Temesta®

Tabletter. 1 tablet indeholder 1 mg (delekærv) lorazepam. 

• Sædvanligvis 1 mg 1-3 gange dgl.
• Svære tilfælde:
  2,5 mg 2-3 gange dgl. Der kan om nødvendigt gives op til 4 mg som enkeltdosis ^{(5310) (5665) (5666)}.
• Ældre og svækkede patienter:
  0,5 mg 1-3 gange dgl.

Bemærk: 

• Tabletterme tages med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses.
• Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand
• Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
• Kan tages med eller uden mad.

• Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.
• Forsigtighed ved let til moderat nedsat leverfunktion.
• Injektionsvæske:
  • Indeholder benzylalkohol: Forsigtighed ved brug af høje doser af midler, der indeholder benzylalkohol pga. risiko for akkumulering og udvikling af metabolisk acidose.
  • Ved parenteral anvendelse anbefales højst 2 mg ved let til moderat nedsat leverfunktion.

Bør ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved kort behandlingstid (4-6 uger), mens nedtrapning efter længere tids behandling kan strække sig over flere måneder.  

Se Benzodiazepiner (anxiolytika) og Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed). 

Akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning 

Benzodiazepiner øger den CNS-deprimerende effekt og kan forværre tilstanden. 

Myasthenia gravis 

Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. 

Respirationsinsufficiens 

Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. 

Søvnapnø 

Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved alvorlig søvnapnø. 

Depression 

Benzodiazepiner bør ikke anvendes som eneste behandling ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression. 

Personlighedsforstyrrelse 

Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet. 

Tidligere alkohol- og medicinafhængighed 

Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. risikoen for udvikling af nyt afhængighedssyndrom. 

Tolerans og afhængighed 

• Opmærksomhed på behandlingsvarigheden pga. risiko for afhængighed.
• Normalt anbefales en behandlingsperiode på højst 4 uger, hvorefter behandlingen revurderes.
• Bør kun anvendes i refrakte doser, og der kræves hyppig monitorering af dosiseffekt.

Ældre 

• Øget risiko for fald hos ældre pga. sedation og muskelsvaghed.
• Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner. Forsigtig dosering anbefales, se doseringsforslag.

• Valproat fordobler plasmakoncentrationen af lorazepam på grund af hæmning af glucuronideringen.
• Rifampicin øger clearance for lorazepam med ca. 60 %.
• Probenecid forlænger halveringstiden af lorazepam og nedsætter clearance. Lorazepamdosis bør reduceres med ca. 50 %.
• Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger.

Øget risiko for CNS-depression 

Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika, antihistaminer samt opioider.  

Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med opioider skønnes nødvendig. 

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika). 

Se også Klassifikation - graviditet 

Den relative vægtjusterede dosis er 3-5 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.  

Evt. indhold af benzylalkohol: Visse lægemiddelformer (Lorazepam "Macure" injektionsvæske) indeholder benzylalkohol: Forsigtighed ved brug af høje doser pga. risiko for akkumulering og udvikling af metabolisk acidose. 

Se Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger). 

Lorazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA_A-receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen selvstændig effekt, men forstærker virkningen af GABA (gamma-aminobutansyre), som er en hæmmende neurotransmitter.
GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. 

• Biotilgængelighed ca. 93 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 2 timer ved oral indgift og efter 60-90 min. ved i.m. indgift.
• Steady-state nås efter 2-3 dage ved fast oral indgift.
• Fordelingsvolumen 1,1 l/kg.
• Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid 10-20 timer.