikoen for oftalmologiske bivirkninger efter langtids-eksponering.
Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) | Øget spytsekretion.
Balanceforstyrrelser. Parkinsonisme, Tremor. Depression, Døsighed. |
Almindelige (1-10%) | Agitation, Angst, Konfusion, Søvnløshed. |
Meget sjældne (< 0,01%) | Leukopeni.
Malignt neuroleptikasyndrom. Dehydrering. Okulogyration. Aggressivitet, Suicidaltanker. Pneumoni. |
Ikke kendt | Bradykardi.
Abdominalsmerter. Hypotermi, Svimmelhed. Ataksi, Dystoni, Hukommelsesbesvær. Akatisi, Nervøsitet. Hypertensiv krise, Ortostatisk hypotension. |
Interaktioner

- Forsigtighed ved samtidig brug af CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin, paroxetin, duloxetin, terbinafin, amiodaron eller sertralin), og en reduktion af tetrabenazindosis bør overvejes.
- Tetrabenazin hæmmer levodopas virkning.
- Samtidig brug af MAO-hæmmer kan forårsage hypertensiv krise. Der skal gå mindst 14 dage efter ophør med behandling med MAO-hæmmer, før behandling med tetrabenazin startes.
- Samtidig brug af antihypertensiva og betablokkere kan forårsage ortostatisk hypotension.
- Samtidig indtagelse af lægemidler, som forlænger QT-intervallet anbefales ikke (fx antiarytmika, visse antipsykotika (fx lithium, chlorpromazin m.fl.), erythromycin, moxifloxacin)
Forstærker den sederende virkning af:
- hypnotika
- analgetika (herunder opioider)
- alkohol
- antihistaminer.
Graviditet

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Amning

Bloddonor

Forgiftning

Som ved antipsykotika, se Antipsykotika (forgiftninger).
Farmakodynamik

Hæmmer genoptagelsen af monoaminer (dopamin, noradrenalin, serotonin) i de præsynaptiske neuroner i CNS ved en reversibel og kortvarig binding til vesikulære monoamintransportører. Dette resulterer i en større nedbrydning af aminerne i synapsen, der således ikke står til rådighed for frigørelse i synapsespalten. Herved opstår mangel på bl.a. dopamin, og denne effekt kan udnyttes i hyperkinesibehandlingen, idet hyperkinesier af forskellig art, dog ikke levodopa-inducerede, bl.a. beror på en relativ dopaminerg overaktivitet.
Terapeutisk virkning indtræder normalt efter 1-2 døgn. Ved seponering ophører virkningen inden for samme tidsinterval.
Farmakokinetik

- Ca. 75% absorberes fra mave-tarmkanalen, men omdannes hurtigt pga. first pass-metabolisme i leveren via CYP2D6 til den ækvipotente metabolit hydroxytetrabenazin.
- Plasmahalveringstid ca. 17 timer (tetrabenazin) og 4-8 timer (hydroxytetrabenazin).
Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
(B) | tabletter 25 mg (kan dosisdisp.) | 579381 |
112 stk.
|
1.145,30 | 40,90 |
Substitution

Foto og identifikation


![]() Tabletter 25 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Gul |
Mål i mm: | 7 x 7 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
4308. Ban L, West J, Gibson JE et al. First trimester exposure to anxiolytic and hypnotic drugs and the risks of major congenital anomalies: a United Kingdom population-based cohort study. PLos One. 2014; 9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24963627 (Lokaliseret 11. februar 2019)
4309. Bellantuono C, Tofani S, Di Sciascio G, et al. Benzodiazepine exposure in pregnancy and risk of major malformations: a critical overview. Gen Hosp Psychiatry. 2013; 35:3-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23044244 (Lokaliseret 11. februar 2019)
4311. Hartz SC, Heinonen OP, Shapiro S et al. Antenatal exposure to meprobamate and chlordiazepoxide in relation to malformations, mental development, and childhood mortality. N Engl J Med. 1975; 292:726-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1113782 (Lokaliseret 11. februar 2019)

