Systemisk lupus erytromatosus (SLE) er en sygdom karakteriseret af dysregulation i både det medfødte og adaptive immunsystem. Der er nedbrud af tolerance samt produktion af forskellige cytokiner og autoantistoffer rettet mod en bred vifte af nukleære antigener, som giver anledning til vævsdestruktionen i de involverede organer. 

B-lymfocytter spiller en central rolle i immundysreguleringen. Belimumab er et humant monoklonalt antistof rettet mod B-lymfocyt stimulator (BLyS)-protein, som er en B-lymfocyt overlevelsesfaktor. Belimumabs effekt ved SLE medieres via binding af opløseligt BLyS-protein, hvorved interaktion med dets receptorer på B-lymfocytter blokeres. Dette medfører, at B-lymfocytters overlevelse og differentiering til immunglobulinsecernerende plasmaceller reduceres. 

Kronisk aktivering af type I-interferoner har også en kritisk rolle i SLEs patogenese. Anifrolumab er et humant monoklonalt antistof rettet mod receptoren til type 1-interferoner, hvor det udover at blokere for receptormedieret interferon 1-signalering også fører til, at receptoren internaliseres i cellen. Behandling hermed har vist sig at kunne bedre immundysreguleringen og hermed vævsskade.