Buprenorphine "Sandoz" sublinguale resoribletter

N07BC01
 
 
Partiel opioidagonist beregnet til behandling af opioidafhængighed.

Anvendelsesområder

Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling. 

Dispenseringsform

Sublinguale resoribletter. 1 resoriblet indeholder 2 mg (delekærv) eller 8 mg (delekærv) buprenorphin (som hydrochlorid). 

Doseringsforslag

Indtages sublingualt. 

 

Initialt 

Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af methadon): 

  • 1. dag: sædvanligvis 4 mg stigende med 2 mg hver 1.-2. time til ophør af klager over abstinenser. Normal mætningsdosis 8-16 mg i døgnet, men doser op til den maksimale døgndosis på 24 mg kan være nødvendige.
  • 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg p.n.
  • 3. og 4. dag: Stabilisering (abstinensfrihed og intet indtag af opioider) på sædvanligvis 8-24 mg pr. dag (erfaringsmæssigt kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at øge dosis op til 32 mg i døgnet).

Ved tvivl om risiko for udvikling af abstinenssymptomer kan der startes med 0,8-2 mg.  

For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til under 40 mg dgl. før skift til buprenorphin. Behandling med buprenorphin indledes først ved sikre abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). 


Vedligeholdelsesdosis 

Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. 

 

Nedtrapning 

Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. 

Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. 

 

Bemærk: 

  • Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen.
  • Sufficient behandling i de første døgn er ofte afgørende for vellykket behandling.
  • Behandlingen bør forestås af læger med særligt kendskab til behandlingen af opioidafhængighed.
  • Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år og ældre over 65 år.
  • Resoribletterne må ikke synkes eller tygges, men anbringes under tungen. Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, øget bivirkningsrisiko

  • GFR 0-30 ml/min.

    Risiko for ophobning af aktive metabolitter. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Nedsat leverfunktion

  • Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.
  • Ved let til moderat nedsat leverfunktion anbefales regelmæssig monitorering af leverfunktionen samt tegn på toksicitet eller overdosering.

Se endvidere

Kontraindikationer

  • Svær respirationsinsufficiens
  • Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.

Forsigtighedsregler

  • Hypotension.
  • Forhøjet intrakranielt tryk.
  • Kramper i anamnesen.
  • Respirationsinsufficiens.
  • Prostatahypertrofi eller forsnævring af urinveje.
  • Unge mellem 15 og 18 år pga. sparsom erfaring.
  • Ældre og svagelige.
  • Hypotyroidisme.
  • Binyrebarkinsufficiens.
  • Lidelser i galdegangen.
  • Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.

 

Risiko for forlænget QTc-interval(3774) 

Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. 

 

Søvnforstyrret vejrtrækning 

Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. 

 

Kontrol af leverfunktion 

Før behandlingen indledes og regelmæssigt under behandlingen, foretages kontrol af leverfunktionen. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved samtidig behandling med midler, der kan medføre leverpåvirkning, anbefales monitorering af tegn på toksicitet og overdosering. 

 

Referencer: 3774

Bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Kvalme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Smerter Abstinenslignende symptomer
Nervesystemet Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Søvnløshed
Hud og subkutane væv Øget svedtendens
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Lymfadenopati
Hjerte Palpitationer
Øjne Pupildilatation, Tåreflåd
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter, Tandgener Diarré, Dyspepsi, Flatulens, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Svimmelhed Kraftesløshed, Kulderystelser, Temperaturstigning, Utilpashed
Infektioner og parasitære sygdomme Infektion i nedre luftveje, Infektioner Influenzalignende symptomer
Metabolisme og ernæring Nedsat appetit
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi, Knoglesmerter, Muskelkramper, Rygsmerter, Øget muskeltonus Myalgi, Nakkesmerter
Nervesystemet Migræne, Paræstesier, Tremor
Psykiske forstyrrelser Aggressivitet, Agitation, Angst, Depression, Nervøsitet, Psykose, Tankeforstyrrelser Døsighed
Det reproduktive system og mammae Brystsmerter, Dysmenoré
Luftveje, thorax og mediastinum Astma, Dyspnø Gaben, Hoste, Pharyngitis, Rhinitis
Hud og subkutane væv Hududslæt
Vaskulære sygdomme Ortostatisk hypotension, Perifere ødemer, Synkope Vasodilatation
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Lever og galdeveje Hepatitis, Levercellenekrose
Psykiske forstyrrelser Hallucinationer
Luftveje, thorax og mediastinum Respirationsdepression
Ikke kendt hyppighed
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Fysisk og psykisk afhængighed
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion, Angioødem
Nyrer og urinveje Urinretention
Luftveje, thorax og mediastinum Bronkospasme
  • De hyppigste bivirkninger svarer til de sædvanlige symptomer ved opioidafvænning.
  • Opioider kan give søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser, herunder central søvnapnø. Ved tegn på søvnapnø bør dosisreduktion overvejes.

