Abstral

Sublinguale resoribletter. 1 resoriblet indeholder 100 mikrogram, 200 mikrogram, 300 mikrogram, 400 mikrogram, 600 mikrogram eller 800 mikrogram fentanyl (som citrat). 

Voksne og unge > 16 år. Individuelt. Initialt 100 mikrogram. 

• Hvis der ikke opnås analgesi inden for 15-30 min., kan dosis gentages. Der må ikke anvendes mere end 2 resoribletter til en enkelt smerteepisode.
• Hvis behandling af flere på hinanden følgende episoder af gennembrudssmerter kræver mere end én resoriblet, bør dosis øges.
• Hvis patienten har mere end 4 anfald af gennembrudssmerter i døgnet, bør dosis af langtidsvirkende opioid justeres.

Ældre. Dosis skal nedsættes. 

Bemærk: 

• Resoribletterne må ikke synkes eller tygges, men anbringes under tungen.
• Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider, se tabel 1 i Rene agonister.

Forsigtighed tilrådes ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion. 

• Svær respirationsdepression
• Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere (isocarboxazid) inden for 14 dage før behandling fentanyl påbegyndes, se Interaktioner.

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Bradyarytmi
• Hypotension i forbindelse med hypovolæmi
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
• Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).

• Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom.
• Virkningen af fentanyl kan forstærkes af CYP3A4-hæmmere, fx ritonavir, itraconazol, clarithromycin, diltiazem.
• CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og naturlægemidler med perikon, kan nedsætte virkningen af fentanyl, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Ved samtidig behandling med hypnotika, barbiturater, tricykliske antidepressiva og antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan virkningen af både disse og fentanyl forstærkes.
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol.

Baggrund: For 1. trimester-eksponerede er der ingen data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Anvendelse i forbindelse med fødslen kan medføre respirationsdepression og påvirkning af hjerterytmen hos barnet. Abstinenssymptomer hos den nyfødte har været meddelt ved langvarig anvendelse. Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se også Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 3% efter i.v. doser på op til 400 mikrogram pr. døgn. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Døgndoser på op til 400 mikrogram kan anvendes - forsigtighed tilrådes ved højere doser. 

Anvendelse af fentanyl medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Opioidagonist med overvejende virkning på μ-opioidreceptorerne i CNS. Primær virkning er analgesi og sedation. Sekundært respirationsdepression, bradykardi, hypotermi, obstipation, miosis, fysisk afhængighed og eufori. 

• Biotilgængelighed ca. 50% for såvel sugetabletter som resoribletter.
• Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 7 timer.
• < 7% udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Enkelttilskud kan søges. Ansøgningen skal bl.a. indeholde følgende: 

• Patientens diagnose
• Kort beskrivelse af behov for længerevarende behandling med stærke opioider i lyset af misbrugsrisikoen
• Oplysning om tidligere behandlingsforsøg med relevante smertestillende lægemidler, herunder behandlingsvarighed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. 

    

Der skal som udgangspunkt være set effekt af det ansøgte lægemiddel.