Anvendelsesområder
- Arteriel hypertension.
- Kardiovaskulær forebyggelse ved manifest aterotrombotisk kardiovaskulære lidelser eller ved diabetes med mindst en kardiovaskulær risikofaktor.
- Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.
- Hjerteinsufficiens.
- Kliniske tegn på hjertesvigt efter AMI.
Dispenseringsform
Tabletter. 1 tablet indeholder 1,25 mg, 2,5 mg (delekærv), 5 mg (delekærv) eller 10 mg (delekærv) ramipril.
Doseringsforslag
Voksne
Arteriel hypertension
- Initialt 2,5 mg 1 gang dgl.
- Efter 2-3 uger kan dosis øges op til maksimalt 10 mg 1 gang dgl.
Kardiovaskulær forebyggelse inkl. med diabetes og mindst én kardiovaskulær risikofaktor
- Initialt 2,5 mg 1 gang dgl.
- Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger.
- Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes.
Diabetes og microalbuminuri
- Initialt 1,25 mg 1 gang dgl.
- Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger.
Begyndende nefropati
- Initialt 1,25 mg 1 gang dgl.
- Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger.
Hjerteinsufficiens
- Initialt 1,25 mg 2 gange dgl.
- Dosis fordobles med 1-2 ugers interval.
- Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser.
Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens
- Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage.
- Dosis øges herefter til 2,5-5 mg 2 gange dgl. med 1-3 dages interval.
- Behandlingen bør indledes 2-10 dage efter det akutte myokardieinfarkt.
Bemærk:
- Ældre. Initialt 1,25 mg dgl.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.
- Delekærven for tabl. 1,25 mg kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Børn og unge
-
Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring
0-17 årErfaring savnes ved behandling af børn og unge under 17 år. Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt. Der foreligger begrænsede data.
Håndtering
| tabletter 1,25 mg |
| tabletter 2,5 mg |
| tabletter 5 mg |
| tabletter 10 mg |
Knusning/åbning
Kan knuses.
Knust tablet har en ubehagelig smag.
Administration
Knust tablet kan opslæmmes i vand.
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .
forsigtighed, dosisjustering |
||
|---|---|---|
| GFR | Alder | Advarsel |
| <30 ml/min. | ≥16 år |
Initialdosis 1,25 mg dgl. Højst 5 mg dgl. Rutinemæssig monitorering af P-kalium og P-kreatinin. Ved opstart accepteres et fald i eGFR på op til 30 %. |
Nedsat leverfunktion
Kontraindikationer
- Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere.
- Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
- Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes eller med nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan pga. øget risiko for angioødem.
Forsigtighedsregler
- Arvelig eller idiopatisk angioødem
- Mitralklapstenose
- Aortastenose
- Hypertrofisk kardiomyopati
- Levercirrose og/eller ascites
- Nyrearteriestenose
- Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni.
- Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader.
- En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
- Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
Typiske alvorlige fejl
| Beskrivelse | Konsekvens |
|---|---|
| Overset nyreinsufficiens. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af nyrefunktion. | Nærsynkope. |
Bivirkninger
Hoste er den hyppigste bivirkning og hos 5-10 % af patienterne så generende, at behandlingen må seponeres.
