Rene opioidagonister er indiceret ved: 

• akutte postoperative og posttraumatiske smerter. Opioider har ofte en god effekt mod viscerale og iskæmiske smerter
• cancersmerter
• lungeødem og terminal respirationsinsufficiens med dyspnø og hoste
• kroniske smerter som supplement til anden konsekvent gennemført behandling, når denne har vist sig utilstrækkelig. Tilbageholdenhed er påkrævet dels pga. risiko for udvikling af tolerans, kognitiv dysfunktion, psykisk afhængighed og evt. eufomani, dels pga. ringe effektivitet i denne patientgruppe.

Akutte smerter 

Dosis i parentes gælder ældre (over 65 år) eller patienter der skønnes at være svækkede af anden årsag end alder. 

• Ved stærke akutte smerter gives (1,25) 2,5-5 mg morfin i.v. til en voksen, evt. gentaget med 10-15 minutters interval.
• Så snart tarmfunktionen er intakt, kan patienten overgå til oral dosering.
• Titrering af dosis sker med korttids- og hurtigtvirkende morfinpræparat, fx tbl. morfin (5)-10 mg (4)-6 gange dgl. + tbl. morfin (5)-10 mg p.n. Ved forventet længere tids behandling omregnes døgndosis af korttidsvirkende morfinpræparat til depotpræparat, evt. med en reduktion til 60-80 % af dosis. Ved uacceptable bivirkninger og/eller utilstrækkelig analgesi skiftes til andet opioid (opioidrotation).
• Transdermal applikation er et alternativ, når oral opioidbehandling med depotpræparater ikke er mulig. Det er værd at bemærke omregningerne fra oral behandling til plasterbehandling, idet plastrene repræsenterer større doser, end man måske gør sig klart med risiko for overdosering til følge.

Transdermal applikation egner sig bedst til smertetilstande med relativ stabil smerteintensitet. Maksimal analgetisk virkning indtræder efter 17-24 timer for fentanylplastre, mens den for buprenorphin-plastre først indtræder efter 60-72 timer. 

Bemærk: 

For at undgå obstipation ordineres laksantia fra 1. dag som ved behandlingsstart med øvrige opioider: Der startes sædvanligvis med et osmotisk virkende laksantia. Hvis dette er utilstrækkeligt, suppleres med middel med primær virkning på tarmmotorikken, se Laksantia. 

Morfin er førstevalgspræparat, og ved langvarige eller kroniske smertetilstande anvendes primært depotmorfin. Såfremt patienten ikke har tilstrækkelig effekt og/eller har uacceptable bivirkninger, bør skiftes til et andet oralt opioid. 

Transdermal behandling kan være indiceret til kroniske non-maligne smerter, såfremt der er særlige forhold, der gør oral behandling vanskelig, fx korttarmssyndrom. For enkelte meget bivirkningsfølsomme, ofte ældre patienter, kan lavdosis buprenorphin-plaster være en mulighed.  

Ækvianalgetiske doser

Tabel 1. Vejledende ækvianalgetiske doser (mg) for udvalgte opioider ⁽⁵⁵⁸¹⁾ 

Må tages med forbehold, især ved langvarig opioidbehandling 

Skift mellem opioider kan beregnes her: 

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Tabel 2. Vejledende ækvianalgetiske doser ved skift mellem morfin (oralt) 

og fentanyl (depotplastre). 

Ofte synes plasterdoseringen dog at være i underkanten, hvorfor man i danske lærebøger anbefaler multipla af oralt morfin mg/døgn svarende til 25 mikrogram/time fentanyl depotplaster 

Tabel 3. Omregning fra morfin (oralt) til fentanyl (plaster) til børn 

Omregningstabellen skal ikke bruges ved skift fra fentanyl depotplaster til andre opioider, da der kan forekomme overdosering (data baseres på undersøgelser med Durogesic®) 

Tabel 4. Vejledende ækvianalgetiske doser mellem morfin (oralt) og buprenorphin (depotplastre) 

Ved epidural indgift af det relativt hydrofile morfin (1-4 mg) indtræder virkningen efter 30-45 minutter og varer i 6-12 timer. Ved epidural indgift af de mere lipofile opioider, fentanyl, alfentanil og sufentanil indtræder virkningen betydeligt hurtigere (5-15 minutter), men varer kortere (1-4 timer), se Opioider (anæstetika). Ved intratekal (subarachnoidal) indgift af morfin (0,1-0,4 mg) indtræder virkningen efter 15 minutter og varer i op til 24 timer. 

Se Opioider (forgiftninger).