Lafene

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 12 mikrogram, 25 mikrogram, 50 mikrogram, 75 mikrogram eller 100 mikrogram fentanyl pr. time. 

Ikke tidligere opioidbehandlede 

• Voksne. Initialt sædvanligvis 12-25 mikrogram/time-plastret. Plastret skiftes hvert 3. døgn. Dosis kan justeres hvert 2.-3. døgn. Konvertering til og fra andre opioider bør foregå gradvis.
• Ældre. Dosis skal nedsættes.
• Børn. På børn anbefales øvre del af ryggen som applikationssted. Bør kun administreres til børn (2-16 år), som allerede behandles med mindst 30 mg orale morfin-ækvivalenter dgl.

Skift mellem opioider kan beregnes her:  

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Børn: Ved skift fra behandling med andre opioider til fentanyl følges tabel 3 i Rene agonister. 

Bemærk: 

• Depotplastret må ikke klippes over.
• Der bør skiftes applikationssted fra gang til gang.

Forsigtighed tilrådes. Dosisreduktion bør overvejes, se Nedsat leverfunktion, Opioider. 

Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed). 

• Svær respirationsdepression
• Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere (isocarboxazid) inden for 14 dage før behandling fentanyl påbegyndes, se Interaktioner.

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Bradyarytmi
• Hypovolæmi
• Hypotension
• Feber eller ekstern varmepåvirkning kan øge den dermale absorption af fentanyl og hermed risikoen for opioide bivirkninger.
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Forsigtighed ved samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage.
• Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.

• Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom.
• Virkningen af fentanyl kan forstærkes af CYP3A4-hæmmere, fx ritonavir, itraconazol, clarithromycin, diltiazem.
• CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og naturlægemidler med perikon, kan nedsætte virkningen af fentanyl, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Ved samtidig behandling med hypnotika, barbiturater, tricykliske antidepressiva, antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - samt gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) kan virkningen af både disse og fentanyl forstærkes.
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol.

Baggrund: For 1. trimester-eksponerede er der ingen data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Anvendelse i forbindelse med fødslen kan medføre respirationsdepression og påvirkning af hjerterytmen hos barnet. Abstinenssymptomer hos den nyfødte har været meddelt ved langvarig anvendelse.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 3 % efter i.v. doser på op til 400 mikrogram pr. døgn. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Der findes ingen data efter transdermal applikation. Døgndoser på op til 400 mikrogram kan anvendes - forsigtighed tilrådes ved højere doser.  

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at være forenelige med bilkørsel så længe dosis ikke overskrider vedtagne max grænser. Der kan være behov for at nedlægge kørselsforbud i startfasen.

Se mere i trafikafsnittet under Opioider (analgetika),
i Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017 og i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Sundhedsstyrelsen, 19. juni 2019. 

Alkohol bør undgås ved behandling med Lafene. 

Patienten kan opleve, at den sløvende virkning af Lafene bliver forstærket samt en påvirkning af vejrtrækning og bevidsthed. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Opioidagonist med overvejende virkning på μ-opioidreceptorerne i CNS. Primær virkning er analgesi og sedation. Sekundært respirationsdepression, bradykardi, hypotermi, obstipation, miosis, fysisk afhængighed og eufori. 

• Fentanyl frigives kontinuerligt fra plastret og optages gennem huden.
• Maksimal plasmakoncentration efter 12-24 timer og herefter relativt konstant indtil 3 døgn efter påsætning af plaster.
• Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid 22-25 timer efter fjernelse af plastret.
• < 10 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

• Fentanyl er fordelt i klæbemassen, som består af ethylenvinylacetat-, polyethylen- og silikoneforbindelser.
• Absorptionsareal:
  • 12 mikrogram/time: 5 cm²
  • 25 mikrogram/time: 10 cm²
  • 75 mikrogram/time: 30 cm²
  • 100 mikrogram/time: 40 cm².
• Plastrets yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
• Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.