Registrerede bivirkninger |
||
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Diarré, Gastro-intestinale gener, Kvalme, Opkastning | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Træthed | |
| Infektioner og parasitære sygdomme | Infektion i nedre luftveje | |
| Metabolisme og ernæring | Hyperkaliæmi | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelkramper | Myalgi |
| Nervesystemet | Svimmelhed | Hovedpine |
| Det reproduktive system og mammae | Smerter i brysterne | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | Hoste, Sinuitis |
| Hud og subkutane væv | Makulopapuløst hududslæt | |
| Vaskulære sygdomme | Hypotension, Ortostatisk hypotension, Synkope | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Eosinofili | |
| Hjerte | Angina pectoris, Arytmier, Myokardieinfarkt | Palpitationer, Takykardi |
| Øjne | Synsforstyrrelser | |
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter, Pancreatitis | Mundtørhed, Obstipation, Smagsforstyrrelser |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Pyreksi | |
| Immunsystemet | Angioødem | |
| Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer | |
| Metabolisme og ernæring | Hypofagi | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi | |
| Nervesystemet | Paræstesier | |
| Psykiske forstyrrelser | Angst, Humørforstyrrelser, Nervøsitet | Rastløshed, Søvnforstyrrelser |
| Nyrer og urinveje | Nyrefunktionspåvirkning | |
| Det reproduktive system og mammae | Erektil dysfunktion (forbigående) | Nedsat libido |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme, Forværret astma | |
| Hud og subkutane væv | Hudkløe, Rødme, Øget svedtendens | |
| Vaskulære sygdomme | Perifere ødemer | |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Agranulocytose, Trombocytopeni | |
| Øre og labyrint | Tinnitus | |
| Lever og galdeveje | Levercellenekrose | Icterus |
| Nervesystemet | Tremor | |
| Psykiske forstyrrelser | Konfusion | |
| Hud og subkutane væv | Eksfoliativ dermatitis | |
| Vaskulære sygdomme | Vasculitis | |
| Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
| Hud og subkutane væv | Fotosensibilitet | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Blod og lymfesystem | Knoglemarvsdepression | |
| Det endokrine system | Schwartz-Bartters syndrom (SIADH) | |
| Mave-tarm-kanalen | Stomatitis | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Brændende fornemmelse | |
| Lever og galdeveje | Hepatitis, Leverinsufficiens | |
| Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Forværring af psoriasis, Stevens-Johnsons syndrom | |
| Metabolisme og ernæring | Hyponatriæmi | |
| Det reproduktive system og mammae | Gynækomasti | |
| Hud og subkutane væv | Alopeci, Bulløs pemfigoid, Erythema multiforme, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | |
| Vaskulære sygdomme | Cerebral iskæmi, Raynauds syndrom | |
Kliniske aspekter
- Tør, irritativ hoste bedres ikke ved skift til en anden ACE-hæmmer. Skift til angiotensin II- antagonist afhjælper oftest problemet.
- Risiko for udtalt blodtryksfald er registreret hos patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteron system, især i starten af behandling. Lavere startdosis kan anvendes og/eller brug af præparater med længere halveringstid.
- I tilfælde af angioneurotisk ødem er skift til anden ACE-hæmmer kontraindiceret, og man skal være varsom ved skift til angiotensin II-antagonist.
- Hyperkaliæmi er især set hos ældre (> 70 år) ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika/aldosteron antagonister og/eller nedsat nyrefunktion. Kontrol af p-kalium anbefales hos disse patienter.
Interaktioner
- Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes eller med nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan er kontraindiceret pga. øget risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter sidste dosis ramipril, og behandling med ramipril må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis sacubitril/valsartan.
- Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
- Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
- Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
- Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
- NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
- Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
- Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).
Graviditet
Baggrund: Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6 %. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.
Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus.
De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 6.700 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf ca. 300 for ramipril.
Se endvidere ACE-hæmmere.
Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide.
Se også: Klassifikation - graviditet
Amning
Bloddonor
Doping
|
Ingen restriktioner |
Alkohol
Alkohol og Ramipril "HEXAL" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik
- Hæmmer enzymet Angiotensin Converting Enzyme og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder.
- Virkningsvarighed ca. 24 timer.
Farmakokinetik
- Ramipril er en prodrug, som hydrolyseres i leveren til den aktive substans ramiprilat.
- Biotilgængelighed ca. 45 % (ramiprilat).
- Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer (ramiprilat).
- Steady state efter ca. 4 dage.
- Plasmahalveringstid ca. 15 timer (ramiprilat).
- Udskilles hovedsageligt som ramiprilat gennem nyrerne.
Indholds- og hjælpestoffer
Ramipril .
| Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Hjælpestoffer |
|---|---|---|---|
| tabletter | 1,25 mg |
Andre
|
|
| 2,5 mg |
Andre
|
||
| 5 mg |
Andre
|
||
| 10 mg |
Andre
|
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | tabletter
1,25 mg
(kan dosisdisp.)
Ramipril "HEXAL" |
175236 |
100 stk.
|
Udgået 16-02-2026 | |||
| (B) | tabletter
1,25 mg
(kan dosisdisp.)
Ramipril "HEXAL" |
454467 |
100 stk.
|
196,65 | 1,97 | 3,93 | |
| (B) | tabletter
2,5 mg
(kan dosisdisp.)
