C
Hjerte og kredsløb
Hjerteinsufficiens
Diuretika (hjerteinsufficiens)
ACE-hæmmere (hjerteinsufficiens)
Angiotensin II-receptorblokkere (hjerteinsufficiens)
β-blokkere (hjerteinsufficiens)
Aldosteronantagonister (hjerteinsufficiens)
Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor (ARNi) (Hjerteinsufficiens)
SGLT-2-hæmmer (hjerteinsufficiens)
Hydralazin (hjerteinsufficiens)
Nitroglycerin (hjerteinsufficiens)
Ivabradin (hjerteinsufficiens)
Andre hjertestimulerende midler
Vericiguat
Aldosteronantagonister (hjerteinsufficiens)
C03DA
Revideret: 10.03.2023
Søren Boesgaard (Forfatter),
Dansk Cardiologisk Selskab
Christian Hassager (Referent),
Dansk Cardiologisk Selskab
Indledning | Anvendelsesområder | Behandlingsvejledning | Præparatvalg | Doseringsforslag | Nedsat lever- og/eller nyrefunktion | Kontraindikationer | Forsigtighedsregler | Patientsikkerhed | Bivirkninger | Interaktioner | Graviditet | Amning | Forgiftning | Farmakodynamik | Farmakokinetik | Tilskud | Præparater | Referencer
Aldosteronantagonister modvirker den sekundære hyperaldosteronisme, som ses hos patienter med kronisk systolisk hjertesvigt. Behandlingen er veldokumenteret og livsforlængende.
Præparatvalg
Spironolacton (25 mg dgl.) anbefales som tillæg til patienter i NYHA-klasse II, III og IV i behandling med diuretika, ACE-hæmmer/angiotensin-II-antagonist og β-blokker.
Eplerenon kan anvendes i stedet. Eplerenon (25-50 mg daglig) anbefales til patienter med nyligt AMI, som ledsages af symptomer og objektive tegn på systolisk hjerteinsufficiens.
Nedsat lever- og/eller nyrefunktion
Forsigtighedsregler
Behandling med aldosteronantagonister startes under hensyntagen til nyrefunktion og plasma-kalium, som skal monitoreres tæt efterfølgende.
