Generel information
Relevante links
Semisyntetisk opioidagonist.
Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Vær opmærksom på dosisreduktion til ældre. Læs mere. |

Anvendelsesområder

Stærke smerter.
Dispenseringsform

Injektions- og infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 50 mg hydromorphonhydrochlorid.
Doseringsforslag

- Voksne og børn > 12 år. 1-2 mg s.c. eller 1-1,5 mg i.v. hver 3.-4. time eller infusion svarende til 0,004 mg/kg legemsvægt/time.
PCA (s.c. og i.v.). 0,2 mg bolus, lock-out tid 5-10 min. - Ældre. Dosis skal nedsættes.
Bemærk:
- Bør ikke anvendes til børn < 12 år.
- Parenteral behandling skal kun anvendes ved utilstrækkelig effekt af lavere styrker hydromorphon-præparater eller andre tilsvarende stærke analgetika. Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider, se tabel 1 i Rene agonister.
Skift mellem opioider kan beregnes her:
Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
-
GFR 0-60 ml/min.
Lavere initialdosis og forsigtig titrering til smertekontrol.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Dosis bør nedsættes ved let nedsat leverfunktion.
- Kontraindiceret ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion.
Kontraindikationer

- Svær respirationsdepression
- Gastro-intestinal obstruktion, inkl. paralytisk ileus, da tilstanden kan forværres.
- Samtidig behandling med MAO-hæmmere samt behandling med irreversible MAO-hæmmere (isocarboxazid) inden for 14 dage, inden behandling med hydromorphon påbegyndes, se Interaktioner.
Forsigtighedsregler

- Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
- Nedsat lungefunktion
- Forhøjet intrakranielt tryk
- Hypotension i forbindelse med hypovolæmi
- Prostatahypertrofi
- Hypotyroidisme
- Pancreatitis
- Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
- Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
- Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
- Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
- Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).
Typiske alvorlige fejl

Beskrivelse | Konsekvens | |
---|---|---|
Overdosering | ||
Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik anden behandling med respirations-dæmpende effekt i fast eller varierende dosering. | Overdosering. Indlæggelse på intensiv afdeling. | |
Manglende dosisreduktion til ældre. | Overdosering. Påvirket bevidsthed, respirationsstop. | |
Overset nyreinsufficiens. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af nyrefunktion. | Pneumoni, relateret til dårlig ventilation ved morfinoverdosering. | |
Forvekslinger (fx styrker, dosis, enheder, præparat) | ||
Forveksling af mg og ml. Der blev bl.a. dispenseret 2,5 ml i.v. (5 mg/ml) i stedet for 2,5 mg. | Over-/underdosering. | |
Forveksling af Palladon og Petidin, som er ikke-ækvipotente præparater. Palladon (hydromorphon) doseres almindeligvis med 1-2 mg. Petidin er et morfinlignende præparat, der sædvanligvis doseres med 50-150 mg. | Risiko for respirationsstop. | |
Forveksling af styrker på pakninger og sprøjter. | Over-/underdosering. | |
Regnefejl | ||
Regnefejl ved beregning af dosis bl.a. faktor 10-fejl. | Over-/underdosering. Respirationsstop. | |
Fejl ved skift mellem opioider | ||
Overdosering ved ændring af smertebehandling, fordi de forskellige rene agonister ikke er ækvipotente. Det blev bl.a. ikke oplyst, at hydromorphon er > 5 gange stærkere end morphin. | Alvorlig overdosering. |
Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) | Kvalme, Obstipation, Opkastning.
Kraftesløshed, Svimmelhed. Hovedpine. Somnolens. |
Almindelige (1-10%) | Takykardi.
Synsforstyrrelser. Abdominalsmerter, Diarré, Flatulens, Mundtørhed, Smagsforstyrrelser, Synkebesvær. Kulderystelser, Temperaturstigning. Vægttab. Dehydrering, Nedsat appetit. Artralgi, Muskelkramper, Myalgi. Hukommelsesbesvær, Paræstesier, Sedation, Tremor. Angst, Depression, Hallucinationer, Humørforstyrrelser, Koncentrationsbesvær, Konfusion, Mareridt, Nervøsitet, Rastløshed, Søvnløshed, Talebesvær. Dysuri, Urinretention. Vandladningsbesvær. Dyspnø. Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens. Hypertension, Hypotension. |
Ikke almindelige (0,1-1%) | Tinnitus.
Koordinationsbesvær. Eufori. Seksuelle forstyrrelser. Respirationsdepression. |
Sjældne (0,01-0,1%) | Bradykardi.
Agitation. |
Ikke kendt | Søvnapnø. |
Se endvidere Opioider (analgetika).

Interaktioner

- Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension.
- Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes.
- Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner.
- Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.
- Samtidig indgift af morphinagonister/-antagonister nedsætter virkningen og medfører risiko for abstinenssymptomer.
Graviditet

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Se endvidere Opioider (analgetika).
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis ved intranasal anvendelse er under 1%. Biotilgængeligheden er lidt højere ved oral behandling, og den mængde, barnet får under maternel oral behandling, forventes at være betryggende lav.
Trafik



Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udgangspunktet ikke foreneligt med bilkørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at være forenelige med bilkørsel så længe dosis ikke overskrider vedtagne max grænser. Der kan være behov for at nedlægge kørselsforbud i startfasen.
Se mere i trafikafsnittet under Opioider (analgetika),
i Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017 og i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Sundhedsstyrelsen, 19. juni 2019.
Bloddonor

Doping

Anvendelse af hydromorphon medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.
Schengen-attest (pillepas)

Se Medicin på rejsen.
Forgiftning

Farmakodynamik

Opioidagonist med primær virkning på μ-opioidreceptorerne i CNS og med svag affinitet til қ-receptorerne.
Farmakokinetik

- Fordelingsvolumen 0,99-1,45 l/kg.
- Metaboliseres i leveren.
- Eliminationen forløber i flere faser med plasmahalveringstider 1,7 timer (initialt) og ca. 15 timer (terminalt).
- En mindre del udskilles uomdannet gennem nyrerne.
- Oral administration. Biotilgængelighed 20-30% pga. udtalt first pass-metabolisme. Maksimal plasmakoncentration efter 30-45 minutter (tabletter), ca. 1 time (kapsler), ca. 3 timer (depotkapsler) og 6-8 timer (depottabletter). Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber
pH 3,5-4,5.
Håndtering
Forligelighed ved infusion
Blandbar med isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske.
Holdbarhed
- Må ikke fryses.
- Efter åbning af ampullen: Anvendes umiddelbart.
- Fortyndet infusionsvæske i polyvinylchlorid (PVC)- eller ethylenvinylcetat (EVA)-infusionspose: Er kemisk og fysisk stabil i højst 7 dage ved 25°C og ved 2-8°C; men bør anvendes umiddelbart.
Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
(AP4) | injektions- og infusionsvæske, opl. 50 mg/ml | 499536 |
5 x 1 ml
|
1.521,00 | 24,34 |
Substitution

Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
3907. Heinonen OP, Slone D, Shapiro S. Birth defects and drugs in pregnancy. Birth defects and drugs in pregnancy. 1977; , http://www.cabdirect.org/cabdirect/abstract/19782703483 (Lokaliseret 22. januar 2019)