Interaktioner

  • Ketoconazol øger AUC for buprenorphin med 70 % gennem hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, phenytoin og rifampicin) kan ligeledes nedsætte plasmakoncentrationen af buprenorphin. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Forsigtighed ved behandling med opioidanalgetika pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt at opnå smertedækning.
  • Naltrexon kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer.
  • Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentinoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika.
    Der er set dødsfald ved kombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved risiko for misbrug.
    Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig.
  • Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetamin, MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er data for ca. 700 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Langt de fleste data vedrører anvendelse under misbrugsafvænning, og der er mange muligheder for confounding by indication i alle studier. Sidst i graviditeten kan høje doser, selv i en kort periode, medføre respirationshæmning hos nyfødte. Hos nyfødte af opioidmisbrugere i afvænningsbehandling er hyppigheden og sværhedsgraden af respirationsdepression og abstinenssymptomer mindre ved buprenorphin- end ved methadonbehandling. For at undgå respirationsdepression bør opioider generelt undgås de sidste 2 uger før forventet fødsel. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 4236, 4304, 4305, 4306, 4307

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2,2 %, hvilket normalt er betryggende lavt. Anvendt i opioidafvænning har der ikke været beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Resoribletter: 7 døgns karantæne. Injektionsvæske: 25 døgns karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Anvendelse af buprenorphin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Forgiftning

Farmakodynamik

Opioid. Partiel agonist/antagonist til µ- og κ-opioidreceptorer i CNS. Buprenorphin virker som en partiel agonist på µ-receptorerne og som en antagonist på κ-receptorerne.
Buprenorphin binder med høj affinitet og lang bindingstid til µ-receptorerne, hvilket giver stoffet dets virkning ved behandling af opioidafhængighed og gør det i stand til at fortrænge eller blokere evt. andre µ-agonister, som fx morphin. Da buprenorphin er en partiel agonist, er den opioide effekt samtidig svagere end for de rene agonister (5710).
Den antagonistiske effekt på κ-receptorerne medfører formentlig reduceret tolerance og en vis antidepressiv virkning (5709).
Den analgetiske virkning skyldes hovedsageligt den agonistiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. 

Referencer: 5710, 5709

Farmakokinetik

  • Pga. udtalt first pass-metabolisme i tyndtarm og lever vil absorption fra mave-tarmkanalen (forekommer accidentelt ved sublingual indgift) have yderst ringe effekt.
  • Metaboliseres via CYP3A4 til norbuprenorphin (svag μ-opioidagonist).
  • Udskilles overvejende med galden.
  • Sublingual administration. Biotilgængelighed 30-50 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer. Eliminationen er bi- eller trifasisk med plasmahalveringstider på 2-5 timer og ca. 32 timer.
  • Subkutan administration. Biotilgængelighed 100 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 24 timer. Steady state efter 4. ugentlige dosis. Plasmahalveringstid efter seponering 3-5 dage pga. fortsat absorption fra huden.

 

Indholdsstoffer

Buprenorphinsublinguale resoribletter  2 mgsublinguale resoribletter  8 mg

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose : sublinguale resoribletter 2 mg, sublinguale resoribletter 8 mg

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(AP4) sublinguale resoribletter 2 mg 438914
7 stk. (blister)
353,30 50,47 201,89
(AP4) sublinguale resoribletter 8 mg 096862
7 stk. (blister)
487,95 69,71 69,71

Substitution

sublinguale resoribletter 2 mg
Buprenorphin "Actavis" TEVA, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 2 mg
Buprenorphine "Bluefish" Bluefish, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 2 mg
Buprenorphine "Orifarm" Orifarm Generics, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 2 mg
Subutex Indivior, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 2 mg
 
sublinguale resoribletter 8 mg
Buprenorphin "Actavis" TEVA, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 8 mg
Buprenorphine "Bluefish" Bluefish, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 8 mg
Buprenorphine "Orifarm" Orifarm Generics, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 8 mg
 

Foto og identifikation

Foto

Sublinguale resoribletter  2 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 4 x 9,4
sublinguale resoribletter 2 mg
 
 
 

Sublinguale resoribletter  8 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6,6 x 13,5
sublinguale resoribletter 8 mg
 
 
 

Referencer

3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021; , https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


5710. Gudin J, Fudin J. A Narrative Pharmacological Review of Buprenorphine: A Unique Opioid for the Treatment of Chronic Pain. Pain Ther.. 2020; 9(1):41-54, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7203271/ (Lokaliseret 16. juni 2022)


3774. AZCERT (Arizona Center for Education and Research on Therapeutics). CredibleMeds. 2019; , https://crediblemeds.org/ (Lokaliseret 24. februar 2022)


4304. Lind JN, Interrante JD, Ailes EC et al. Maternal Use of Opioids During Pregnancy and Congenital Malformations: A Systematic Review. Pediatrics. 2017; 139(6), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28562278 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4305. Zedler BK, Mann AL, Kim MM et al. Buprenorphine compared with methadone to treat pregnant women with opioid use disorder: a systematic review and meta-analysis of safety in the mother, fetus and child. Addiction. 2016; 111(12):2115-28, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27223595 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4236. Meyer MC, Johnston AM, Crocker AM et al. Methadone and buprenorphine for opioid dependence during pregnancy: a retrospective cohort study. J Addict Med. 2015; 9:81-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25622120 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4307. Nørgaard M, Nielsson MS, Heide-Jørgensen U. Birth and Neonatal Outcomes Following Opioid Use in Pregnancy: A Danish Population-Based Study. Subst Abuse. 2015; 9:5-11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26512202 (Lokaliseret 3. marts 2022)


5709. Khanna IK, Pillarisetti S. Buprenorphine an attractive opioid with underutilized potential in treatment of chronic pain. J Pain Res.. 2015; 8:859-870, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4675640/ (Lokaliseret 16. juni 2022)


4306. Jones HE, Kaltenbach K, Heil SH et al. Neonatal abstinence syndrome after methadone or buprenorphine exposure. N Engl J Med. 2010; 363(24):2320-31, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21142534 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 
 

Revisionsdato

30.06.2022. Priserne er dog gældende pr. mandag den 3. oktober 2022
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...