Tafil®

Tabletter. 1 tablet indeholder 0,25 mg (delekærv) eller 0,5 mg (delekærv) alprazolam.
Tafil® Retard, depottabletter. 1 depottablet indeholder 0,5 mg eller 1 mg alprazolam. 

Ikke-psykotiske tilstande præget af angst, uro og depression 

• Voksne
  • Tabletter. 0,5-1,5 mg 3 gange dgl.
  • Depottabletter. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Sædvanligt dosisinterval 0,5-4,5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser.

Panikangst med eller uden fobisk betinget undvigelsesadfærd 

• Voksne.
  • Tabletter. Initialt 0,5-1 mg ved sengetid eller 0,5 mg 3 gange dgl.
  • Depottabletter. Initialt 0,5-1 mg ved sengetid eller 0,5 mg 2 gange dgl.
  • Dosis kan justeres med 1 mg dgl. hver 3.-4. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 3-8 mg dgl. fordelt på 3-4 doser (tabletter) eller 1-2 doser (depottabletter).

Til ældre samt ved følsomhed over for den sederende effekt 

• Tabletter. 0,5-0,75 mg dgl. fordelt på flere doser.
• Depottabletter. 0,5-1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser.
• Dosis kan øges gradvist efter behov og tolerans.

Bemærk: 

• Erfaring savnes for børn og unge under 18 år.

Dosis bør nedsættes ved let til moderat nedsat leverfunktion: 

• Tabletter. Initialt 0,5-0,75 mg dgl. fordelt på flere doser. Dosis kan øges gradvist efter behov og tolerans.
• Depottabletter. Initialt 0,5-1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan øges gradvist efter behov og tolerans.

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. 

Bør ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved kort behandlingstid (4-6 uger), mens nedtrapning efter længere tids behandling kan strække sig over flere måneder.  

Se Benzodiazepiner (anxiolytika) og Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed). 

Akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning 

Benzodiazepiner øger den CNS-deprimerende effekt og kan forværre tilstanden. 

Myasthenia gravis 

Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. 

Respirationsinsufficiens 

Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. 

Søvnapnø 

Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved alvorlig søvnapnø. 

Depression 

Benzodiazepiner bør ikke anvendes som eneste behandling ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression. 

Personlighedsforstyrrelse 

Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet. 

Tidligere alkohol- og medicinmisbrug 

Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug pga. risikoen for afhængighed og misbrug.  

Tolerans og afhængighed 

• Opmærksomhed på behandlingsvarigheden pga. risiko for fysisk og psykisk afhængighed.
• Normalt anbefales en behandlingsperiode på højst 4 uger, hvorefter behandlingen revurderes.
• Bør kun anvendes i refrakte doser, og der kræves hyppig monitorering af dosiseffekt.

Ældre 

• Øget risiko for fald hos ældre pga. sedation og muskelsvaghed.
• Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner. Forsigtig dosering anbefales, se doseringsforslag.

• Erythromycin øger AUC for alprazolam med ca. 145% på grund af hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre hæmmere af dette enzym. Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, rifampicin) kan øge omsætningshastigheden og derved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Fluvoxamin øger AUC for alprazolam med 100%.
• Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger.
• Alprazolam kan øge plasmakoncentrationen af digoxin - specielt hos ældre.

Øget risiko for CNS-depression 

Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika, antihistaminer samt opioider.  

Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med opioider skønnes nødvendig. 

Baggrund: Generelt frarådes benzodiazepiner, da der er usikkerhed omkring risikoen for uønsket fosterpåvirkning. Kortvarig lavdosisbehandling er næppe af betydning. 

Der er data for ca. 900 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.
Irritative seponeringssymptomer og sedation er set ved eksponering sent i graviditeten.
Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika). 

Se også Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 3-8%. Irritative og sederende bivirkninger er beskrevet. Kan anvendes ved enkeltdosis eller kortvarig behandling. 

Se Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger). 

Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA_A-receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen selvstændig effekt, men forstærker virkningen af GABA (gamma-aminobutansyre), som er en hæmmende neurotransmitter.
GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. 

• Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen.
• Biotilgængelighed 80-90%
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
• Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til bl.a. α-hydroxyalprazolam, som er farmakologisk aktiv.
• Plasmahalveringstid 12-15 timer (alprazolam og α-hydroxyalprazolam).
• Udskilles gennem nyrerne.
• Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 5-11 timer.