Sublifen

Sublinguale resoribletter. 1 resoriblet indeholder 100 mikrogram, 200 mikrogram, 400 mikrogram, fentanyl (som citrat). 

Voksne og unge > 16 år. Individuelt. Initialt 100 mikrogram. 

• Hvis der ikke opnås analgesi inden for 15-30 min., kan dosis gentages. Der må ikke anvendes mere end 2 resoribletter til en enkelt smerteepisode.
• Hvis behandling af flere på hinanden følgende episoder af gennembrudssmerter kræver mere end én resoriblet, bør dosis øges.
• Hvis patienten har mere end 4 anfald af gennembrudssmerter i døgnet, bør dosis af langtidsvirkende opioid justeres.

Ældre. Dosis skal nedsættes. 

Bemærk: 

• Resoribletten skal opløses fuldstændigt under tungen.
• Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider, se tabel 1 i Rene agonister.

Forsigtighed tilrådes ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider. 

Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).  

• Svær respirationsdepression
• Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere (isocarboxazid) inden for 14 dage før behandling fentanyl påbegyndes, se Interaktioner.
• Samtidig administration af lægemidler, der indeholder natriumoxybat.

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Bradyarytmi
• Hypotension i forbindelse med hypovolæmi
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.

• Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom.
• Virkningen af fentanyl kan forstærkes af CYP3A4-hæmmere, fx ritonavir, itraconazol, clarithromycin, diltiazem.
• CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og naturlægemidler med perikon, kan nedsætte virkningen af fentanyl, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Ved samtidig behandling med hypnotika, barbiturater, tricykliske antidepressiva og antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - eller visse antiepileptika (fx gabapentin og pregabalin) kan virkningen af både disse og fentanyl forstærkes.
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol.
• Samtidig administration af lægemidler, der indeholder natriumoxybat er kontraindiceret.

Baggrund: For 1. trimester-eksponerede er der ingen data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Anvendelse i forbindelse med fødslen kan medføre respirationsdepression og påvirkning af hjerterytmen hos barnet. Abstinenssymptomer hos den nyfødte har været meddelt ved langvarig anvendelse. Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 3 % efter i.v. doser på op til 400 mikrogram pr. døgn. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Døgndoser på op til 400 mikrogram kan anvendes - forsigtighed tilrådes ved højere doser. 

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udgangspunktet ikke foreneligt med bilkørsel.

Se mere i trafikafsnittet under Opioider (analgetika),
i Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017 og i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Sundhedsstyrelsen, 19. juni 2019. 

Alkohol bør undgås ved behandling med Sublifen. 

Patienten kan opleve, at den sløvende virkning af Sublifen bliver forstærket samt en påvirkning af vejrtrækning og bevidsthed. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Opioidagonist med overvejende virkning på μ-opioidreceptorerne i CNS. Primær virkning er analgesi og sedation. Sekundært respirationsdepression, bradykardi, hypotermi, obstipation, miosis, fysisk afhængighed og eufori. 

• Biotilgængelighed ca. 50 % for såvel sugetabletter som resoribletter.
• Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 7 timer.
• < 7 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Enkelttilskud kan søges. Ansøgningen skal bl.a. indeholde følgende: 

• Patientens diagnose
• Kort beskrivelse af behov for længerevarende behandling med stærke opioider i lyset af misbrugsrisikoen
• Oplysning om tidligere behandlingsforsøg med relevante smertestillende lægemidler, herunder behandlingsvarighed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. 

    

Der skal som udgangspunkt være set effekt af det ansøgte lægemiddel.