Ramipril "HEXAL" |
064085 |
100 stk.
|
Udgået 16-02-2026 | |||
| (B) | tabletter
2,5 mg
(kan dosisdisp.)
Ramipril "HEXAL" |
145521 |
100 stk. (blister)
|
99,50 | 1,00 | 1,00 | |
| (B) | tabletter
5 mg
(kan dosisdisp.)
Ramipril "HEXAL" |
436478 |
100 stk.
|
98,20 | 0,98 | 0,49 | |
| (B) | tabletter
5 mg
(kan dosisdisp.)
Ramipril "HEXAL" |
598474 |
100 stk. (blister)
|
68,35 | 0,68 | 0,34 | |
| (B) | tabletter
10 mg
(kan dosisdisp.)
Ramipril "HEXAL" |
141605 |
100 stk.
|
86,50 | 0,87 | 0,22 |
Substitution
| tabletter 1,25 mg |
|---|
| Ramipril "Krka" KRKA, Ramipril, tabletter 1,25 mg |
| Ramipril "Teva" TEVA, Ramipril, tabletter 1,25 mg |
| tabletter 2,5 mg |
|---|
| Ramipril "Krka" KRKA, Ramipril, tabletter 2,5 mg Genordn. B |
| Ramipril "Stada" STADA Nordic, Ramipril, tabletter 2,5 mg |
| Ramipril "Teva" TEVA, Ramipril, tabletter 2,5 mg |
| tabletter 5 mg |
|---|
| Ramipril "Krka" KRKA, Ramipril, tabletter 5 mg Genordn. B |
| Ramipril "Stada" STADA Nordic, Ramipril, tabletter 5 mg |
| Ramipril "Teva" TEVA, Ramipril, tabletter 5 mg |
| tabletter 10 mg |
|---|
| Ramipril "Krka" KRKA, Ramipril, tabletter 10 mg |
| Ramipril "Stada" STADA Nordic, Ramipril, tabletter 10 mg |
| Ramipril "Teva" TEVA, Ramipril, tabletter 10 mg |
Foto og identifikation
Tabletter 1,25 mg |
| Præg: |
R, 1,25
|
| Kærv: | Delekærv for nemmere indtagelse |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 4 x 8 |
Tabletter 2,5 mg |
| Præg: |
R, 2,5
|
| Kærv: | Delekærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 4 x 8 |
Tabletter 5 mg |
| Præg: |
R, 5
|
| Kærv: | Delekærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 5 x 10 |
Tabletter 10 mg |
| Præg: |
R, 10
|
| Kærv: | Delekærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 6 x 12 |
Referencer
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 18. marts 2026)
3878. Briggs GG, Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 19. marts 2026)
5273. The Renal Drug Handbook. 2019; 5th. Edition, https://makatimedical.net/MMCDrugFormulary/content/files/The_Renal_Drug_Handbook_The_Ultimate.pdf (Lokaliseret 25. marts 2026)
4331. Bateman BT, Patorno E, Desai RJ et al. Angiotensin-Converting Enzyme Inhibitors and the Risk of Congenital Malformations. Obstet Gynecol. 2017; 129(1):174-84, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27926639/ (Lokaliseret 25. marts 2026)
4330. Polifka JE. Is there an embryopathy associated with first-trimester exposure to angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin receptor antagonists? A critical review of the evidence. Birth Defects Res A Clin Mol Teratol. 2012; 94(8):576-98, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22807387/ (Lokaliseret 25. marts 2026)
4328. Li DK, Yang C, Andrade S et al. Maternal exposure to angiotensin converting enzyme inhibitors in the first trimester and risk of malformations in offspring: a retrospective cohort study. BMJ. 2011; 343, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22010128/ (Lokaliseret 25. marts 2026)
4329. Walfisch A, Al-maawali A, Moretti ME et al. Teratogenicity of angiotensin converting enzyme inhibitors or receptor blockers. J Obstet Gynaecol. 2011; 31(6):465-72, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21823839/ (Lokaliseret 25. marts 2026)
4327. Cooper WO, Hernandez-Diaz S, Arbogast PG. Major congenital malformations after first-trimester exposure to ACE inhibitors. N Engl J Med. 2006; 354(23):2443-51, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16760444/ (Lokaliseret 25. marts 2026)
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.
Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.
Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

