Metadon "DAK" tabletter

Tabletter. 1 tablet indeholder 20 mg methadonhydrochlorid. 

Stærke smerter

• Voksne, ikke tidligere opioidbehandlede. Initialt 2,5 mg 2-3 gange dgl.
• For patienter, der forud er i opioidbehandling, se omregningstabellen (Tabel 1) i Rene agonister.
• Ældre. Dosis skal nedsættes.

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses.
• Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
• Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
• Kan tages med eller uden mad.
• Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.

Dosisnedsættelse bør overvejes. Hos patienter med levercirrose hæmmes metaboliseringen af methadon, og ”first pass” effekten reduceres, hvilket kan resultere i højere methadon plasmaniveauer, se Nedsat leverfunktion, Opioider. 

Smertebehandling. Ved seponering efter længerevarende behandling mod smerter aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således, at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed). 

Respirationsinsufficiens 

Kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens, da methadon virker respirationsdeprimerende og kan forværre tilstanden. Forsigtighed ved let og moderat respirationsinsufficiens. 

Afhængighed og toleransudvikling 

Som ved andre opioider er der risiko for fysisk og psykisk afhængighed samt udvikling af tolerans ved brug i længere tid. Opmærksomhed på risikoen ved anvendelse til smertebehandling. 

Bevidsthedspåvirkning 

Anvendes med forsigtighed ved bevidsthedspåvirkning pga. den CNS-deprimerende virkning. 

Binyrebarkinsufficiens 

Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres.  

Forhøjet intrakranielt tryk 

Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. 

Fæokromocytom 

Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. 

Gastro-intestinale lidelser 

Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. 

Hypofyseinsufficiens 

Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. 

Hypotyroidisme 

Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. 

Kardiovaskulær lidelse 

Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. 

Lidelser i galdeveje 

Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. 

Prostatahyperplasi 

Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. 

Risiko for hypoglykæmi 

Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning.  

Risiko for forgiftning og overdosering 

Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan føre til akkumulation. 

Risiko for QTc-forlængelse 

QTc-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier, og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. 

Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. 

Søvnapnø 

Det bør overvejes at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvn-apnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig. 

Ældre 

Anvendes med forsigtighed til ældre pga. øget risiko for overdosering samt øget risiko for hypotension og synkope. 

• Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres.
  Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig.
  Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension.
• Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol og barbitursyrederivater. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.

Risiko for forlænget QT-interval 

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika. 

Baggrund: Lav fødselsvægt er veldokumenteret, men der synes ikke at være en øget frekvens af misdannelser. Langt de fleste data vedrører anvendelse under misbrugsafvænning, og der er mange muligheder for confounding by indication i alle studier.
Hos nyfødte af opioidmisbrugere i afvænningsbehandling er hyppigheden og sværhedsgraden af respirationsdepression og abstinenssymptomer mindre ved buprenorphin- end ved methadonbehandling. For at undgå respirationsdepression bør opioider generelt undgås de sidste 2 uger før forventet fødsel. 

Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 3-6 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at være forenelige med bilkørsel så længe dosis ikke overskrider vedtagne max grænser. Der kan være behov for at nedlægge kørselsforbud i startfasen.

Se mere i trafikafsnittet under Opioider (analgetika),
i Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017 og i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Sundhedsstyrelsen, 19. juni 2019. 

Alkohol bør undgås ved behandling med Metadon "DAK". 

Patienten kan opleve, at den sløvende virkning af Metadon "DAK" bliver forstærket samt en påvirkning af vejrtrækning og bevidsthed. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Langtidsvirkende opioid. Methadon er en racemisk blanding af dex- og levoisomerer. Levomethadon er en ren agonist til µ-opioidreceptorerne, mens dexmethadon er stort set uden opioid virkning, men har antagonistisk virkning på NMDA-glutamatreceptorer og hæmmer genoptag af noradrenalin. Baggrunden for methadons anvendelse i behandlingen af opioidafhængighed er den lange virkningstid, der medfører manglende oplevelse af "sus" eller være "høj" hos brugeren ved oral indtagelse. Den antagonistiske virkning på NMDA-receptorerne kan endvidere muligvis modvirke toleransudvikling. Den smertestillende virkning skyldes hovedsageligt levomethadons agonistiske effekt på µ-receptorerne, men den antagonistiske virkning på NMDA-receptorerne kan måske spille en rolle i forhold til neuropatiske smerter. 

Virkningsvarighed for en enkelt dosis er 4-8 timer, ved gentagen indgift kan doseringsintervallerne øges pga. en kumulativ virkning. Gennemsnitlig virkningsvarighed ved gentagen indgift 8-12 timer.  

• Biotilgængelighed ca. 85 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 22 timer med stor individuel variation (15-60 timer).
• Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.
• Ca. 20 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.